Grønlands første lukkede anstalt vil give indsatte bedre vilkår

I 2018 får Grønland sit første lukkede fængsel eller lukkede anstalt, som den korrekt kaldes i Grønland. Grønland har i 53 år kun dømt kriminelle til anbringelse i åbne anstalter inden for landets egne grænser.

Opførelsen af den første lukkede anstalt i Grønland er kulminationen på en vedvarende kritik af det kriminalretlige system:

• Vilkårene, som de indsatte afsoner under i de åbne anstalter, er urimelige.
• Samtidig afsoner Grønlands farligste kriminelle i Herstedvester Fængsel i Danmark, og det er en dobbeltstraf at afsone så langt fra hjemmet, lyder kritikken.

Derfor vil den nye anstalt betyde bedre vilkår for de grønlandske indsatte, fortæller Søren Rud, der har forsket i Grønlands kriminalhistorie.

»Man har slet ikke den åbenhed, som anstalterne egentlig var tænkt som. I starten var ideen, at man kun skulle sove der om natten, og at man skulle ud og være en del af samfundet om dagen. Sådan fungerer det kun i ret ringe grad,« siger Søren Rud, som er adjunkt ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.

Vi vender tilbage til kritikken af de åbne anstalter. Først tager vi en tur tilbage i Grønlands kriminalhistorie for at forstå, hvordan Grønland udviklede sig fra et samfund, der håndterede konflikter med trommesangsdueller til et mere moderne Grønland med sin egen lukkede anstalt.

Trommesangsdueller og blodhævn var datidens straf

Vi befinder os i 1700-tallets koloniserede Grønland. Den danske administration vil ikke blande sig i straffen af Grønlands kriminelle. Selv alvorlige drabssager får lov at gå uden om de koloniale myndigheder. Danmark opfatter Grønland som et traditionelt fangersamfund, og den danske administration vil ikke forstyrre grønlænderne i deres naturlige levevis.

Tidligere har grønlænderne løst deres konflikter ved blodhævn, altså drab, og såkaldte trommesangsstævner. Hvis Hans blev anklaget for at stjæle, kunne han forsvare sig i en trommesangsduel, hvor de stridende parter fremførte sange og på den vis prøvede at vinde folkets sympati og ydmyge sin modstander.

Trommesangsstævnerne er dog fortid, men de kommer senere til at spille en rolle i forståelsen af, hvordan man bør håndtere kriminelle i Grønland. I mellemtiden eksisterer to parallelle systemer, når det kommer til håndhævelse af lov og orden: dansk straffelov, som er gældende for europæere, og en mere uklar grønlandsk orden, hvor der ikke er fastsatte straffe.

Faktisk efterlyser de grønlandske beslutningstagere ad flere omgange et mere struktureret og moderne kriminalretligt system.

»Den grønlandske elite efterspurgte en standardisering af området fra den danske administration. De efterspurgte i nogle tilfælde også fængselsstraf. De efterspurgte en modernisering af forholdene,« siger Søren Rud.

Grønlands første kriminallov var kulturelt orienteret

Vi springer frem til året 1948, hvor den danske statsminister Hans Hedtoft sender en kommission bestående af en gruppe jurister til Grønland for at undersøge retsforholdene i landet, og om der skal indføres dansk straffelov.

Gennem et år rejser ekspeditionens tre udsendte langs Grønlands vestkyst, hvor de primært besøger kolonisteder. Østgrønland og Thule-distriktet i vest, som er mindst berørte af europæisk kontakt, må undvære besøg.

Gruppen konkluderer, at Grønland ikke har et kriminalitetsproblem. Befolkningen ser med milde øjne på forbrydere, og kriminelle udstødes ikke fra samfundet, lyder konklusionen. På baggrund af de observationer mener gruppen ikke, at Grønland bør have egne fængsler, og det kommer til udtryk i 1954, hvor Grønland får sin første kriminallov - uden fængsler.

»Hvis man kigger på kriminalloven fra 1954, er den udtryk for en form for kulturdyrkelse. Man havde en idé om, at grønlændere skulle behandles på en særlig måde, som var tilpasset deres kultur. Der var forskellige sanktioner, man kunne blive idømt, men det var alt sammen baseret på et personhensyn og en vurdering af, hvad der kunne bringe personen tilbage til samfundet. Man kalder den en kulturbaseret kriminallov,« siger Søren Rud.

Åbne anstalter frem for lukkede fængsler

Grønland får altså ikke reelle fængsler med sin første kriminallov. Der kommer heller ikke strafferammer, som man kan forholde sig til, når de kriminelle dømmes.

I stedet er der fokus på at dømme forbrydere, så de har størst mulig chance for at vende tilbage til samfundet. I 1956 får Grønland et forvaringshjem i Nuuk til de farligste forbrydere, og i 1967 kommer den første åbne anstalt i Grønland.

Der lægges dog vægt på, at anstalterne i Grønland ikke skal have karakter af fængsel. De skal blot være et sted, hvor de dømte skal sove om natten, mens de fortsat kan arbejde i samfundet om dagen. Virkeligheden bliver dog en ganske anden, fortæller Søren Rud.

Antallet af indespærrede i Grønland stiger

Gennem 1980’erne og 1990’erne stiger antallet af indespærrede på de åbne anstalter i Grønland markant fra cirka 50 indsatte om måneden til 75 indsatte om måneden. Anstalterne må derfor udvidde antallet af pladser.

