Det kommende franske præsidentvalg er skæbnesvangert.
Hvis den højrenationalistiske kandidat Marine Le Pen vinder over socialliberalistiske Emmanuel Macron, kan det betyde, at Frankrig vender sig mod Rusland i stedet for Vesten, lyder det fra eksperter.
»Der er en direkte forbindelse mellem højrefløjen i Frankrig og Rusland. Det yderste højre er meget begejstret for Rusland,« siger Manni Crone, der forsker i den franske højrefløj.
»Det er en begejstring for det spirituelle, kristne land, der står som en modvægt til det materialistiske indre marked i EU, som er gået til i åndløs amerikansk kapitalisme,« fortsætter Manni Crone, der forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Le Pens solidaritet med Rusland kan »få implikationer, der nok vil være alvorlige i en fredstid, men i en krigstid, som vi er vidner til nu, vil være ødelæggende,« siger Kirsten Biering, den tidligere danske ambassadør i Paris.
»Hvis Le Pen vinder, vil man få en stor aktør, der sætter sig udenfor den vestlige solidaritet, som er opstået efter Ukraine,« fortæller Kirsten Biering, der er seniorrådgiver på DIIS.
De to eksperter i fransk politik delte deres pointer til et arrangement om det franske valg, som DIIS afholdte 20. april.
Loading...
»Et meget, meget afgørende valg«
Mere konkret - og måske mest opsigtsvækkende - vil Le Pen trække Frankrig ud af det militære NATO-samarbejde. Det står sågar i hendes partiprogram, påpeger Manni Crone.
Hun kalder præsidentvalget for et »meget, meget afgørende valg«:
»Hvis man ser på den situation, vi står i nu (med invasionen af Ukraine, red.), er det vigtigt, at EU og NATO kan agere sammen. Og det er vigtigt, at Tyskland og Frankrig kan samarbejde. Det kan de ikke, hvis Le Pen vinder,« forklarer hun Manni Crone.
»Le Pen har sagt, at europæerne og NATO også bærer en del af skylden for krigen, og det skaber en masse usikkerhed i sådan et samarbejde. Vi så, at Vesten var i samlet trop mod Rusland, da de gik ind i Ukraine. Det tror jeg ikke, at man vil se, hvis Le Pen kommer ind i Élysee palæet,« siger Manni Crone til Videnskab.dk.
Frankrig har det største militær og er den eneste atommagt i EU. Derfor er det også helt afgørende for Europa og Vesten, hvordan republikken orienterer sig i sin udenrigspolitik.
\ Læs mere
Le Pen vil hellere Ungarn end USA
Står det til Le Pen, skal Frankrig i mindre grad underlægge sig USA og i højere grad samarbejde med lande som Polen, Ungarn og måske endda Serbien. Nationer, hvor demokratiet har været under enormt pres de seneste år.
Og så ser Le Pen - på trods af krigen i Ukraine - Rusland som en allieret på den lange bane.
Macron er ikke direkte russiskfjendtlig. Han holdt en diplomatisk linje åben til Putin i lang tid efter angrebet på Ukraine - helt frem til massakren i Butja. Men modsat Le Pen vil han gerne holde det transatlantiske samarbejde varmt. Også selvom han i 2019 ganske opsigtsvækkende erklærede NATO for hjernedød.
»Macron er stadig pro-europæer,« fastslår Kirsten Biering, der kalder de to kandidaters væsensforskellige udenrigspolitik for »det mest bekymrende« ved det aktuelle præsidentvalg.
Ukraine-krigen har ikke vendt valget
I en tid, hvor Vesten står sammen, vigtigheden af NATO-samarbejdet tales op, og Rusland er udelukket fra verdenssamfundet, kan det da også lyde vildt, at Le Pen vil trække Frankrig ud af det militære NATO-samarbejde og styrke båndene til Kreml.
