Det er vanskeligt at finde en avis eller en nyhedsudsendelse, der ikke på den ene eller anden måde handler om en af tidens helt store udfordringer: sundhedsvæsenets ressourcer.
\ Om projektet
Det seksårige projekt har fået bevilget 45 millioner kroner af Innovationsfonden ud af et samlet budget på 188,7 millioner kroner.
Eller rettere: sundhedsvæsenets mangel på ressourcer.
Der er lange ventelister til vigtige operationer, lang ventetid på psykiatrisk behandling, lang transporttid til akutmodtagelserne. Og der er mange foran i køen, når man endelig når derhen.
Ét problem overskygger dog alle andre: behandlingen af ældre patienter på især de medicinske afdelinger.
Og hvis man allerede nu synes, at man hører meget om ældre mennesker, der bliver henvist til at ligge i senge på hospitalsgange og badeværelser og andre midlertidige foranstaltninger, er der kun én ting at sige: Det bliver værre i fremtiden.
Eller det vil sige, det bliver det, medmindre der kommer et helt andet fokus på nye opfindelser, innovation og nye arbejdsgange i hele sundhedsvæsenet.
Og dét er præcis, hvad det store forskningsprojekt Patient@home skal bidrage til.
LÆS OGSÅ: Patienter dør på overfyldte hospitaler
Patient@home skal give innovative løsninger
Patient@home er Nordens største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt og danner den overordnede ramme om en lang række forsknings- og udviklingsprojekter, som alle har som mål at finde nye løsninger på gamle problemer i sundhedsvæsenet.
Projektet, der blandt andet har fået tilført 70 millioner kroner af Innovationsfonden med, har et samlet budget på op mod 200 millioner kroner og har været i gang siden 2012.
Om to år er det slut, og til den tid vil der ligge en stribe innovative løsninger for fødderne af de politikere, der skal skabe rammerne for, at de også rent faktisk kan blive taget i brug.

LÆS OGSÅ: Travle læger giver længere indlæggelser
Sygehusene går mange udfordringer i møde
Det var Uffe Kock Wiil, professor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet, der i sin tid forfattede ansøgningen om finansiering af Patient@home, hvor han er projekt- og forskningsleder.
Og her to år før afslutningen er det allerede muligt at konkludere flere ting. Blandt andet at det ifølge ham er gået godt, rigtig godt.
»Vi er nået i mål med forskningen. Vi har lavet det, vi skulle. Vi har fået skabt en platform, der fungerer. Der er kommet mange nye projekter til, flere og flere forskere vil være med, og der er kommet flere penge til,« fortæller han.
Det skal også gå godt, for der er enorme udfordringer forude:
»Der kommer flere og flere ældre til, fordi vi lever længere. Mange af de ældre har kroniske sygdomme, og de lægger i dag samlet beslag på omkring 70 procent af sygehusenes budget,« konstaterer Uffe Kock Wiil.
Derfor er projektet Hospital Hjemme et af de vigtigste under Patient@home.
LÆS OGSÅ: Alt for mange bliver stadig inficeret på hospitalet
Skal flytte behandlingen hjem til patienterne
Målet med projektet er at finde teknologiske og praktiske løsninger, der gør, at en stor del af de syge ældre slet ikke behøver at blive indlagt på sygehusene.
»Målet er at flytte behandlingen til folks eget hjem, til gavn for alle. Der er en gruppe ældre, der godt kan klare sig selv, og som vil være gladere for at slippe for at blive indlagt og rejse langt for at møde op til kontroller, og de skal have muligheden for det. Dette vil give mere plads til de øvrige patienter, der har brug for hospitalerne,« forklarer professoren.
Hospital Hjemme er et afsluttet projekt, som er ved at munde ud i en ph.d.-afhandling. Fremgangsmåden var følgende:
Hjemme hos de ældre, som sundhedspersonalet vurderede var friske nok til at blive indlagt hjemme, blev der installeret en digital lås med ID-nøglekort, så alle medarbejdere, der kom i hjemmet, blev registreret.
Derudover blev der installeret nødkald, webkameraer, faldsensorer og en bærbar computer til kommunikation og dataindsamling.
