Har du mest tillid til rige eller fattige? Ny forskning udpeger udbredt fordom

Splittelse er der nok af i verden, men der er tilsyneladende noget, som binder både europæere, asiater, afrikanere og sydamerikanere sammen:

Vi har generelt en tendens til at have mindre tillid til personer med lav indkomst.

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie, der har undersøgt, hvor tillidsvækkende testpersoner finder mennesker, der ser ud til at have en lav indkomst, i henholdsvis Brasilien, Colombia, Den Demokratiske Republik Congo, Indien, Frankrig, Nigeria, Filippinerne og Storbritannien.

Studiet har ikke blot set på, hvor testpersonerne kommer fra, men også hvor rige eller fattige de selv var. Og her overraskede resultatet en af forskerne bag undersøgelsen:

»Man stoler ikke mere på personer med samme mængde ressourcer som en selv. I stedet stoler man konsistent mere på dem med flere ressourcer uanset ens eget ressourceniveau,« forklarer lektor Mélusine Boon Falleur, der er medforfatter på det nye studie, til Videnskab.dk.

Hun mener, at studiet, der er udkommet i Social Psychological and Personality Science, kan hjælpe os med bedre at forstå og navigere i vores egne fordomme.

Fordom frem for fakta

Mélusine Boon Falleur, der forsker ved Center for Research on Social Inequalities ved Sciences Po, Paris, understreger en vigtig pointe om sit studie:

Det beviser ikke, at ressourcesvage mennesker er mindre tillidsvækkende – blot at testpersonerne har mindre tillid til dem.

Det er en pointe, som Lau Lilleholt Harpviken, adjunkt i psykologi ved Københavns Universitet, kan skrive under på. I 2023 foretog han sammen med kolleger fra blandt andet Aarhus Universitet en undersøgelse om netop det spørgsmål: Er mennesker fra fattige lande mere uærlige?

»Vi har blandt andet testet, om personer med få ressourcer var mere villige til at snyde sig til flere ressourcer i opgaver, vi stillede dem, og vi har set på, om fattige eller rige mennesker lyver mere,« fortæller han til Videnskab.dk.

»Men vi fandt ingen sammenhæng mellem indkomst, eller hvilket land man var fra, og villighed til at snyde eller lyve.

Hvordan opstår en fordom?

Til gengæld nåede han frem til samme konklusion som Mélusine Boon Falleur, nemlig at mange har en fordom om, at fattige mennesker er sværere at have tillid til.

»Og det gælder faktisk også den anden vej. Et studie fra 2022 har vist, at mange går med en fordom om ‘den selviske rige’, der er kommet til penge ved kun at tænke på sig selv,« forklarer han.

Hvorfor er de her fordomme så udbredte?

»Noget af det, vi ser på, er det såkaldte ‘availability bias’,« svarer Lau Lilleholt Harpviken.

Det vil sige, at den viden, du har nemmest adgang til, skaber en fordom. Når mangemillionærer tager overskrifter, vil det ofte være for noget negativt: overdrevet brug af privatfly, massiv skattesvindel, udnyttelse af andre eller vildt fråseri.

Hvis ikke du selv kender en rig person, kan du måske ubevidst få indtrykket af, at alle rige mennesker må være sådan.

»Det kan også være, at du som dansker rejser til et fattigt land og bliver snydt eller får stjålet dine ting. Det er jo nærmere et udtryk for, at du er et oplagt mål for de få, der er interesseret i at snyde, men det kan fodre en ubevidst fordom,« siger Lau Lilleholt Harpviken

»Det nye studie (Mélusine Boon Falleurs, red.) bekræfter mange tidligere studier i, at folk har en tendens til at være skeptiske over for fattige menneskers troværdighed.«

Fra laboratoriet til virkeligheden

Ifølge Mélusine Boon Falleur er det vigtigt at forstå fordomme om fattige for at komme dem til livs.

»Vores studie viser tegn på, at mennesker med færre ressourcer kan blive diskrimineret imod, da de bliver anset som mindre tillidsvækkende,« forklarer hun.

Lau Lilleholt Harpviken har samme vurdering:

»Hvis folk går og tror, at fattige ikke er til at stole på, kan det potentielt fastholde dem i fattigdom. For så er man måske mindre villig til at handle med dem eller til at give dem jobs, fordi man måske mistænker dem for at ville stjæle af kassen.«

Derfor mener Mélusine Boon Falleur, at virksomheder bør overveje at tænke mere på antidiskrimination af personer baseret på deres økonomi.

»På samme måde som organisationer nedsætter programmer såsom kvoter eller diskriminationstræning for at undgå diskrimination af kvinder eller ikke-hvide personer, kan det være nødvendigt med lignende interventioner for at begrænse diskrimination mod mindre bemidlede,« skriver den parisiske lektor.

Lau Lilleholt Harpviken mener dog, at selvom forskningen er god og grundig, skal man være varsom med at oversætte den for direkte til det virkelige liv.

»De forsøg, vi taler om, bliver foretaget i laboratorier eller på webbrowsere. Men når vi omgås hinanden og samarbejder i forskellige kontekster, er virkeligheden jo meget mere kompleks og uforudsigelig. Her er Danmark jo et godt eksempel,« siger han og fortsætter:

»Når jeg går forbi folk på gaden, har de fleste en relativt høj levestandard og går pænt klædt. Det er svært at se, hvem der har relativt mange og få penge. Hvis du ser nogen med en dyr Gucci-taske, ved du ikke, om vedkommende har købt den på afbetaling.«

Mélusine Boon Falleur mener også, at det er vigtigt som et næste skridt at teste teorien i den virkelig verden:

»Det er vigtigt at måle stereotyperne i en virkelig kontekst uden for eksperimenterne. Det ville hjælpe med at vurdere de egentlige konsekvenser af stereotyperne i for eksempel ansættelsessituationer.«