Hvad er fascisme?

Er Donald Trump fascist? Er Vladimir Putin? Og hvad med ungarske Viktor Orbán eller den italienske premierminister Giorgia Meloni?

De fire politikere bliver jævnligt kaldt fascister; Donald Trump fik eksempelvis det skudsmål af sin modstander Kamala Harris forleden.

Men hvad er fascisme egentlig? Hvad skal der til, før et politisk system eller en leder kan kaldes fascistisk? Hvordan så den italienske fascisme ud i mellemkrigstiden?

I denne artikel dykker jeg ned i fascismens grundelementer for derpå at undersøge, hvorvidt Trump, Putin, Orbán og Meloni bør kaldes fascister eller ej.

Den italienske fascisme: Intet ved siden af eller over staten

Fascismen var en politisk bevægelse og ideologi stiftet i Italien af Benito Mussolini (il Duce) i marts 1919 som kampgrupper ('I fasci di combattimento' på italiensk).

Mussolini og hans fascister kom til magten i Italien i 1922. Politisk og ideologisk var fascismen nationalistisk, antidemokratisk og antisocialistisk.

Dens politik var aktivistisk og voldelig (deraf kampgrupperne) for at skaffe sig politisk indflydelse. Den tyske variant nationalsocialismen (nazismen) var også racistisk.

Fra 1925 monopoliserede fascisterne magten i Italien og opbyggede gradvist et regime, der må karakteriseres som et autoritært eller totalitært diktatur, hvor det fascistiske parti ’Partito Nationale Fascista’ blev det eneste tilladte.

Diktaturet var en korporativ organisering (det vil sige, at fagforeninger og arbejdsgivere arbejdede sammen under staten frem for at bekæmpe hinanden) af det italienske samfund omkring staten.

Politisk og ideologisk var det fascisternes mål at opbygge en stærk, totalitær stat (’lo stato totale’), hvor individets og klassernes interesser var underordnet staten.

’Intet over, intet ved siden af og intet uden for staten’, lød parolen. Nationen blev betragtet som en organisme, der konkurrerede med andre folk.

Krig var det klareste udtryk herfor, og krig blev derfor betragtet som naturlig og den højeste manifestation af nationen.

Fascisme i mellemkrigstiden

Begrebet fascisme blev i samtiden anvendt som en slags samlebetegnelse for en række beslægtede politiske bevægelser i flere andre lande.

Som politisk fænomen havde fascismen på den måde et omfang og en betydning, der rakte ud over Italien.

Mest kendt er naturligvis Adolf Hitlers nationalsocialisme i Tyskland (den vender jeg tilbage til i næste afsnit).

Men dertil var der også British Union of Fascists, Croix-de-Feu i Frankrig, Falange Española i Spanien, Jerngarden i Rumænien, Ustaša-bevægelsen i Kroatien samt austrofascismen (Heimwehr) i Østrig.

Også i Norden opstod fascistisk inspirerede bevægelser, hvoraf dog alene den finske Lappobevægelse opnåede større betydning.

Da det nationalistiske som nævnt var dominerende i fascismen, mislykkedes det i 1934 at etablere og organisere en ’fascistisk internationale’ ved et møde i Montreux i Schweiz.

Nationalsocialismen som vigtigste variant af fascismen

Nationalsocialismen opstod næsten samtidig i Tyskland, og den opviste beslægtede træk med fascismen: nationalistisk, antidemokratisk, udenomsparlamentarisk, og den anvendte med kampgruppen SA vold i sin politik.

Nationalsocialisterne følte sig inspireret og beslægtet med fascismen og forsøgte at efterligne fascisternes politik.

Derfor blev nazismen – trods dens racisme og antisemitisme – frem til 1933 opfattet som form for fascisme af dens modstandere.

Det nazistiske regime – 'førerstaten' – adskilte sig dog væsentligt fra det fascistiske regime i Italien, fordi det baserede sig på racismen og havde som mål at skabe et racerent samfund – det såkaldte ’Volksgemeinschaft’ med plads alene til racerene ’ariere’.

Er Trump, Putin, Orbán og Meloni fascister?

Det bringer mig tilbage til indledningen og de fire nutidige politikere. Der er i dag en tendens til at bruge ’fascistisk’ som skældsord og som stempling af ens politiske modstandere.

Harris har som nævnt kaldt Trump for fascist, og Trump har hurtigt gengældt fornærmelsen med: ’Hun er fascist’, og ’jeg er det modsatte af en nazist’.

Man kan diskutere, hvorvidt Trump, Putin, Orbán, Meloni og andre politiske ledere har fascistiske træk.

Italienske Meloni beundrer eksempelvis Mussolini, men betegner hverken sig selv eller sit parti, Italiens brødre (Fratelli d’Italia), som fascistisk – selvom partiet er inspireret af nyfascismen.

I mine øjne er det uproduktivt at råbe fascist efter Meloni, Trump, Putin, Orbán eller andre politiske modstandere.

Vi har andre udmærkede begreber – eksempelvis ’autoritær’ og ’diktatorisk’ – der mere præcist beskriver de fire politikeres holdninger og politik.

Begrebet fascisme og fascistisk bør indskrænkes til fænomener og bevægelser, der faktisk bekender sig til fascismens ideologi og politikform.

Historien viser nemlig, at det kan være fatalt at råbe ’ulven kommer’ for tit.