Danske forskere står, sammen med udenlandske gæsteprofessorer ved Aarhus Universitet, bag ny, opsigtsvækkende forskning, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Science.
Forskerne mener, at deres resultatet i sin yderste konsekvens viser, at koalitionsregeringer, som for eksempel den nuværende danske regering, træffer bedre beslutninger end et-partis regeringer som den amerikanske.
Forskerne er kommet frem til, at to personer med den samme tilgængelige information træffer bedre beslutninger, end den bedste af de to ville gøre alene.
Hidtil har videnskaben ment, at det klogeste enkeltindivid træffer bedre beslutninger end en gruppe af mennesker. Det er stadig delvist korrekt.
\ Fakta
LÆS OGSÅ: TEMA: Videnskabsteori
Men ikke, hvis gruppen kan træffe beslutningen på baggrund af den samme information.
»Det viser, at ligelig adgang til information er afgørende for, at kommunikation kan føre til bedre beslutninger,« siger antropolog og biolog Andreas Roepstorff fra Aarhus Universitet.
»Man skal have en at dele usikkerheden med. Hidtil har antagelsen været, at en gruppe meget vanskeligt kan træffe bedre beslutninger end det klogeste individ. Men det viser vi nu, at gruppen kan,« siger Andreas Roepstorff, der er medforfatter på studiet under ledelse af professor Bahador Bahrami, der blandt andet er tilknyttet Aarhus Universitet.
Masseødelæggelsesvåben og finanskrise
Til gengæld går det helt galt, hvis en person er velinformeret, mens den anden, uden at vide det, ikke har samme information.
I de tilfælde ville den velinformerede have truffet bedre beslutninger alene. Forskerne fremhæver selv den nære samtidshistorie som fyldt med eksempler på det.
»Det at være i stand til at samarbejde succesfuldt kræver, at vi ved, hvor kompetente vi er. Fælles beslutninger virker ikke, hvis en af samarbejdspartnerne er inkompetent uden at vide det. Vi ved kun alt for godt, hvilke katastrofale konsekvenser det kan have at konsultere 'fakta' af ukendt pålidelighed i forhold til så forskelligartede problemer som eksistensen af masseødelæggelsesvåben eller muligheden af risikofrie investeringer,« siger Chris Frith, der er Niels Bohr-gæsteprofessor ved Aarhus Universitet og medforfatter til studiet.
Andreas Roepstorff forklarer, at det helt centrale ved resultatet er, at det viser, at kommunikation gør en forskel.
»Det er måske ikke så overraskende. Men der har været overraskende få beviser på det. På længere sigt kan vores forskning bruges som et måleværktøj på, hvor godt kommunikationen i en gruppe fungerer,« siger han.
Afgørende adgang til information
Det er faktisk ret cool, for hidtil har antagelsen været, at den klogeste træffer bedre beslutninger end gruppen...
Andreas Roepstorff
Helt konkret har forskerholdet sat to personer med ryggen til hinanden foran hver deres computerskærm.
Begge personer så to billeder, og på det ene billede var der en fejl. Herefter skulle de diskutere sig frem til, hvilket billede der var fejl på. Når de træf beslutningen i fællesskab ramte de rigtigt i flere tilfælde, end når de tog beslutningen alene.
Yderligere to eksperimenter viste, at dette forbedrede resultat i høj grad afhang af, hvor gode forsøgspersonerne var til at tale sammen. Hvis de kun fik at vide, hvem der havde ret, blev resultatet ikke bedre.
I et fjerde eksperiment fik forsøgspersoner parvis den samme opgave; dog blev den ene forsøgsperson i nogle tilfælde hemmeligt gjort inkompetent ved at få vist et meget utydeligt signal, som var meget sværere at se.
I disse tilfælde blev de fælles beslutninger mere ukorrekte, end hvis den bedste forsøgsperson løste opgaven alene - med andre ord ville parret have klaret sig bedre, hvis den inkompetente forsøgsperson var blevet udeladt
»Det er faktisk ret cool, for hidtil har antagelsen været, at den klogeste træffer bedre beslutninger end gruppen. Vores forskning viser, at det ikke gælder, hvis alle har samme information,« siger Andreas Roepstorff.