Umiddelbart efter invasionen i Ukraine strøg Macrons popularitetskurve i vejret. Særligt på grund af Le Pens tætte russiske forbindelser.
Le Pen har lånt penge til sin valgkamp af en russisk bank med tætte forbindelser til den russiske magtelite, og hun har poseret med Putin mange gange. Det satte hende i første omgang i et dårligt lys.
Men Macrons succes varede kun en måneds tid, og nu er effekten væk, forklarer Kirsten Biering:
»Le Pens vælgere er meget sjældent dem, som følger med i medierne om, hvad der sker i det store udland. Det betyder ikke noget for dem. Det, der betyder noget for dem, er først og fremmest priserne i supermarkedet, og at benzin lige pludselig er blevet så helt enormt dyrt, når man ude på landet ikke længere har de buslinjer, man har haft, og derfor bliver nødt til at køre i sin lille bil i stedet for.«
»Så fokus på denne valgkamp er blevet drejet et sted hen, hvor Ukraine er i anden orden. Energiafgifterne, der stiger, og hvad de franske kandidater vil gøre for at beskytte de franske forbrugere, er vigtigst for vælgerne,« lyder det fra Kirsten Biering.
\ Læs mere
Frankrig stod udenfor militært NATO-samarbejde i 40 år
Samtidig er de tætte bånd og et mere uafhængigt NATO-medlemskab ikke fremmed politik for franskmændene.
Generalen med den store næse, Charles De Gaulle, trak Frankrig ud af det integrerede militære NATO-samarbejde i 1966.
»Det gjorde De Gaulle, fordi han i sidste ende selv ville kunne trykke på knappen til de franske atomvåben. Man kan sige, at det er noget, der ligger i det franske DNA, at de godt kan lide at være et land, der har en stor grad af uafhængighed,« pointerer Manni Crone.
Først i 2009 bragte Nicolas Sarkozy republikken tilbage i det militære NATO-samarbejde. At Frankrig i 43 år stod uden for det militære samarbejde var dog mest symbolpolitik, for de stod altid klar til at hjælpe, påpeger Kirsten Biering:
»Men i en krigstid vil det være et meget betænkeligt skridt at træde uden for det militære samarbejde igen. Især når Rusland har forladt sig på et Vesten, der ikke stod sammen,« lyder det fra den forhenværende danske ambassadør i Paris.
Tætte bånd mellem Frankrig og Rusland
Og så er der Le Pens fascination af det russiske. Heller ikke den er vokset ud af ingenting.
»Forbindelsen mellem Frankrig og Rusland har en længere historie. Frankrig har altid opretholdt et samarbejde med Rusland. Især under den kolde krig kunne Frankrig godt lide at være det land, der ikke lagde sig blindt op af USA,« forklarer Manni Crone.
De historiske bånd mellem de to store nationer er altså stærke.
I de seneste år har der på ny været en fascination af Rusland på den franske højrefløj, forklarer Manni Crone med henvisning til sin egen forskning i den franske højrefløj.
Et demokrati i krise
I skrivende stund fører Macron de franske meningsmålinger. Men valget er på alle måder en gyser. De seneste mange årtier er den franske valgdeltagelse raslet ned. Og ved første runde af præsidentvalget oplevede Frankrig den laveste valgdeltagelse i 20 år.
Det er ikke overdrevet at sige, at det franske demokrati er i krise.
»Det repræsentative demokrati i Frankrig fungerer ikke optimalt. Mange vælgere føler sig ikke repræsenteret. Tidligere var det politiske landskab delt op højre og venstre, men det billede er under forandring,« vurderer Manni Crone, der mener, at den store politiske hjemløshed gør valget svært at forudsige:
»Hvis man ser på opinionsundersøgelserne, så peger de på Macron, så jeg tror også, at han vinder valget. Men vi er blevet overraskede før. Og fordi der er så mange, der ikke har bestemt sig, skaber det en vis usikkerhed i meningsmålingerne,« slutter Manni Crone.
