Israelske forskere har fundet klare tegn på, at forhistoriske mennesker også brugte blomster, når de begravede deres døde. Det skriver ScienceNews.
Opdagelsen er gjort i Raqefet-hulerne i Carmel-bjerget, som ligger tæt ved Middelhavet. Her har arkæologen Dani Nadel fra universitetet i Haifa og hans kollegaer udgravet 29 individer.
Fire af skeletterne er dateret til at være mellem 11.700 og 13.700 år gamle. De ligger i grave, som har været skåret ud i klippegulvet og herefter foret med ler og blomster.
»Det er første gang, sådanne beviser er blevet fremlagt,« siger Leore Grosman fra det jødiske universitet i Jerusalem ifølge ScienceNews. Grosman har ikke selv deltaget i de aktuelle undersøgelser, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.
Døde lå i en blomsterseng
De botaniske analyser af fundet viser, at hulefolket blandt andet har brugt en salvie (Salvia judaica) samt arter af brunrod (Scrophulariaceae) og mynte (Lamiaceae), når de skulle hjælpe de døde på vej.
Fælles for disse planter er, at de er meget aromatiske og samtidig har flotte blomster, når de springer ud i foråret. Nadel mener derfor, at blomsterne har haft en symbolsk betydning for de forhistoriske mennesker på samme måde, som de har i nutiden: De har været 'et middel til at styrke gruppens identitet og solidaritet'.
Udover blomsterplanterne har forskerne også fundet tegn på, at dødelejet har været foret med en bund af græsser, tagrør, halvgræsser og andre grønne planter.
Leore Grosman mener ligeledes, at det er tegn på, at gravene er konstrueret, så de var 'bekvemme' og at jæger-samler-folket har 'bekymret sig om livet efter døden'.
