Har du set Hobbitten? Så vær med i globalt forskningsprojekt

Drager, dværge og dystre bjerge. Det er nogle af ingredienserne i trilogien om den fredsommelige hobbit Bilbo Sækker, der pludselig bliver indblandet i et dramatisk eventyr med 13 dværge og troldmanden Gandalf.

Lige nu kører den sidste del af trilogien i biografen, og hvis du har planer om at se den, eller bare har set én af de andre Hobbitten-film, kan du være med i et internationalt forskningsprojekt med i alt 46 lande.

Forskere fra hele verden vil over de næste seks måneder undersøge, hvordan folk oplever Hobbitten-filmene på tværs af landegrænserne gennem et spørgeskema på hjemmesiden Worldhobbitproject.org.

Spørgeskemaet findes også på dansk, og professor Kim Schrøder, der er en del af projektet, er begejstret over, hvor mange lande der deltager.

»Noget af det unikke ved projektet er, at vi er så mange. Jeg har aldrig hørt om et projekt, der blev udført i 46 lande. Der har været nogle tværnationale undersøgelser med 5–10 lande, men det er enestående, at vi har så mange lande med,« siger Kim Schrøder, der er professor i kommunikation ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitet.

Hobbitten-projekt er efterfølger til Ringenes Herre-undersøgelse

Projektet med Hobbitten-filmene udspringer af et 10 år gammelt projekt, hvor nogle af forskerne undersøgte, hvordan publikum rundt omkring i verden oplevede filmen 'Ringenes Herre – Kongen vender tilbage'. Her deltog 1.500 danskere.

Det var professor Anne Jerslev ved Københavns Universitet, der sammen med adjunkt Dan Petersen fra Københavns Universitet stod for den danske del af undersøgelsen.

Den viste, at langt de fleste, der havde set Ringenes Herre – Kongen vender tilbage, så den, fordi de havde læst bøgerne. Det vil formentlig ikke være grunden til, at folk ser Hobbitten, vurderer Anne Jerslev.

»I projektet med Ringenes Herre så de fleste filmene på grund af bøgerne, fordi bøgerne havde haft en stor betydning. Men ved dette projekt tror jeg ikke, at vi vil se, at bogen spiller den samme rolle, fordi den ikke har haft den samme store betydning. Derfor vil det for mig være spændende at se, om seerne har en mere kritisk holdning til filmen, eller om folk er begejstret for universet, fordi de kender det fra Ringenes Herre-filmene,« siger Anne Jerslev, der er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.

Spørgeskemaet til Hobbitten-filmene spørger blandt andet om, hvad du synes om filmene, hvem din yndlingsperson i bogen eller filmene er, og hvilket aspekt af filmen der gjorde størst indtryk på dig.

Hobbitten behandler andre moralske aspekter

Selvom universet i Ringenes Herre er det samme som i Hobbitten, forventer Anne Jerslev stadig, at undersøgelsen vil afsløre væsentlige forskelle i oplevelsen af filmene.

For eksempel behandler Hobbitten nogle helt andre moralske aspekter, forklarer Anne Jerslev.

»Fantasy er godt til at skabe en anden verden og i billedlig form sige noget om vores verdens moralske fortællinger. Ved Kongen Vender Tilbage lagde folk vægt på, at den handlede om venskaber, og om det gode mod det onde. Der kunne jeg forstille mig, at det publikum, der ser Hobbitten, vil sige, at det er en film, der også handler om det gode mod det onde, men knap så meget om venskab. Den eksistentielle problematik i filmen handler mere om grådighed og at blive opslugt af det materielle. I dette tilfælde guld,« siger hun og forklarer, at de to projekter er gode at sammenligne, netop fordi de minder meget om hinanden.

»Forskerne har valgt at undersøge oplevelsen af Hobbitten-filmene, fordi de godt kan lide projekter, der kan sammenlignes. Og der er mange ting, som kan sammenlignes mellem disse to projekter. Det er det samme univers, samme instruktør, der er en boghistorie og filmhistorie, som giver anledning til meget præcise spørgsmål,« siger Anne Jerslev.

Globale film gør verden ensartet – og dog

Film som Hobbitten-trilogien er rene blockbustere, der vises på filmlærreder i hele verden.

De er med til at binde nationer sammen kulturelt på tværs af landegrænser, ligesom vi hører den samme musik, spiser den samme mad og skyller det hele ned med en Coca Cola. På trods af denne ensartethed, der har bredt sig med globaliseringen, mener Kim Schrøder, at vi stadig oplever de kulturelle indslag forskelligt.

Han bruger ordet 'glokalisering' som forklaring på, hvad forskerne gerne vil med projektet.

»Vi lever i en globaliseret verden, hvor vi er blevet mere ens, og derfor er det spændende at se, hvor vi er forskellige fra hinanden. De seneste 50 år har vi set de samme film og hørt den samme musik, og der er mange kræfter, der trækker i retning af en homogenisering, men det er interessant at se, hvordan den kulturelle tyngdekraft fungerer på det lokale plan. I stedet for en globalisering kan man snakke om en glokalisering. Det ord udtrykker meget godt, hvad vi er ude efter i forhold til, hvordan det globale møder det lokale,« siger Kim Schrøder.

Religion kan ændre filmoplevelser

En af grundene til, at vi oplever de store Hollywood-film forskelligt fra land til land er blandt andet religion.

Anne Jerslev understreger, at det derfor er vigtigt med denne slags undersøgelser, der kan dokumentere, hvordan vi er forskellige fra hinanden i en ellers homogeniseret verden.

»Det er vigtigt at kunne fortsætte den her diskussion af den globale filmkultur. Hvad, der har indflydelse på vores oplevelse af film, kommer ikke ud fra den blå luft. Der er mange faktorer, som spiller ind, eksempelvis forholdet til religion. Projektet kan bidrage til diskussionen om, hvordan vi opfatter hinanden som værende ens, men stadigvæk er vidt forskellige,« siger Anne Jerslev.

Du kan besvare spørgeskemaet lige her, og forskerne forventer, at de første resultater på spørgeskemaundersøgelsen ligger klar i foråret 2016. Resultaterne vil både blive præsenteret på konferencer, i bøger, videnskabelige artikler og almindelige populærvidenskabelige artikler.