Det er blevet den tid på året, hvor man ser tilbage og gør status, og det har det videnskabelige tidsskrift Nature traditionen tro også gjort.
De har udpeget 10 personer, som de mener har betydet mest inden for videnskabens verden i de seneste 365 dage.
Overordnet set er der dels et videnskabeligt fokus, som spænder fra det molekylære til det kosmiske, og dels et politisk fokus, som spænder fra sexchikane på universiteterne til storpolitik med klimaforandringer og atomvåbenaftale.
Valgene afspejler eksisterende fokusområder indenfor forskning og politik.
Som lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen på Center for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet profetisk sagde om top-10-listen i 2013:
»Det er svært at sige, om de har valgt 'rigtigt', men når man kigger på Natures liste, er der nogle trends inden for genetic engineering, energi og klima, astronomi og epidemier som fugleinfluenza og HIV, som alle er emner, man vil kunne genfinde som strategiske indsatsområder for mange forskningsinstitutioner.«
Derfor er det måske heller ikke overraskende, at der også er gengangere på listen.
For eksempel var gen-redigeringsværktøjet CRISPR også med i 2013 ligesom sexchikane, mens klima og kosmisk udforskning begge indtog en top-10-placering i både 2013 og 2014. Omvendt er de ellers faste gengangere af dødbringende sygdomme som fugleinfluenza, HIV og ebola ikke med i år.
Her er Natures 10 valg:
-
Junjiu Huang – embryoredaktøren
Vi har de seneste år hørt meget om CRISPR/cas9-teknologien, som kan redigere arvematerialet næsten lige så let som ’søg og erstat’ på computeren.
Det er ikke opfinderne bag CRISPR/cas9, Nature peger på, men derimod den unge og hidtil ukendte kinesiske forsker Junjiu Huang ved Sun Yatsen Universitetet i Guangzhou, som gjorde, hvad ingen andre turde.
»Huang og co. får ikke æren for deres opdagelser, men snarere for at tage et kontroversielt skridt i retning af genetisk forbedring af fostre,« siger professor Jacob Giehm Mikkelsen, som arbejder med genterapi på Aarhus Universitet.
Huang og kollegerne redigerede arvematerialet i menneskeembryoer og viste, at det er muligt at rense vores DNA for en alvorlig sygdom. Studiet viser samtidig, at vi kan være på nippet til permanent at ændre menneskets arvemateriale.
LÆS OGSÅ: Vi er på nippet til at kunne ændre menneskets gener - skal vi gøre det?
Med andre ord: Skabelsen af genetisk designede mennesker, hvor vi vælger og vrager blandt træk, karakterer, udseende og så videre, er potentielt set en realitet i nær fremtid.
»Dette har været enormt og den tilhørende diskussion næsten uden sidestykke inden for genetikken,« siger Jacob Giehm Mikkelsen og fortsætter:
»Forhåbentlig vil forsøg på at ændre fostres DNA og al virakken, der er fulgt med, ikke skygge for andre lovende anvendelser af CRISPR-teknologien, bl.a. udvikling af nye genterapier.«
-
Zhenan Bao - nanomesteren
Banebrydende nye teknologier og materialer er temaet i Zhenan Baos laboratorium, hvor elektronik smelter sammen med kroppen.
Her udvikler hendes hold af ingeniører og kemikere tynde ’plastre’ af kulstofnanorør, der for eksempel kan måle puls eller kunstig hud, som næsten fuldendt kan efterligne følesansen og mærke, om man tager hårdt eller forsigtigt om en genstand.
Hemmeligheden er nanorørene, som Baos hold har udviklet til simple sensorer, der automatisk skaber de rigtige signaler, når de påvirkes.
Det langsigtede mål er at udvikle små plastre med sensorer, der kan overvåge kroppens vitale signaler som puls, blodtryk og blodsukkerniveau.

Videnskab.dk skrev om Bao's forskning i 2013
-
David Reich - genomarkæologen
Fossilt DNA fra årtusinder gamle arkæologiske levn er i fuld gang med at revolutionere studiet af menneskets historie.
Lidt ligesom mikroskopet i sin tid gjorde forskere i stand til at se ting, man ikke kunne se før, gør fossilt DNA forskerne i stand til at se hidtil ukendte sider af vores fortid og belyse, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvordan vi har udviklet os.
Det er ingen overraskelse, at fossilt DNA er med på top-10-listen, men Nature har uden tvivl haft vanskeligt ved at nøjes med én person.
De er landet på den amerikanske David Reich fra Harvard University, der gennem en årrække har været førende - men de nævner også den danske professor Eske Willerslev, som i sin forskning ligger i skarp konkurrence med Reich.
