Venstreorienterede lader sig styre af følelserne, mens de højreorienterede lader fornuften råde. Det er vist ikke helt forkert at kalde det en almindelig antagelse eller fordom.
Men er de højreorienterede virkelig mindre følelsesprægede, mindre lidenskabelige og mere tilbagelænede i deres politiske engagement end de venstreorienterede? Det spørgsmål satte to italienske forskere sig for at svare på
De to forskere i psykologi Luigi Leone og Antonio Chirumbolo fra universitetet i Rom og universitetet i Chieti-Pescara opstillede på forhånd den hypotese, at højreorienterede personer i højere grad end venstre-orienterede nærer 'mistillid' til følelseslivet og det at være 'styret af sine følelser' og derfor i højere grad tager afstand fra at lade sig påvirke af egne følelser - og afstand fra følelseslivet i det hele taget.
For at teste denne hypotese udviklede de to forskere et spørgeskema, som på tre forskellige måder skulle teste motivationen til at undgå følelsesmæssige tilstande og påvirkninger (læs mere om spørgsmålene i boksen nederst på side).
Skemaet var udformet som en række udsagn, som forsøgspersonerne kunne erklære sig enige eller uenige i. Et andet spørgeskema, som deltagerne skulle svare på, var designet til at afsløre højreorienterede holdninger på det politiske plan.
Her blev det målt, om deltagerne havde sympati for typiske konservative standpunkter i politik, om de accepterede ulighed i samfundet og om deres holdninger til at nogle mennesker udøver magt over andre i samfundet.
Hypotesen holdt
Ved at tælle sammen på besvarelserne af de to spørgeskemaer opnåede man dels et samlet mål for 'afstandtagen til følelser' og dels et samlet mål for 'højre-orienterede standpunkter' i det politiske spektrum.
\ Fakta
Da man derefter satte de to mål i relation til hinanden, viste det sig, at forskernes hypotese holdt stik: Selvom der naturligvis var individuelle undtagelser, var den helt overordnede konklusion, at folk med udpræget højre-orienterede holdninger, også gennemgående havde scoret højere på det samlede mål for afstandtagen til følelser.
Forklaringen på denne sammenhæng kan være, at konservative mennesker lægger vægt på politisk stabilitet og derfor er bange for pludselige ændringer i det politiske liv som følge af følelsesmæssige rørelser blandt politikerne.
Det kan også være - mener de italienske forskere - at mennesker med særlig tendens til negative følelser får en vane med at distancere sig fra alle følelser netop for at beskytte sig mod de negative følelser, samt at højreorienterede netop bliver højre-orienterede, fordi de har medfødt tilbøjelighed til stærke negative følelser.
Amerikansk undersøgelse
Den sidstnævnte hypotese harmonerer dog dårligt med en anden ny undersøgelse over følelseslivet hos højreorienterede, denne gang fra de to amerikanske forskere Jaime L. Napier og John T. Jost fra New York University. I denne undersøgelse fandt to forskere faktisk en højere grad af positive følelser hos højre-orienterede sammenlignet med venstre-orienterede. De amerikanske forskere mener dog ikke, at denne forskel er medfødt, men at den ganske enkelt kan forklares med, at højre-orienterede ikke nær så meget lader sig berøre følelsesmæssigt (negativt) af de enorme sociale forskelle i USA.
Men det amerikanske fund af et 'bedre humør' hos højreorienterede personer passer alligevel meget godt med resultatet af den italienske undersøgelse, der viste, at højreorienterede distancerer sig fra følelser - og formodentlig især fra de negative følelser, der kunne opstå ved tanken om de mange mennesker i samfundet, som har det dårligt.
Da man i den italienske undersøgelser ikke skelner mellem positive og negative følelser, kan det tænkes, at den afstandtagen fra følelser, der forekom hos de højreorienterede i Italien, måske især udspringer af en tendens til ikke at lade sig påvirke følelsesmæssigt af de mennesker, der har det dårligt i deres eget samfund.
Artiklen har været publiceret i Forskningsnyt fra Psykologi og er lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige fakultet ved Aarhus Universitet
\ Kilder
- Resume af den italienske artikel Leone, L. & Chirumbolo, A. (2008). Conservatism as motivated avoidance of affect: Need for affect scales predict conservatism measures. Journal of Research in Personality, 42. 755-762.
- Læs den amerikanske undersøgelse Napier, J. L. & Jost, J. T. (2008). Why Are Conservatives Happier Than Liberals? Psychological Science, 19(6). 565-571.
- Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet
\ Sådan spurgte forskerne
Deltagerne i den italienske undersøgelse blev bedt om at udfylde to spørgeskemaer. Det første drejede sig om 'afstandtagen fra følelser', hvor deltagerne kunne erklære sig enige eller uenige i en række udsagn.
Det første tema i spørgeskemaet handlede om tendensen til at undgå eller distancere sig fra følelser til forskel fra at 'åbne sig' for stærke følelsesmæssige tilstande.
Et udsagn, der måler tendens til undgåelse af følelser er for eksempel.: 'jeg synes, at stærke følelser er forstyrrende og prøver at undgå dem'.
Et udsagn, der måler det modsatte, tendensen til at åbne sig for følelser, er: 'jeg synes, det er vigtigt, at jeg er opmærksom på og i stand til at acceptere mine følelsesmæssige oplevelser'.
Følelsernes betydning
Det andet tema i spørgeskemaet handlede om, hvad folk tror om følelsernes betydning for mennesker i dagliglivet. Folk, der undgår følelser, udtrykker enighed med udsagn som: 'jeg tror, det er bedst, når man lader sig lede af logik og fornuft' og er uenige i udsagn som: 'jeg tror ofte, at følelser kan vise den "rette vej" bedre end den kolde fornuft'.
Endelig handlede det tredje tema om, hvordan personen ønsker at fremstå i andres øjne, hvor tendens til at undgå følelser viser sig ved at svare ja til udsagn som: 'jeg ønsker, at andre opfatter mig som en, der kan holde hovedet koldt i alle situationer', men nej til udsagn som: 'jeg synes godt, at folk må se, at jeg reagerer med stærke følelser, når der er god grund til det'.
Dette spørgeskema blev besvaret af knap 300 tilfældige voksne personer, som forskerne opsøgte på gader, i parker og på forskellige arbejdspladser.
Højre-orienterede holdninger
Foruden det nævnte spørgeskema udfyldte de pågældende også et spørgeskema, som på tre måder skulle afsløre højre-orienterede holdninger på det politiske plan. For det første et spørgeskema, der ganske enkelt målte sympati for typiske konservative standpunkter i politik, for eksempel.: 'regeringen bruger for mange penge på folk, der trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet'.
For det andet udsagn til måling af 'accept af ulighed i samfundet', hvor en af påstandene lød: 'det ville være bedre for landet, hvis man ikke bekymrede sig så meget om uligheden i samfundet'.
Endelig handlede den sidste tredjedel af dette spørgeskema om, hvad man kalder 'autoritære holdninger', altså den holdning, at nogle mennesker er nødt til at udøve magt over andre for at holde orden i samfundet. Nogle af påstandene lyder for eksempel.: 'det er nødvendigt med en stærk regering for at styre en splittet befolkning', og: 'politiet bør have bedre magtbeføjelser'.
