Honningsamlere i Mozambique får hjælp fra vilde fugle, når de skal finde honning. Stammefolkene kan benytte et særligt kald for at få den sortstrubede honninggøg (Indicator indicator) til at vise dem vejen til biernes naturlige boer, som typisk er rigtig godt skjult højt oppe i træerne.
Ifølge et nyt forskningsresultat, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science, reagerer fuglene på det særlige kald, som forskerne beskriver som 'brrr-hm'. Andre kald har ikke samme effekt.
Gøgen kan lokalisere biernes boer, men de kan ikke selv få hul på dem, og de bryder sig i øvrigt ikke om de stikkende bier. Det er her, menneskene træder i karakter. De får kål på bierne med røg og slår boerne i stykker, og som tak for hjælpen får fuglene boerne, når de er tømt for honning.
Honninggøgen æder ikke selv honning, men den er vild med de æg, larver og pupper, den kan finde i boerne, og den spiser meget gerne bivoks. Det er netop disse fugle nemlig i stand til at fordøje.
Dokumenteret i 1588
Det er ikke nyt, at stammefolk og fugle samarbejder til fælles glæde. Det blev for eksempel beskrevet i en anden Science-artikel i 1989, og faktisk skrev den portugisiske missionær João dos Santos om fænomenet så tidligt som i 1588.
Det nye er, at tre forskere fra England og Sydafrika nu har undersøgt, om det specielle kald rent faktisk gør en forskel. Og det gør det. Med kaldet steg sandsynligheden for, at honningsamlerne blev ført til et bo, fra 16 til 54 procent.
Her kan man høre, hvordan kaldet lyder:
Der er nu ikke noget magisk over netop dette kald, for i andre dele af Afrika bruges andre kald til samme formål. Det handler mere om, at mennesker og fugle efterhånden har fundet frem til en effektiv måde at kommunikere på – kalde hinanden til jagt – som de så holder sig til.
Forskerne har interviewet 20 mandlige honningjægere fra Yao-stammen i Mozambique, og de fortæller alle, at de har lært kaldet af deres fædre. Fuglene har også et særligt kald, som de bruger til at lokke mennesker med på honningjagt.
Læs også: Honningbier gjorde livet sødere for stenaldermennesket
Nok ikke inspireret af grævlinge
Ifølge gamle beretninger er mennesket ikke det eneste pattedyr, der samarbejder med honninggøgen. Det gør honninggrævlingen måske også. En teori fra 1950'erne peger ligefrem på, at grævlingen kan have inspireret mennesket – at vi mennesker så at sige har afløst honninggrævlingen visse steder i Afrika.
Men den teori stilles der nu spørgsmålstegn ved, fortæller Sami Widell, der er kommunikationschef hos Zoologisk Have i København fra Zoo:
»Den nye forskning sår tvivl om rigtigheden af teorien og nogle af de gamle beretninger. Forskerne peger på, at der ikke findes videnskabeligt dokumenterede eksempler på, at honninggøgen samarbejder med andre pattedyr.«
»Forskellige grupper af honningjægere bruger forskellige lyde til at kalde honninggøgene til sig, og det tyder på en høj grad af indlæring hos de enkelte fugle. Det understøtter, at samarbejdet mellem mennesker og honninggøgen kan være udviklet uden om honninggrævlingen.«
Læs også: Honning kan hele sår
Delfiner hjælper også til
Der findes en del eksempler på, at dyr og mennesker arbejder sammen. For eksempel kan hunde eller falke hjælpe til under en jagt, og så bliver de efterfølgende fordret. Men i dette tilfælde er der tale om, at vilde dyr samarbejder og kommunikerer med mennesker, og det er ret unikt.
De videnskabelige medarbejdere hos Zoo kan da heller ikke komme på ret mange lignende eksempler – faktisk kun et enkelt.
»I Brasilien findes der et fiskersamfund, hvor delfiner af arten øresvin hjælper fiskerne, der fisker med net fra kysten. En flok af vilde delfiner presser en fiskestime ind mod kysten, og så er der én af delfinerne, der giver et signal, som får fiskerne til at kaste deres net,« siger Sami Widell.
»Fiskerne får fisk i nettene, og delfinerne får også noget ud af det, for når fiskestimen går i opløsning i forvirringen og fisk flygter til alle sider, så bliver det lettere for delfiner at fange de fisk, der ikke ender i nettene.«
Hos BBC kan man se, hvordan delfiner og fiskere hjælper hinanden.
