Når en forsker sammensætter sit CV, er det allervigtigste listen over hans eller hendes forskningsartikler. Den afslører nemlig, hvor meget og hvor god forskning forskeren har lavet.
»Det første, man kigger efter på en forskers CV, er artikellisten. Der lægger man blandt andet mærke til rækkefølgen af forfattere på artiklen, og hvor artiklerne er udgivet,« fortæller Helene Halkjær Jensen i ottende episode af 'Helenes ph.d.-univers'
\ Læs mere
I videoen ovenfor giver Helene Halkjær Jensen en lynguide til, hvad der afgør kvaliteten af en forskningsartikel.
Forfatterrækkefølgen er ikke alfabetisk
I videoen viser Helene sin første forskningsartikel. Her er forfatterrækkefølgen ikke alfabetisk ordnet, men efter hvor meget den enkelte forsker har bidraget på projektet.
\ Læs mere
Førsteforfatteren er altså ham eller hende, som har lavet de fleste eksperimenter, været inde over den største del af projektperioden og måske også skrevet artiklen sammen til sidst, fortæller Helene Halkjær Jensen i videoen.
Find et peer-reviewed tidsskrift med høj 'impact factor'
Også udgivelsesstedet for forskningsartikler har noget at sige. Det vigtigste er, at de ender i et såkaldt peer-reviewed tidsskrift.
\ Læs mere
»Det betyder, at inden udgivelse sendes artiklen videre til nogle uafhængige forskere, som kigger resultaterne igennem,« forklarer Helene Halkjær Jensen.
»De tjekker, om de er enige med og overbeviste om konklusionerne, eller om der er nogle ting, som mangler, for at forskningen er i orden. Når disse ’reviewere’ er tilfredse med artiklen, kan man være heldig at få den udgivet i tidsskriftet,« siger Helene Halkjær Jensen.
Derudover skal tidsskriftet gerne have en høj 'impact factor', hvilket betyder, at tidsskriftet opnår mange citater. Nature og Science er kendte eksempler på tidsskrifter med høj impact factor.
Du kan læse mere om Helenes ph.d.-univers og se de andre videodagbøger i serien her.