»Mange af de nødvendige målinger kan man akkurat lige så godt foretage hjemme. På den måde kan man også forhindre genindlæggelser, fordi man kan opdage sygdomstegn langt tidligere med daglig kontrol end ved for eksempel konsultation en gang om måneden,« fortæller Uffe Kock Wiil.
LÆS OGSÅ: Hospitalet skal behandle dig bedre
Løsninger skal gavne patienter og samfundet
I dag er flere end 50 virksomheder med i Patient@home-projektet, og det er mere end en fordobling fra de 20 oprindelige.
»Ingen i sundhedsvæsenet vil købe en teknologisk løsning, hvis der ikke er evidens for, at produktet virker. Vi har fået bygget et metodeapparat, der gør det muligt at teste nye produkter. Det er til gavn for hele samfundet, og det har været tanken bag det fra begyndelsen,« forklarer Uffe Kock Wiil.
»Vi skal forbedre sygehusenes økonomi og finde løsninger, der er til gavn for både patienterne og resten af samfundet. De firmaer, der er knyttet til Patient@home, udvikler nye produkter, der kan skaffe både vækst og arbejdspladser,« uddyber han.
LÆS OGSÅ: Kroniske infektioner dræber flere mennesker end kræft
»Problemerne skal løses«
Henrik Klode er direktør i firmaet ANYgroup, der er en af de virksomheder, som Uffe Kock Wiil taler om. Firmaet leverer teknologiske løsninger til sundhedsvæsenet og har været involveret i to projekter under Patient@home.
ANYgroup levererede teknologien bag Hospital Hjemme, som var et såkaldt feasibility-studie, hvor målet var at vise, at det rent faktisk kunne lade sig gøre at indlægge ældre patienter hjemme.
Og det kunne det.
Projektet var først og fremmest et forskningsprojekt, men ANYgroup har også fået noget ud af det.

»Det var et superspændende projekt at være med i. Patient@home er et godt varemærke, og det har været et stærkt varemærke for os. Det har både givet os flere ordrer og et godt indblik i sundhedsvæsenet,« fortæller Henrik Klode, som dog ikke mener, at projektet nåede helt i mål og derfor opfordrer til, at der bliver forsket endnu mere i den type løsninger.
»Problemet med de mange ældre på hospitalerne skal løses! Om lidt står de nye supersygehuse klar, og så skal patienterne hjem, uanset om man vil det eller ej, for der er er langt færre sengepladser på dem end på de nuværende sygehuse,« konstaterer Henrik Klode.
Han opfordrer politikerne til at finde de økonomiske løsninger og vedtage de love, der gør det muligt at gøre samarbejdet mellem blandt andre hospitaler, praktiserende læger, kommuner og regioner gnidningsfrit.
LÆS OGSÅ: Fiskespisere kommer sjældent på hospitalet
Unikt værktøj for psykiatriske patienter
I det andet Patient@home-projekt, som ANYgroup er involveret i, er målet at udvikle teknologiske løsninger på et tilbagevendende og dyrt problem: tilbagefald blandt psykiatriske patienter.
Firmaet har udviklet censorer, der kan sættes op hjemme hos psykiatriske patienter, og som kan kortlægge borgernes adfærd og for eksempel afsløre, om der er tegn på, at deres sygdom blusser op. Det kan for eksempel være, at de vender op og ned på dag og nat.
»Vi sætter bevægelsescensorer op, der blandt andet kan måle, hvordan borgeren sover. På den måde kan vi registrere, hvordan ny medicin påvirker dem: Står de for eksempel op midt om natten, laver de mad, er de dørsøgende? Det er meget målbart, og vi kan opdage tegnene på tilbagefald, inden de falder ned i et sort hul,« fortæller Henrik Klode.
»Vi skal forstå borgerne bedre for bedre at kunne hjælpe dem. Og de vil gerne have hjælp! Der er ingen, der har lyst til at få tilbagefald. Det her er et unikt værktøj, og det er langt bedre end for eksempel spørgeskemaer, hvor borgerne svarer ud fra, hvordan de har det lige her og nu. På den måde snyder de ofte både sig selv og lægerne,« fortsætter direktøren.
LÆS OGSÅ: Psykiatriske patienter skal inddrages mere i deres egen behandling
»Der ligger mange arbejdspladser i det her!«
ANYgroup opererer i øjeblikket i Danmark, Tyskland, Grønland og Norge og er også på vej ind på det svenske marked.
