Danmarks Grundforskningsfonds årlige fotokonkurrence er allerede skudt i gang for 2024.
Mens forskere fra nær og fjern sender billeder ind til konkurrencen, viser vi her på Videnskab.dk nogle af de billeder, der sidste år var med til at bringe os alle sammen tættere på videnskaben.
Se billederne nedenfor, og bliv klogere på forskernes arbejde.
Er du selv forsker med en kreativ sjæl, og har du samtidig en lille fotograf gemt i maven, kan du stadig nå at deltage i Danmarks Grundforskningsfonds fotokonkurrence. Deadline er 17. maj 2024. Du kan læse mere her.
Albert Einsteins tankeeksperiment
I et berømt tankeeksperiment forestillede Albert Einstein sig, hvad der sker, når lys reflekteres frem og tilbage mellem to spejle.
Det bliver til en såkaldt resonator, som virker ligesom en guitarstreng, bare lavet af lys.
Små optiske resonatorer har unikke fordele til nanolasere, optisk kommunikation og kvanteteknologi.
Billedet viser en kunstnerisk fortolkning af verdens mindste absorptions-fri optiske resonator, som for nyligt blev demonstreret af en gruppe af forskere fra DTU.
Uforklarlige kabelbakterier
Indtil for 10 år siden havde ingen forestillet sig en livsform baseret på interne elektriske ledninger.
Kabelbakterier lever i sedimenter verden over og kan lede elektricitet med en effektivitet, som er fysisk og molekylærbiologisk uforklarligt.
Deres interne ledninger er så robuste, at de kan lede strøm, selv når bakterien er død.
På CEM, Center for Electromicrobiology, studerer forskere i, hvordan denne unikke livsform fungerer, transformerer sit miljø og kan bidrage til udvikling af nye teknologier.
Billedet er taget i samarbejde med Kartik Aiyer.
Et net af kabelbakterier
Vi bliver ved kabelbakterierne lidt endnu.
Billedet er taget i samarbejde med Leonid Digel.
Laserlys i en vandstråle
Billedet viser, hvordan lys kan styres mellem forskellige materialer, fordi deres forskellige egenskaber gør, at lyset kan ledes og bøjes.
Princippet bruges i optiske kabler, som skaber rygraden i det moderne internet.
Vandstrålen illustrerer også lyset, der spredes på grund af variationer i strålens densitet og form – hvilket også betyder, at det er svært at skabe energieffektive systemer for langdistance-kommunikation.
Når solen ikke kan nå
Den accelererende opvarmning af Arktis fører til, at enorme mængder af grumset smeltevand løber ud i Grønlands talrige fjorde og forhindrer Solens stråler i nå dybere ned i havet.
I HADAL, Center for Hadal Research, forsøger forskerne at forstå smeltevandets indvirkning på de fotosyntetiske organismer nederst i havets fødekæder, der udgør grundlaget for oceanernes mangfoldige liv.
Dette dronefoto viser forskere ombord på et 10 meter langt forskningsskib, der tager prøver af det plumrede smeltevand i en afsidesliggende fjord i det nordøstlige Grønland.
Marinesne og tryk
Iltforbruget i et aggregat, som er lille gruppe af samarbejdende organismer, bliver målt med mikroelektrode.
Aggregaterne, der består af organisk materiale og mikrober, synker ned gennem havet som snefnug. På grund af høje tryk i dybhavet stopper nedbrydningen af det organiske materiale og derved også iltforbruget.
»Med den viden kan vi konkludere, at aggregaterne tilfører mere organisk kulstof til havbunden end tidligere antaget, og her repræsenterer de en vigtig næringskilde for livet i dybet, men bidrager samtidig til sekvestrering (lagring) af kulstof i dybhavet,« forklarer Anni Glud.
360 grader af manipuleret observatorium
Mount Kent observatoriet i Australien i et manipuleret 360 graders foto.
Med det fjernstyrede undervisningsteleskop på Mount Kent kan danske gymnasieelever observere nattehimlen fra deres eget klasseværelse i normal undervisningstid.
Via teleskoper på Mt. Kent og andre steder på jorden kan SONG teleskopnetværket følge samme stjerne i månedsvis uden at blive afbrudt af dagstid.
Kvinde i Guvernørens hus, Tranquebar, Indien
Billedet samler praksisser og forhandlinger om privatliv i det arkitektoniske og urbane rum i den danske koloniby.
»Jeg forener det historiske og det nutidige ved at studere privatliv, arkitektur og bymæssige bebyggelser, og jeg er interesseret i, hvordan historiske forestillinger om, hvordan privatliv har påvirket og udvekslet rumlige koncepter og praksisser mellem Danmark og Indien siden det 17. århundrede,« fortæller fotografen og forskeren Nuno Grancho.
Datterceller der holder i hånd
De blå områder i billedet er kræftcellers cellekerne, og det hvide er deres cellemembran. I de røde områder er celler i gang med mitose (celledeling) og er kun nogle få minutter fra, at de deler sig til to datterceller.
De grønne linjer er DNA tråde, der stadigvæk forbinder de to søster-kromatider (den ene halvdel af et kromosom, som det ses, når cellen er i deling).
»Jeg forsker i cellecyklus og kræftcellers respons på DNA skader i modeller, der har udviklet resistens imod kemoterapi samt forskning i genbrug af medicin,« siger Stefanos Arampatzis.
Inde i Viksø-hjelmene
I enden af hornene på de berømte bronzehjelme fra Viksø gemmer sig organisk materiale – en slags lim eller tjære, som er blevet dateret ved hjælp af kulstof 14-metoden.
Dateringen viser, at hjelmene var i brug mellem 900-1000 f.v.t., og det har skabt stor opmærksomhed, fordi den punkterede myten om, at vikingerne, der levede omkring 2.000 år senere, bar hornede hjelme.
For arkæologerne var denne første videnskabelig datering til yngre bronzealder ikke en stor nyhed, fordi stilen og udsmykningen af hjelmene også er typiske for denne tid.
