Har du nogensinde tænkt over, hvordan planter lyder, når de synger?
Hvordan man løser mordgåder ved at kigge på gammelt DNA?
Og hvor modig du er, når det gælder rigtig 'horror'?
De spørgsmål og mange flere kan du få besvaret under Kulturnatten 2024, der finder sted fredag 11. oktober i København og omegn.
\ Sådan køber du Kulturpas til Kulturnatten 2024
Det er obligatorisk af medbringe kulturpas til alle arrangementer under Kulturnatten. Nogle arrangementer kræver tilmelding i forvejen, men det koster ikke ekstra.
Børn under 12 år kommer gratis ind.
Et kulturpas koster 125 kroner for voksne og kan købes her eller anskaffes i 7-Eleven-butikker i Hovedstadsområdet fra 30. september.
Med kulturpasset er der også fri transport i zonerne 1-99 inden for tidsrummet kl. 16.00 – 04.00.

Indre by: 'Horror' og arkæologiske fund
Oplev rigtig horror i Skindergade
I Skindergade findes der mørke hemmeligheder fra dengang, hvor videnskab og galskab gik hånd i hånd.
I 1800-tallet udførte en gal professor uhyggelige eksperimenter bag de lukkede døre i gaden, forlyder et rygte ifølge arrangørerne bag et 'horrorwalk'.
Fra klokken 18.00 omdanner Faraos Cigarer deres butik, hvor man kan få en guidet tur med skrækindjagende indtryk. Alle er velkomne indenfor, står der i programmet.
Hvis man altså tør.
- Adresse: Skindergade 28, 1165 København K
- Tid: 18:00 - 23:00
- Link til arrangement
Og hvis du undrer dig over, hvorfor den her slags arrangementer virker tillokkende, så kan du blive klogere ved at læse artiklen nedenfor fra Videnskab.dk:
Få gamle arkæologiske fund i hænderne
Hvis du besøger Arkæologisk Værksted, kan du være heldig at komme tæt på nogle af de fund, der dagligt bliver gravet op i København.
Normalt må du se og ikke røre, men på Kulturnatten har du mulighed for selv at få fingrene i effekter såsom 5.000 år gamle flintøkser, skøjter lavet af dyreknogler og fine porcelænskopper fra Kina.
- Adresse: Stormgade 20, 1555 København V
- Tid: 18:00 - 24:00
- Link til arrangement
I denne her artikel kan du kan læse lidt op på, hvad arkæologerne har fundet ved at grave i hovedstadens undergrund:
Østerbro: Fra de mindste partikler til de største galakser
Kulturnatten i naturvidenskabens verden
På Niels Bohr Institutet kan man opleve en naturvidenskabelig nat i samarbejde med de fire videnskaber: kemi, datalogi, biologi og matematik.
Her får man indblik i en verden, som forskerne, der hver dag arbejder på at gøre nye opdagelser, vil fortælle historier om.
Der vil være foredrag om fysik og fortællinger om alt lige fra de mindste partikler til de største galakser, men også en demonstration af eksperimenter gennem fysikshows i ‘Fysiklegestuen’.
- Adresse: Universitetsparken 5, 2100 København Ø:
- Tid: 18:00 - 24:00
- Link til arrangement
Som optakt til arrangementet kan du her lære om danske forskeres forbindelse til det periodiske system:
Bliv turist i helvede med Dantes Inferno
I mødet med Dantes guddommelige komedie smelter hans ord fra 1300-tallet sammen med nykomponeret musik af Lise Dynnesen.
Forestillingen er en opera, som du kan overvære i Sankt Jakobs Kirke enten klokken 19.30 eller klokken 21.00.
På rejsen ned i mørket er det muligt at smage sig gennem blækspruttepasta, Dantes dybsorte drinks, sorte bornholmerkiks med irgrøn ost og andre mundgodter særligt udviklet til aftenen.
- Adresse: Østerbrogade 59, 2100 København Ø
- Tid: 18:00 - 24:00 (NB: Operaen opføres kl. 19.30 og kl. 21.00)
- Link til arrangement
Du kan læse mere om Dante her:
\ Læs også
Nørrebro: DNA-mysterier og kriminalhistorisk byvandring
Bliv klog på kroppen, og løs spændende DNA-mysterier
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet inviterer til en aften i Mærsk Tårnet med masser af aktiviteter.
Det vil være muligt at blive klogere på sig selv og sin krop, når man besøger de mange ‘mini labs’.
Her kan man opleve stamcellernes verden, man kan få tryktestet sin egen smertetærskel eller forsøge at løse et arkæologisk mysterium ved hjælp af gammelt DNA.
- Adresse: Blegdamsvej 3B, 2200 København N
- Tid: 18:00 - 24:00
- Link til arrangement
Læs mere om kroppens celler og deres funktion her:
\ Læs også
Genåbnede sager og kriminalhistorisk byvandring
På Politimuseet kan man høre oplæg om særlige genstande fra de to nuværende særudstillinger om Blekingegadebanden og Aktionsstyrken.
