Hvad er BRIKS-samarbejdet? Og hvad vil de?

Et afgørende resultat af det 15. BRIKS-topmøde, som Sydafrika var vært for, er beslutningen om at invitere yderligere seks lande til at slutte sig til gruppen med virkning fra januar 2024.

Det handler om Argentina, Etiopien, Iran, Saudi-Arabien, Egypten samt De Forenede Arabiske Emirater, som alle har søgt om medlemskab. Med udvidelsen tæller gruppen 11 nationer, hvilket øger BRIKS-gruppens påtænkte rolle som et geopolitisk alternativ til globale institutioner domineret af Vesten.

BRIKS er et akronym, der er opfundet for at forbinde de fem nuværende medlemslande og store vækstøkonomier:

Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, som hævder, at deres størrelse i økonomisk og befolkningsmæssig henseende ikke blev repræsenteret i verdens institutioner, især Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF).

Alternativ til den vestlige verdensorden

De fem BRIKS-lande repræsenterer omkring 42 procent af verdens befolkning og mere end 23 procent af bruttoverdensproduktet.

Efter udvidelsen vil gruppen tegne sig for 46,5 procent af verdens befolkning.

Ved at bruge IMF's BNP-data kan vi beregne, at BRIKS-landene efter udvidelsen kommer til at stå for omkring 30 procent af bruttoverdensproduktet.

De seks nye forskelligartede medlemmer vil uden tvivl skabe debat om BRIKS-gruppens reelle beskaffenhed.

I sin velkomsttale ved topmødet (som fandt sted fra 22. til 24. august) lød det følgede fra værten, den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa:

Der har været bemærkelsesværdig enstemmighed i gruppen omkring disse værdier og forhåbninger.

Forstå BRIKS-samarbejdet

Ét af de første spørgsmål, mange stiller om BRIKS, er ofte: Hvad er det?

Det er meget sigende. Det er ikke et spørgsmål, som kommer op om for eksempel EU eller endda G20.

BRIKS er ikke en organisation (BRIKS har hverken hovedkvarter, sekretariat eller traktat), men gruppen har fælles ejerskab over en formel institution, Den Nye Udviklingsbank (New Development Bank), der er grundlagt og finansieret af BRIKS-landene, og som skal konkurrere med Verdensbanken og Den Internationale Valutafond.

På forskellige punkter har gruppen omtalt sig selv som et forum, en platform, en mekanisme, et partnerskab eller et strategisk partnerskab, for blot at nævne nogle få.

Med det i mente er forvirringen omkring BRIKS' præcise rolle forståelig.

Hverken 'alliance' eller 'blok'

Andre har kaldt det en alliance eller en blok. Men BRIKS-samarbejdet er ingen af delene.

I internationale relationer er begge udtryk strengt defineret. Udtrykket 'alliance' refererer til en gensidig forsvarspagt og indebærer militært samarbejde.

En 'blok' refererer til ideologisk overensstemmelse (politisk blok) eller en frihandelsaftale (handelsblok). BRIKS har ingen af delene.

Medlemmerne er også uenige om en række centrale spørgsmål. Kina og Rusland er (i bedste fald) neutrale i forhold til Indiens, Brasiliens og Sydafrikas forhåbninger om at blive medlemmer af FN's Sikkerhedsråd. Udmeldingerne har gennem årene kørt i samme rille:

Det afslører, at der er en del alvorlig uenighed i gruppen.

Som politolog med interesse i global politik har jeg skrevet om BRIKS og gruppens potentiale for at ændre status quo. Set i bakspejlet tør jeg godt påstå, at visse principper har dannet grundlaget for gruppen siden dens oprettelse og første topmøde i 2009.

Efter min mening peger 15 års topmødeerklæringer på et materielt niveau på fire grundlæggende værdier:

• Gensidig udvikling
• Multilateralisme
• Global styringsreform
• Solidaritet

Selv hævder gruppen, at den ønsker at sikre bæredygtig udvikling for medlemslandene og det globale syd, at sikre og fremme multilateralisme, at indføre reformer med henblik på repræsentative institutioner samt at opnå solidaritet blandt medlemmerne.

Økonomisk udvikling

Økonomi kommer først i BRIKS-gruppen, der grundlæggende er et kollektiv af vækstøkonomier, som er ivrige efter at opretholde og forbedre deres økonomiske udsigter.

Deres insisteren på reformer er trods alt baseret på deres opfattede uforholdsmæssige underrepræsentation i globale finansielle institutioner.

Gruppens første og hidtil eneste klare etablering er Den Nye Udviklingsbank, primært for at finansiere udviklingen af infrastruktur. Der er også en reserve-valuta, som medlemmerne kan trække på i nødstilfælde, som er vurderet til 100 milliarder dollars.

Bekymret over Vestens handlinger uden om FN

Den anden værdi refererer til gruppens bekymring over brugen af enheder uden for FN til at forfølge globale mål.

Mest bemærkelsesværdig er brugen af den nordatlantiske traktatorganisation (NATO) til at invadere Afghanistan i 2001 efter angrebet 11. september i USA, samt USA's og Storbritanniens invasion af Irak i 2003, der omgik FN's Sikkerhedsråd.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, udtrykte denne bekymring i en opsigtsvækkende tale ved Sikkerhedskonferencen i München i 2007:

Vil have mere balance i økonomiske magtorganer

For det tredje har BRIKS-landene længe presset på for, at ledere af globale institutioner skal vælges på en gennemsigtig og demokratisk måde.

For eksempel har præsidenten for Verdensbanken altid været amerikaner, og den administrerende direktør for Den Internationale Valutafond en europæer. Verdensbanken har 189 medlemslande og Valutafonden 190.

Idéen med Den Nye Udviklingsbank var ikke at erstatte Verdensbanken, men som 'supplement' til eksisterende internationale finansielle institutioner.

BRIKS forestiller sig stadig en Verdensbank, hvor dens medlemmer har stemmeret proportional med deres økonomiske vægt, og med personale trukket fra hele verden på en geografisk afbalanceret måde.

BRIKS-lande i solidaritet - også med Rusland

Endelig har medlemmerne udtrykt solidaritet med hinanden i en række erklæringer, begyndende i 2010. Det handler om gensidig bistand i tider med humanitære katastrofer, respekt for hinandens suverænitet og territoriale integritet.

I lyset af kritik og sanktionsplaner mod Kina, for dets påståede undertrykkelse af den uighur-muslimske befolkning, og Rusland, for at invadere Ukraine, er solidaritet kommet til at betyde tavshed og alliancefrihed.

En blank tavle

BRIKS er en uklar størrelse, hvilket har vist sig at være til gavn for de forskellige medlemslande, der er værter for BRIKS-topmøder.

De får sat dagsordenen og bruger den til deres formål - uden at forstyrre konsensus.

Et fælles mønster har været brugen af topmøderne til at fremlægge overordnede temaer, der er gunstige for værtslandets indenrigspolitik og regionale ledelse eller udenrigspolitiske holdning.

Således havde samtlige BRIKS-topmøder, som Sydafrika var vært for, Afrika i navnet: 'Brics and Africa: Partnership for mutually accelerated growth, sustainable development and inclusive multilateralism' i 2023.

Brasilien og Rusland har indføjet emner, der er vigtige for deres region, og ofte inviteret ledere fra nabolandene til uformelle møder.

Det viser, hvor stor indflydelse og gennemslagskraft de har, at de nu får adgang til et profileret, veletableret samarbejde, som på samme tid unddrager sig definition.

Med tilføjelsen af de seks nye medlemslande vil denne undvigende flertydighed fortsætte.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.