»David Reich er et helt naturligt valg, ligesom Eske Willerslev ville have været det. Deres emnefelter overlapper og er konkurrerende, og de er begge ekstremt succesfulde inden for menneskeligt fossilt DNA,« siger professor Mikkel Heide Schierup fra Center for Bioinformatik (BiRC) ved Aarhus Universitet.
LÆS OGSÅ: Danske forskere omskriver historien: Europæerne blev født i bronzealderen
Nature peger på, at begge hver for sig har stået for årets helt store gennembrud. Nemlig at kortlægge det fossile genom fra ikke bare ét men mange individer.
Dermed kan man for første gang få indblik i sammensætningen af fortidige befolkninger, der helt konkret har givet helt nye indsigter i de seneste 5.000 år af europæernes historie.
Nature lander alligevel på Reich.
»2015 har været et meget stærkt år for David Reich, da han nu også selv producerer interessant data, men han har også været ekstremt vigtig fra 2010 til 2014 i forståelsen af fossilt DNA fra Neanderthal og Denisova sammen med Svante Pääbo. Hans styrke er at dissekere vanskelige problemer helt til bunds og finde simple løsninger,« siger Mikkel Schierup.
Willerslev topper til gengæld listen hos Natures konkurrent Science for kortlægning af genomet fra det 8.500 år gamle indianske Kennewick-skelet
- Alan Stern – Pluto-jæger
Det var for mange en trist dag, da Pluto i 2006 mistede sin planetstatus og blev omdøbt til dværgplanet.
Men 14. juli 2015 fik Pluto-fans noget at glæde sig over, da NASAs New Horizon-rumfartøj susede forbi i en afstand af bare 12.504 kilometer.
Billeder og videnskabelige målinger giver forskerne masser at arbejde med de kommende år.
»Pluto er gået fra bare at være en lille lysplet i rummet til, at vi nu pludselig har fået detaljerede billeder af Plutos overflade. Det er et indblik i en helt ukendt verden,« sagde den danske astrofysiker Anja C. Andersen, Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
LÆS OGSÅ: Nye billeder fra Pluto-sonde viser bjergkæde og rød måne
Alan Stern er ifølge Nature, manden vi kan takke.
Stern har arbejdet utrætteligt på at komme i nærkontakt med Pluto lige siden 1989, og selvom en egentlig mission til Pluto blev droppet i 2000, formåede Stern at holde liv i planerne, og i 2006 blev New Horizon så sendt af sted.
Blandt fundene er fire kilometer høje bjergtinder, store ørkener og en atmosfære, som giver eventuelle plutorianere en blå himmel.
New Horizon-proben er fløjet videre mod andre mål.
-
Mikhail Eremets - superleder

Fysikere har længe drømt om at fremstille superledende materialer ved almindelig stuetemperatur, så elektricitet kan løbe frit uden modstand og energitab.
2015 blev året, hvor fysikeren Mikhail Eremets fra Hviderusland sammen med sin forskergruppe ved Max-Planck-Institut für Chemie i Mainz, Tyskland, slog alle rekorder og viste, at svovlbrinte (H2S) under enormt tryk bliver superledende op til 190 kelvin (-83 °C).
Hidtil har ingen kunnet præstere noget lignende for svovlbrinte over 40 kelvin, og eksperimentet betegnes som et kæmpe skridt mod superledende materialer.
Eremets’ gruppe arbejder med ekstremt høje tryk lignende det indre af Jorden ved at mase bittesmå prøver mellem spidsen af to diamanter, så rent praktisk vil svovlbrintene være uanvendelige.
Men ifølge Eremets er der en god chance for, at man kan opnå superledende egenskaber ved at tilsætte andre kemikalier til svovlbrintene i stedet for at bruge højt tryk.
-
Christina Smolke – narkotika-gærfabrikker
Hovedingrediensen til smertestillende medicin, opium, er hidtil kun blevet produceret af opiumsvalmuen - indtil i år. Det er nemlig lykkedes Christina Smolke som den første at få gærceller til at bøvse opium ud i stedet for alkohol.
Det var ikke nogen lille bedrift, og Smolke var i et tæt kapløb med andre laboratorier.
For det første skulle hun identificere genet bag en central enzymatisk proces, som ingen hidtil havde fundet, og derefter skulle hun og kollegerne foretage en genmanipulering af dimensioner.
De samlede ikke færre end 23 gener fra planter, pattedyr, bakterier og gær i én gærcelle, som nu kunne producere verdens første syntetiske opium.
Bedriften er den hidtil mest komplekse syntetiske biokemiske produktionssti og viser, hvor store muligheder der er for at forvandle simple encellede gærceller til avancerede kemiske fabrikker.
Fabrikker som vel at mærke blot skal fodres lidt vand, sukker og varme.
Smolke selv håber at gå videre end blot at kopiere naturen og videreudvikle opium til et smertestillende stof uden de afhængigshedsskabende bivirkninger.