»Politikerne skal huske at tænke på vækstpotentialet i de nye sundhedsløsninger. Vi gik ind i Patient@home med henblik på at udvikle produkter, der kan eksporteres. Vi tester teknikken i Danmark og sælger den til udlandet, og Patient@home-projekterne er vores reference,« siger Henrik Klode. Han fortsætter:
»Danmark er fem-ti år foran de fleste andre europæiske lande, hvad angår velfærdsteknologi, så der ligger mange arbejdspladser i det her! Vi skal bare kunne vise, at teknologierne fungerer i Danmark først.«
LÆS OGSÅ: Derfor slipper du ikke for bakterier på hospitalet
Behov for ny sundhedsteknologi
Karsten Vrangbæk, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab under Københavns Universitet, er helt enig i, at der er behov for nye teknologiske løsninger på sundhedsområdet.
»Demografien ændrer sig, og den aldrende befolkning vil sætte sundhedssystemet under yderligere pres. Det bliver et større problem i fremtiden, men det er allerede begyndt med flere kroniske sygdomme og flere livsstilssygdomme,« forklarer han.

»Derfor skal der ske noget, hvis man skal høste gevinsten af den omkalfatring af sundhedsvæsenet, der er i gang i øjeblikket med blandt andet færre og større sygehuse,« fortsætter han.
»Hele ideen om at forebygge indlæggelser er helt klart en vej frem. Der er mange forventninger og gode muligheder i telemedicin. Der er endnu ikke set de store besparelser, men det kan ændre sig,« vurderer professoren, som fortæller, at der sker en generel oprustning i forskningen om implementering af ny sundhedsteknologi hjemmet og i det nære sundhedsvæsen i disse år.
Københavns Universitet har eksempelvis etableret et nært samarbejde med Københavns Kommune i regi af Sund Vækst Huset og CopenRehab.
Tilsvarende samarbejder CBS og Københavns Universitet om lanceringen af ny kandidatuddannelse i Business Administration and Innovation in Health Care. Hovedfokus i uddannelsen vil være på udvikling og implementering af nye arbejdsgange og teknologier.
LÆS OGSÅ: Forskere: Hospitaler og psykiatri behandler patienter for overfladisk
\ Læs mere om de danske sundhedsudgifter
Hvis du har fået lyst til at dykke ned i tallene, kan du herunder finde link til forskellige udgivelser om emnet.
Peter Birch Sørensen: Sundhedssektoren og samfundsøkonomien.
Sundheds- og Ældreministeriet: Offentlige udgifter til sundhedsvæsenet.
Sundheds- og Ældreministeriet: En analyse af ældre medicinske patienters forløb.
Ikke alle patienter skal være indlagt hjemme
Projekter i stil med Hospital Hjemme er ikke kun til gavn for økonomien, men også for patienterne, vurderer Karsten Vrangbæk.
Projekterne har den praktiske fordel, at de ældre ikke behøver at bruge mange timer på at møde op til en to minutter lang konsultation hos lægen.
Og hvis de bliver indlagt hjemme, undgår de helt sygehusene, som reelt kan være meget farlige steder for skrøbelige ældre på grund af risikoen for infektioner.
Omvendt er det ikke nødvendigvis det rigtige for alle patienter at være mindre i direkte kontakt med sundhedspersonalet.
»Det er ikke relevant for alle grupper at være indlagt hjemme, og man risikerer at miste noget, når der ikke længere er det personlige møde, hvor lægerne ser hele patienten,« siger professor Karsten Vrangbæk, som ikke er i tvivl om, at ny teknologi vil komme til at spille en større rolle fremover:
»Implementering af ny teknologi er altid en udfordring, men sundhedsvæsenet er god til at flytte sig. Hvis evidensen er på plads, og det er meget vigtigt, er det bestemt muligt at indføre nye teknologier.«
LÆS OGSÅ: Næsebakterier kan mindske antallet af hospitals-infektioner
Sundhedssystemet fornyer ikke sig selv
Peder Jest, lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital og medlem af direktionen i Patient@home, er ikke helt lige så overbevist om sundhedsvæsenets evne til at flytte og udvikle sig:
»Jeg har tidligere sagt, at vi ikke vil have flere nye teknologier og servicer ind, fordi det giver os nye problemer, men i dag vil jeg sige det modsatte: Sundhedsvæsenet fornyer ikke sig selv, det skal komme udefra.«
Peder Jest har netop været til et foredrag, hvor oplægsholderen sammenlignede et moderne sygehus med en fin restaurant med den forskel, at når kunderne kommer ind, skal de spise forretten ét sted, vente på hovedretten et andet sted, tage bussen et tredje sted hen for at få dessert og så videre.
