Hvad børn ikke ved, har de netop ondt af

Det er fredag aften. Simone har glædet sig, fordi fredag er lig med X Factor og hygge i sofaen med mor.

Sådan er det i hvert fald på de gode fredage – men i dag er ikke én af dem. Mor har ligget på sofaen med nedrullede gardiner hele dagen. Depressionen fylder det hele.

For børn, der vokser op med en syg forælder i en familie uden socialt overskud, er den form for usikkerhed og ustabilitet hverdagskost.

Men usikkerheden koster. Både på den korte bane i form af venskaber, der aldrig får en chance, men også i form af et dårligere helbred som både barn og voksen.

Den indledende beskrivelse af Simones fredag giver et indblik i det feltarbejde, jeg har lavet i forbindelse med mit ph.d.-projekt (du kan læse et uddrag af feltnoterne under denne artikel).

Projektet ser nærmere på sammenhængen mellem børns helbred i socialt og økonomisk udsatte børnefamilier med en multisyg forælder på Lolland-Falster og deres sociale relationer.

Gennem fire måneder boede jeg i et lille stråtækt hus på Lolland og tilbragte størstedelen af min tid hjemme hos seks børnefamilier.

Fælles for familierne var, at enten mor eller far led af flere sygdomme, som fyldte meget i hverdagen, og som derfor i høj grad var med til at definere, hvordan det var at være barn i den familie.

Desuden var alle deltagende familier socialt og økonomisk udfordrede, blandt andet i kraft af forældrenes løse tilknytning til arbejdsmarkedet. Og en del af resultaterne har jeg netop udgivet i et studie.

\ Læs mere

Mere sundhedspleje giver bedre trivsel for børn i udsatte familier

Det er svært at slippe af med sin barndom

Studier har vist, at forældres sociale og økonomiske status og deres sundhed hænger negativt samme med barnets helbred i dag og i fremtiden.

Desuden ved vi, at børn, som oplever alvorlig sygdom i nær familie, dysfunktionelle familierelationer eller andre traumatiske hændelser, er i større risiko for at udvikle sygdomme.

Endelig ser det ud til, at børns sociale relationer er afgørende, både for oplevelsen af deres barndom og for deres aktuelle og fremtidige helbred.

Størstedelen af studierne har arbejdet med et stort antal deltagere, og det er nødvendigt, hvis vi skal sige noget om årsagssammenhænge eller omfanget af et problem.

Til gengæld kan studierne ikke fortælle os noget om, hvordan de forskellige faktorer påvirker hverdagslivet set fra børnehøjde.

Den lille beskrivelse øverst er et eksempel på, hvordan jeg gennem tegneøvelser og interviews i mit projekt opnåede en dybere indsigt i et udsat barneliv, set gennem et barns øjne.

Udover tegneøvelser og interviews med alle case-familiernes børn gennemførte jeg interviews med alle forældre, samt nøglepersoner i familiernes netværk. Feltarbejdet bestod derudover af ugentlige besøg og deltagerobservationer i hjemmene (læs mere i boksen herunder).

Længslen efter normalitet, stabilitet og dagligdagsting

Gennem stakken af børnetegninger, der afbilleder en god situation i projektets familier, løber et tema, der handler om normalitet, stabilitet og dagligdagsting.

Det er situationer såsom at spille ludo sammen, at spise aftensmad sammen eller at sidde sammen i sofaen og se X Factor, der går igen.

Det er således billeder af hverdag, gentagelser og ro, som er gennemgående for de gode situationer. Det kan du se et eksempel på i uddraget fra mine mine feltarbejdsnoter nederst i artiklen.

Studiet er ikke det første af sin slags, hvor følelsen af normalitet og hverdagsliv bliver fremhævet, som ønskescenarier for udsatte børn og unge. På den måde er studiet med til at bekræfte og nuancere en kendt problematik blandt udsatte børn.

Håbet er, at dette projekt – sammen med den eksisterende viden – kan hjælpe med at målrette indsatser og støtteordninger på området.

Uforudsigelig og ustabil hverdag

En anden ting, der går igen i børnenes beskrivelser af deres familieliv, er, at de ’bare må vente og se’.

Mens Simone arbejdede med sin tegning, løb hun flere gange ud og spurgte sin mor, som var et andet sted i huset, hvor moderen troede, at hun og faderen skulle være den følgende weekend.

Gentagne gange sagde Simone højt ud i rummet, ligeså meget henvendt til sig selv som til mig: »Jeg må jo bare vente og se«.

Simone må afvente, hvordan konflikten ender mellem hendes far og bedsteforældre, ligesom hun løbende må se, om hendes mor kan se X Factor med hende næste fredag.

Det var kendetegnende for børnene i projektet, at der var en lang række ting, som var vigtige for dem, og som de bekymrede sig om, men som det var vanskeligt for dem at opnå vished omkring. Det giver stor usikkerhed og nervøsitet, når hverdagen er uforudsigelig og ustabil.

\ Læs mere

Kan indsatser før skolestart bremse den sociale arv?

Tør jeg tage venner med hjem i dag?

Børn, der vokser op i familier med sociale udfordringer eller problemer med sygdom, vil ofte forsøge at skjule det for at opretholde et idealiseret billede af deres familie udadtil.

For os forskere gør det det vanskeligt at få indsigt i udsatte børns hverdagsliv og udfordringer, men for børnene selv har det også andre mere umiddelbare konsekvenser.

For børnene i projektet betød det eksempelvis, at flere af dem var tilbageholdende med at invitere venner med hjem efter skole, samtidigt med at de ofte gerne selv ville hurtigt hjem for at tjekke status hos mor eller far.

Det er i den grad uheldigt, fordi vi ved, at børns sociale relationer er afgørende for såvel oplevelsen af deres barndom som for deres helbred som både barn og voksen.

Børnene i projektet længes efter sikkerhed, afklaring og mere viden om deres familiers problematiske situationer.

For det er det, som børn ikke ved, de har allermest ondt af.

\ Læs mere

Spædbørn opdager, når mor og far er uvenner