Hjerneskanninger: Din bedste ven er bogstaveligt talt på bølgelængde med dig

Kender du det der, hvor du starter en sætning – og før du ved af det, har din ven færdiggjort den for dig?

Eller – det der, hvor I sammen overværer en akavet situation og efter at have sendt hinanden et enkelt blik knækker sammen af grin, fordi I bare VED, hvad den anden tænker?

I et nyt studie finder en gruppe amerikanske forskere, at det måske ikke er tilfældigt, når vi føler, at vores venner bare forstår os meget bedre end alle andre.

I undersøgelsen blev en gruppe studerende præsenteret for en række videoklip og alene ud fra deres hjerneaktivitet kunne forskerne afgøre, hvem der var venner. Men ikke nok med det; de kunne også se, hvem der var venners venner, og hvem der var venners venners venner.

»Vores resultater tyder på, at venner opfatter verden omkring sig på utroligt ens måder,« siger førsteforfatter Carolyn Parkinson, som er adjunkt på University of California i Los Angeles, i en pressemeddelelse.

Venner reagerede ens på comedy og musikvideoer

I undersøgelsen fandt forskerne, at de studerende venner havde en mere ens reaktion på en række forskellige videoklip – comedy, musikvideoer, politik og videnskab – på tværs af flere forskellige hjerneregioner.

Regioner, som er involveret i følelsesmæssige reaktioner, styring af opmærksomheden og ræsonnement.

Hjerneaktiviteten blev målt ved hjælp af en skanningsmetode, kaldet funktionel MRI eller fMRI, med hvilken forskerne kan gå ind og måle specifikt på enkelte dele af hjernen.

Resultaterne viste, at:

• Hjernens reaktion så ud til at minde mest om hinanden hos folk, der var venner.
• Hjernens reaktion mindede næstmest om hinanden hos venners venner.
• Aktiviteten var mere ulig hos venners venners venner, og mest ulig hos dem, der ingen social tilknytning havde til de øvrige studerende.

Dansk hjerneforsker: Sjovt - men lidt indlysende

Ifølge den danske hjerneforsker Albert Gjedde er det ny viden, at hjernens aktivitetsmønster ser ud til at være mere ens hos nære venner.

»Jeg synes, at det er meget interessant, at folk, der er venner, har aktivitetsmønstre i hjernen, som er mere overensstemmende, end folk der ikke er venner. Det er et sjovt studie,« siger Albert Gjedde, som er professor ved Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på Syddansk Universitet og emeritus ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Han har læst, men ikke deltaget i det nye studie.

»Det har måske lidt en klang af at være ’the bleeding obvious’, som Basil fra Fawlty Towers siger, men jeg synes alligevel, at det er interessant, at det overhovedet kan lade sig gøre at måle det her med fMRI. At man rent faktisk kan se på fMRI-signalerne og finde en overensstemmelse mellem folk, der er venner, giver anledning til eftertanke,« lyder det fra professoren.

Vi bliver venner med os selv

Vi mennesker har en tendens til at bygge vores sociale netværk ud fra mennesker, som ligner os selv, skriver forskerne i indledningen til det nye studie, som er udgivet i tidsskriftet Nature Communications.

Derfor var de interesserede i at finde ud af, om lighederne mellem venner også dækker over en dybere sammenhæng i vores måde at opfatte, forstå og reagere på vores omverden.

Til at starte med kortlagde de sociale bånd mellem 279 kandidatstuderende ved Dartmouth College i USA, og dernæst satte de 42 af deltagerne til at se en række videoklip med meget forskelligartede emner, som skulle sparke lige så forskellige følelsesmæssige reaktioner af sig. Alle forsøgspersoner blev sat til at se de samme videoer i samme rækkefølge og med de samme instruktioner.

Samtidig blev deres hjerneaktivitet målt i realtid. På den måde håbede forskerne at få »et vindue ind i folks utilslørede, spontane tankeprocesser, mens de udvikler sig,« forklarede Carolyn Parkinson, som på daværende tidspunkt var postdoc ved Dartmouth College, i pressemeddelelsen.

Vær varsom med at generalisere

Derefter sammenlignede forskerne hjerneaktiviteten for forsøgspersonerne to og to. Det viste sig, at ensartetheden mellem vennerne var så slående, at forskerne udelukkende på baggrund af skanningerne kunne sige, hvem der var venner, og hvem der ikke var.

Selv da forskerne kontrollerede for andre faktorer, såsom om de 42 forsøgspersoner var højre- eller venstrehåndede, deres alder, køn, etnicitet og nationalitet, var sammenhængen mellem vennernes hjerneaktivitet stadig tydelig.

Albert Gjedde påpeger dog, at det ikke umiddelbart fremgår, hvordan de 42 studerende blev udvalgt; selv hvis de er tilfældigt udvalgt, som de bør være, er 42 amerikanske studerende ikke et voldsomt stort eller repræsentativt antal forsøgspersoner.

Derudover er Dartmouth, hvor forskningen er udført, »et relativt kompakt lille sted, som befinder sig i en meget homogen, nordlig stat i USA,« påpeger han.

Man skal derfor være en anelse varsom med at generalisere for hårdt ud fra resultaterne.

Fysik og psykologi er to sider af samme sag

Når det er sagt, passer resultaterne fuldstændig ind i vores eksisterende viden, lyder det fra en anden dansk hjerneforsker, Jon Wegener.

»Der er så meget forskning, der understøtter ideen om, at lige børn leger bedst. Vi føler os mere trygge med nogen, der ligner os selv, og vi er bedste venner med dem, der ligner os mest,« siger Jon Wegener, som er ekstern lektor ved Department of Marketing på Copenhagen Business School.

Når forsøgspersonerne i studiet er blevet bedt om at evaluere, hvem deres bedste venner er, svarer de i virkeligheden på, hvem de føler ligner dem selv mest, forklarer han.

»Grunden til, at et resultat som dette kan overraske os, er fordi mange stadig har en ide om, at det fysiske og det mentale er adskilt. I virkeligheden er det to sider af samme sag.«

Er vi venner, fordi vi ligner hinanden?

Forskerne skriver selv, at studiet bør have konsekvenser for måden, vi opfatter menneskers indflydelse på og tiltrækning af hinanden.

»Vi er en social art, og vi lever vores liv forbundet til alle andre. Hvis vi vil forstå, hvordan den menneskelige hjerne fungerer, så er vi nødt til at forstå, hvordan hjerner fungerer i en sammenhæng – hvordan sind former hinanden,« siger Thalia Wheatley, som er adjunkt ved Dartmouth og står i spidsen for Dartmouth Social Systems Laboratory, i pressemeddelelsen.

Som det næste vil forskergruppen gerne undersøge, om vi naturligt drages imod mennesker, som ser verden på samme måde, som vi selv gør – eller om vi bliver mere og mere ens, jo flere oplevelser vi deler med hinanden. Eller om begge dele i virkeligheden gør sig gældende.

Og det er fornuftigt, mener Albert Gjedde. Netop ’hønen og ægget’-problematikken er typisk for denne type studier, understreger han.

»Det er det gamle stædige spørgsmål, som altid opstår i denne sammenhæng: Hvad kom først? Det synes jeg er lidt et problem i fortolkningen. Det er jo relativt vigtigt, om vi har mere overensstemmende hjerner med dem, vi bliver venner med, eller om det i virkeligheden er sådan, at når vi er venner, er vi i stand til at påvirke måden, vi reagerer på,« slutter han.