Det grundlæggende problem er, at økonomien er skruet forkert sammen, mener han. Der er for mange forskellige aktører og interesser, og det gør, at det er svært at ændre rutiner, også i forbindelse med et projekt som Hospital Hjemme.
»Alle tænker lynhurtigt på penge. Vi skal tænke på forbrugerne i stedet! Borgerne skal leve så længe, så sundt og så frit som muligt,« fastslår Peder Jest.
LÆS OGSÅ: Hund snuser sig frem til farlig bakterie på hospitalet
Økonomisystemer står i vejen for udviklingen
Som det er i dag, giver økonomisystemerne ikke incitament til forandringer, og derfor står de nærmest i vejen for udviklingen.
På en lang række områder bør man først lægge en strategi og beslutte, hvad der er det rigtige for brugeren. Derefter skal økonomisystemerne udformes, så de giver det rette incitament, forklarer sygehusdirektør Peder Jest.
Sygehusdirektøren ser ligesom alle andre eksperter den demografiske udvikling som en stor udfordring for hospitalerne. Der bliver flere og flere ældre, og de fylder i forvejen 70 procent af hospitalerne. Løsningen er groft sagt at dele dem op i to grupper:

Den ene gruppe skal klare sig med velfærdsteknologiske løsninger i samarbejde med sundhedspersonalet uden at være i direkte kontakt med sygehusene.
»De vil få et friere liv med de løsninger. Og vi ved fra blandt andre diabetespatienter, at der er mange, der gerne vil bruge telemedicin, og der kommer også et pres fra de ældre selv om bedre løsninger,« siger Peder Jest.
Dermed vil der blive mere plads til den anden gruppe, de skrøbeligere ældre, som vil kunne dele fremtidens færre sengepladser imellem sig.
LÆS OGSÅ: Stress og fejl følges ad på hospitalets akutafdeling
Patient@home har flyttet grænser
Tanken om en langt højere grad af brugerinddragelse i sundhedsvæsenet er slet ikke så fremmed for danskerne, vurderer Peder Jest.
»VI ved for eksempel, at folk mellem 40 og 55 år i dag ønsker at være helt fri for sundhedsvæsenet. De vil gerne bruge apps og selvmålinger. Tænk på, hvor mange der allerede tester sig selv i dag for HIV, graviditet med videre, og om få år vil man kunne lave en genomtest hjemme. Det vigtige er, at fremtidens sundhedsvæsen får respekt for folks egne målinger,« fastslår Peder Jest.
Han er ikke i tvivl om, at Patient@home allerede har flyttet grænser:
»Patient@home har fået større og større betydning. Det handler om at holde borgerne væk fra hospitalerne på borgernes præmisser, og Patient@home skal skabe evidens og vise, at det virker. Og det gør det. Når vi ser, hvad der er sket på så kort tid, kan vi snart komme i en situation, hvor vi kan sælge vores knowhow til udlandet,« forudser Peder Jest.
LÆS OGSÅ: Elektroniske patientjournalers gavnlige effekt savner beviser
»Vi skal tænke anderledes!«
Sygehusdirektør Peder Jest har selv arbejdet med elektroniske løsninger i sundhedsvæsenet, blandt andet de meget omtalte elektroniske patientjournaler, siden 1992.
Dengang var der 148 sygehuse i Danmark. I fremtiden skal der være 21 supersygehuse, og alene dét gør det nødvendigt med mere forskning og innovation.
LÆS OGSÅ: Elektroniske patientjournaler vender op og ned på sygehuse
»Vi skal tænke anderledes! Vi bliver nødt til udvikle alternative måder at komme i kontakt med sundhedsvæsenet på. Derfor er Patient@home et utroligt spændende projekt,Vi skal tænke anderledes!« siger Peder Jest.






