-
Brian Nosek - videnskabelig inkvisition
Skal man juble eller græde? I Reproducible Project udtænkt af psykolog Brian Nosek fra University of Virginia gentager 270 forskere fra fem kontinenter 100 prominente eksperimenter inden for psykologi og finder, at blot i 39 tilfælde er de i stand til at reproducere resultaterne.
Foruroligende for mange, men for Nosek er det et skridt på vejen for at finde måder at forbedre videnskabelig forskning på.
LÆS OGSÅ: Kan lækre piger blive kemikere?
Blandt andet ved at åbne forskernes øjne for at man ubevidst er forudindtaget, og at det påvirker ens resultater.
Noseks redskaber til en bedre forskning omfatter blandt andet at præregistrere studier, offentliggøre foreløbige resultater åbent og rapportere negative såvel som positive resultater.
Psykologi er kun første projekt i Reproducible Project. Næste år ventes inkvisitionen at ramme cancerbiologi, økologi og computervidenskab.
-
Joan Schmelz - astronomisk sexchikaneskandale
Sexchikane og kønsdiskriminering eksploderede i medierne, da nobelprisvinderen Tim Hunt delte sine kønsdiskriminerende meninger foran et rum videnskabsjournalister.
Han meddelte, at kvinder er distraherende sexede, tilbøjelige til tuderi, og at kønsopdeling er bedst for arbejdet.
Men ved siden af mediernes jagt på personen Hunt skjuler sig et fænomen, der har plaget kvinder i de mandsdominerede videnskabelige felter.

Nature pegede i 2013 på sexchikane blandt antropologer, og i år fremhæver tidsskriftet med sit valg af astronomen Joan Schmelz igen sexchikane.
Schmelz er direktør for verdens største radioteleskop, Arecibo Observatory, i Puerto Rico og har selv oplevet kønsdiskriminering som ung studerende.
Efter at hun offentligt fortalte sin historie, har hun været samlingspunkt for andre kvinder, og det førte i år til offentliggørelsen af et årtis sexchikane fra den velkendte planetjæger Geoff Marcy fra University of California, Berkeley, som endte med at måtte sige sit job op.
Nature fremhæver, at Schmelz indsats og afsløringer har sat scenen for en bølge af selvransagelse på de amerikanske universiteter.
Læs her om artiklen, der afslører den årelange skandale.
Christiana Figueres - klimaaktivist
Klima har igen i år været højt oppe på agendaen - ikke mindst med COP21-klimatopmødet i Paris.
Nature peger på FN's klimachef, Christiana Figueres, som en afgørende leder, der efter den kuldsejlede COP15-klimakonference i København i 2009 »samlede organisationen op fra skraldespanden« og banede vejen for at få 195 nationer til at enes om en ny global klimaaftale.
Figueres er barn af revolutionen i 1948 i hendes hjemland, Costa Rica, hvor både hendes far og bror har været præsidenter.
LÆS OGSÅ: Overblik: COP21 er stadig langt fra mål
Hun har fået aktivisme ind med modermælken, og at kampen blev det globale klima skyldtes ifølge hende selv en costaricansk tudse.
Hun så selv den særlige tudse som barn, men den var uddød bare et par årtier senere, da hendes egne børn kom til verden.
Hendes store bedrift beskrives som at strække klimaspørgsmålet videre end bare toppolitikernes cirkler og nå ud til lokal- og regionalpolitikere såvel som erhvervslivet.
Og hendes egen baggrund fra et udviklingsland har hjulpet til at få bygge bro over den kløft mellem de rige og fattige lande, der har plaget de tidligere møder.
-
Ali Akbar Salehi - atomdiplomat
14. juli blev et diplomatisk vendepunkt af historiske dimensioner.
Den amerikanske præsident, Barack Obama, og Irans leder, ayatollah Khamenei, stod med en triumf, der havde krævet års diplomatisk arbejde.
Iran underskrev en atomaftale med seks af verdens stormagter, hvor præstestyret til gengæld for at slippe af med årtiers sanktioner forpligter sig til ikke at udvikle atomvåben.
Bag aftalen peger Nature på den iranske atomingeniør og leder af Irans Atom Energi Organisation Ali Akbar Salehi.
Salehi har stået for aftalens tekniske detaljer sammen med sin amerikanske modpart, energisekretær Ernest Moniz.
Salehi fik sin videnskabelige uddannelse på Det Amerikanske Universitet i Beirut og på MIT i USA og vendte hjem efter den iranske revolution i 1979.
Han beskrives som en dybt religiøs og indædt nationalistisk mand, der har Khameneis tillid, og som med sin videnskabelige erfaring har formået at være en afgørende brobygger i forhandlingerne.






























