I dag er Italien kendt for risotto og ragù alla bolognese, og Spanien for paella og tortilla de patatas.
Længere nordpå har vi i Danmark stegt flæsk med persillesovs, mens de i landet på den anden side af Øresund har svenske kødboller.
Er man et madøre, kan det være spændende at dykke ned i de forskellige lande og områders madkulturer og lære om deres forskellige slags kogekunst.
Om vores læser Erik er et madøre, fortæller han ikke i sin mail. I stedet har han dog stillet et kulinarisk spørgsmål til os på Spørg Videnskaben, som lyder:
»Hvad er de ældste opskrifter, vi kender til – både internationalt og i Norden?«
Til at besvare spørgsmålet har vi fået hjælp af seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek Caroline Nyvang, der faktisk skrev sin ph.d. om trykte danske kogebøger. En bedre ekspert til at besvare spørgsmålet fås nok ikke.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
»Kogebøger var længe forbeholdt de mest velhavende og afspejler ikke nødvendigvis den mad, den brede befolkning gennem tiden har spist,« indleder hun.
»Men det er en god illustration af, hvilke ingredienser vi gennem tiden har haft adgang til.«
I perioder indeholdt de danske opskrifter eksempelvis ikke de oversøiske krydderier, vi kender og bruger i vores madlavning i dag.
Og selvom tomaten kom til Europa og Danmark i 1500-tallet, fik den først en egentlig rolle i dansk madkultur i 1800-tallet.
Det kan man læse af opskrifterne, forklarer seniorforskeren.
Verdens ældste (kendte) opskrift
Når det kommer til verdens ældste opskrifter, som forskningen kender til, skal vi cirka 3.700 år tilbage i tiden til civilisationens vugge, Mesopotamien, der lå mellem floderne Eufrat og Tigris. I dag nutidens Irak.
Madopskrifterne var mejslet i kileskrift på mesopotamiske tavler fra år 1700 før vores tidsregning, og disse tavler er i dag opbevaret på biblioteket i Yale, forklarer Caroline Nyvang.
»I 2019 lykkedes det både forskere at afkode opskrifterne og endda lave nogle af retterne,« forklarer hun og tilføjer:
»Opskrifterne er ikke særligt instruktive og minder mest af alt om huskelister til at lave retter som lammestuvning og en bouillon, der blandt andet består af blod og dild.«
\ Læs de oldgamle opskrifter her
Hvis du kunne tænke dig at se, hvordan det gik, da Yale University lavede et tværfagligt event, hvor de forsøgte at følge opskriften, kan du se mere her:
Den første nordiske kogebog
For omkring 2.000 år siden skrev romerske Marcus Apicun De re coquinaria (om kogekunsten). Men det er svært at vurdere, om opskrifterne var europæiske, eller om de stammede fra hele verden.
Men én af de ældste og bevarede nedskrevne opskrifter befinder sig faktisk på Caroline Nyvangs arbejdsplads på Det Kongelige Bibliotek i København.
Opskriften stammer fra den danske læge Henrik Harpestrengs skrifter fra omkring år 1300.
\ Hvem skrev egentlig den første nordiske kogebog?
Nogle steder på nettet kan man læse, at det var munken Knud Jul, der skrev kogebog ud fra Henrik Harpestrengs bog. Men ifølge Caroline Nyvang er det svært at finde ud af, hvem der egentlig skrev hvad.
»Der er stort set altid tale om afskrifter, ofte også af flere forskellige manuskripter, hvorfor en egentlig ophavsmand er svær at pege på,« fortæller forskeren.
Vi ved altså ikke med sikkerhed, hvem der stod bag hvilke dele af den tidligste europæiske opskriftssamling.
»Hans håndskrevne værk havde titlen 'Libellus de arte coquinaria' – den lille bog om kogekunsten – og rummer i alt 35 opskrifter skrevet på dansk, islandsk og plattysk,« forklarer Caroline Nyvang.
Plattysk var i middelalderen Hansestædernes (byer i Hanseforbundet, der dominerede handelen i Nordeuropa fra år 1300 til 1600, red.) sprog.
»Blandt opskrifterne finder man for eksempel en hønsesuppe og en mandelpostej,« afslutter Caroline Nyvang.
Vi siger tak til Caroline Nyvang for at gøre os alle sammen klogere på, hvad der er verdens ældste madopskrift.
Også tak til Erik for spørgsmålet. Der er en T-shirt fra Videnskab.dk på vej til dig.
Og skulle du kaste dig ud i at forsøge dig med at lave den mesopotamiske lammestuvning, så skriv endeligt til os og fortæl, hvordan det smagte!
Rettelse: Tidligere skrev vi, at Henrik Harpestrengs 'Libellus de arte coquinaria' var den ældste europæiske opskriftssamling. Vi er siden blevet gjort opmærksom på Marcus Apicuns 'De re coquinaria', der stammer fra Romerriget og er omkring 2000 år gammel.
Da det ifølge Caroline Nyvang er svært at vurdere, om der er tale om europæiske opskrifter eller opskrifter fra hele verden, har vi rettet artiklen, så det fremgår, at 'Libellus de arte coquinaria' er én af de ældste i Europa.