Herudover kan man høre foredrag om genåbnede sager med udgangspunkt i drabene på Hanne With og Emilie Meng samt Aktion Möwe 19. september 1944, hvor den tyske besættelsesmagt gennemførte en landsdækkende aktion mod det danske politi.
Det vil også være muligt at komme med på byvandring med fortællinger om bydelens kriminalhistorie. Her er det vigtigt at huske tilmelding via billetto, inden man møder op.
- Adresse: Fælledvej 20, 2200 København N
- Tid: 18:00 - 24:00
- Link til arrangement (husk tilmelding til kriminalhistorisk vandring)
Læs mere om den genåbnede Hanne With-mordsag her:
Vesterbro: Holger Danskes sabotage og spritnye DSB-tog
Hør om Holger Danskes sabotage af Forum under Anden Verdenskrig
I det lille gademuseum Stjerne Radio kan man høre om sabotagen af Forum 24. august 1943 under Anden Verdenskrig.
Museet ligger samme sted, som sabotageorganisationen Holger Danske blev grundlagt under tyskernes besættelse af Danmark.
Man kan høre foredrag om de personer og illegale aktiviteter, der havde deres base i Stjerne Radio.
- Adresse: Istedgade 31, 1650 København
- Tid: 18:00 - 23:00
- Link til arrangement
Bliv klogere på Anden Verdenskrig her:
Besøg DSB´s spritnye tog, og mød togpersonalet
På Københavns Hovedbanegård kan man opleve de nye elektriske lokomotiver og se de EC-vogne, der på bæredygtig vis skal sende rejsende ud på eventyr i Europa fra 2025.
Det er muligt at få svar på alle mulige spørgsmål – »også de mest nørdede,« understreger arrangørerne.
- Adresse: København H - Spor 1 og Spor 26, 1577 København V
- Tid: 18:00 - 23:00
- Link til arrangement
Her kan man læse mere om togforsinkelser, og hvordan de kan forhindres:
Amager/Ørestad: Klimasnak og vinterbadning
Greenpeace byder på aktiviteter i naturen og klimaets tegn
På scenen hos Greenpeace kan man opleve Carsten Jensen og Greenpeace-aktivist Nicoline Hagen i en samtale om aktivisme, principperne bag civil ulydighed, og hvordan vi sammen kan bremse klimakrisen.
Det vil også være muligt at opleve Antarktis gennem virtual reality, og der bydes på klimavenlige smagsprøver fra restauranten The Caribbean Housewife.
Greenpeace vil vise dig en verden, hvor miljøaktivisme og håbet om en grøn fremtid går hånd i hånd.
- Adresse: Njalsgade 21G, 2 sal, 2300 København S
- Tid: 18:00 - 24:00
- Link til arrangement
Her fortæller en lektor i politisk økologi om, hvordan han mener, vi bedst løser klimakrisen:
Bryggens Vinterbad byder på kolde gys og en varm sauna
Alle, der har lyst, kan komme forbi og prøve kræfter med det kolde vand og en varm sauna med mulighed for at se, om vinterbadning er noget, der kunne friste på længere sigt.
Der er lagt op til en aften med god stemning og mulighed for at få taget billeder i et isbad samt andre aktiviteter.
Man skal huske badetøj, håndklæde til at sidde på og en drikkedunk til saunaen.
- Adresse: Havnebadet 14, 2300 København S
- Tid: 18:00 - 23:00 (NB: Sauna er kun åben til kl. 22:00)
- Link til arrangement
Her kan du læse om mere om vinterbadning og sundhed:
\ Læs også
Vanløse/Brønshøj: Plantekoncert og bibelhistorie med et twist
En aften med lys og skygge, natur og maskiner og en elektronisk plantekoncert
I kulturhuset BRØK står aftenen i kontrasternes tegn.
Med computere, synthesizere og hjemmelavede maskiner inviterer kunstnerne Bo Thorning, Anders Børup og Andreas Wetterberg til en interaktiv, elektronisk plantekoncert, som udvikler sig over hele aftenen.
Det sker gennem elektroder forbundet til planter, der omdanner berøring på blade og grene til lyde, som skaber et sanseunivers.
På værkstedsloftet holder lokale kunstnere en workshop i den gamle fotografiske teknik cyanotopi, hvor plantedele fremkaldes i klare blå nuancer og meget andet.
- Adresse: Brønshøjvej 3, 2700 Brønshøj
- Tid: 18:00 - 23:00
- Link til arrangement
Her kan man læse om ‘plantekommunikation’:
\ Læs også
Bibelhistorier med oplæsning, koncerter og højskolesang
På kulturaftenen tager skuespillerinden Vigga Bro publikum gennem kunsten at fortælle.
Udgangspunktet er fortællinger fra Bibelen, og mellem historierne vil du kunne opleve musikalske indslag og deltage i fællessang med melodier fra Højskolesangbogen.
- Adresse: Gadelandet 25, 2700 Brønshøj
- Tid: 18:00 - 23:00
- Link til arrangement
Her kan du læse mere om, hvordan Bibelen bliver oversat:






