Samtidig intensiveres kritikken af det grønlandske kriminalretlige system herunder nedsendelserne af de farligste kriminelle til Herstedvester i Danmark. De indsatte føler sig deporterede, og de indsattes ophold i Herstedvester har karakter af opbevaring, lyder kritikken.

Derfor nedsætter den danske regering og det daværende grønlandske hjemmestyre Den grønlandske Retsvæsenskommission i 1994, som efter 10 års arbejde konkluderer, at Grønland bør have sin egen lukkede anstalt.

I 2008 godkender Folketinget Grønlands seneste kriminallov, og med den følger en bevilling til at opføre Grønlands første lukkede anstalt, som skal stå klar i 2018. Dermed er det første skridt taget til et mere moderne grønlandsk retssystem, men ikke alle problemer er løst.

Et lukket fængsel i forklædning

I dag afsoner Grønlands indespærrede deres domme i de åbne anstalter, men i virkeligheden er anstalterne ikke så åbne igen, har sociolog Annemette Nyborg Lauritsen fra Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet konkluderet i sin ph.d.-afhandling.

I 2013 viste tal fra Kriminalforsorgen, at kun 17,78 procent af de indsatte var beskæftiget uden for anstalten, og derfor var arbejde og aktiviteter ikke en mulighed for en del indsatte.

Samtidig er det fortsat et problem, at indsatte i de åbne anstalter, som ikke overholder anstaltens regler, for eksempel ved at være voldelige og til fare for andre indsatte, bliver disciplineret ved at blive indespærret - mod åbenhedsprincippet.

»Problemet er, at anstalterne ikke har været byggede som lukkede fængsler, men nogle indsatte har afsonet som i lukkede fængsler, og det betyder, at de har siddet og stadig sidder under urimelige vilkår,« siger Søren Rud, som har læst Annemette Nyborg Lauritsens studie, men ikke bidraget til det.

Da der ikke var arbejde og aktiviteter inden for de åbne anstalters mure, som der traditionelt set er i et lukket fængsel, sad nogle indsatte uden mulighed for beskæftigelse i de åbne anstalter.

»De, som ikke skal afsone på en åben måde, skal sidde i et lukket fængsel, og de skal have nogle anstændige vilkår,« siger Søren Rud.

Udsigt til bedre vilkår med ny anstalt

De åbne anstalter har dog siden 2013 fået et ansigtsløft, fortæller direktør for Kriminalforsorgen i Grønland, Hans Jørgen Engbo. Således var 39 procent af de indsatte i de åbne anstalter beskæftiget uden for anstalten i 2015, ligesom der i dag også er - omend beskedne - beskæftigelsesmuligheder inden for anstaltens mure.

Samtidig er 10 af de 40 pladser i det lukkede afsnit i den nye anstalt allerede afsat til indsatte i de åbne anstalter, som ikke kan begå sig i dem. Men den nye anstalt har ført flere ændringer med sig, fortæller Hans Jørgen Engbo.

»De grønlandske anstalter er ikke så åbne, som de egentlig burde være. Det problem har vi taget fat på. Vi har designet et standardregime for en åben anstalt, som indebærer mere åbenhed, end der er i dag. Det vil vi kunne implementere fuldt ud i forbindelse med, at vi får det lukkede afsnit i Nuuk. Så de indsatte i de åbne anstalter vil opleve større åbenhed fremover, end de har i dag,« siger Hans Jørgen Engbo.

I fremtiden skal indsatte i de åbne anstalter altså ikke have udsigt til tremmer eller pigtråd, men kunne færdes frit på anstaltens område.

Ikke uden problemer at opføre lukket anstalt

Det er dog ikke helt problemfrit at skulle have sin egen lukkede anstalt i Grønland, forklarer Hans Jørgen Engbo. Grønland er et meget stort land, og derfor kan man stadig være langt væk hjemmefra, selvom man som grønlænder afsoner i Nuuk i stedet for Herstedvester i Danmark.

»Kommer man fra Østgrønland kan det ligefrem være dyrere for familien at aflægge besøg i Nuuk, end det er at aflægge besøg i Herstedvester, og det kan tage lige så lang tid. I øvrigt er der både sproglige og kulturelle forskelle mellem Østgrønland og Vestgrønland, som er ret betydelige, og som vil gøre, at man stadig vil føle sig placeret et fremmed sted. Men man kommer da hjem til Grønland, det grønlandske klima og den grønlandske natur, og det tror jeg, betyder noget for de indsatte,« siger Hans Jørgen Engbo.

De indsatte vil heller ikke kunne få præcis samme vilkår i anstalten i Nuuk, som de har i Herstedvester, fortæller Hans Jørgen Engbo.

»Det lukkede afsnit i den nye anstalt i Nuuk fylder en fjerdedel af Herstedvester. Derfor kan man ikke have et lige så bredt tilbud af værkstedsfaciliteter, undervisningstilbud og fritidstilbud, som man har i Herstedvester. Det kan kun blive lidt mere skrabet,« siger Hans Jørgen Engbo.

»Det mest alvorlige er, at det formentligt er svært, for ikke at sige umuligt, at rekruttere psykiatere og psykologer til anstalten i Nuuk. Det er i forvejen svært for det grønlandske sundhedsvæsen at rekruttere psykiatere. Det er givet, at vi skal have nogle tilbud om psykologstøtte og psykiatrisk behandling, men det bliver svært at komme på niveau med Herstedvester,« siger Hans Jørgen Engbo.

Grønlændere stolte over lukket anstalt

På trods af problemerne er optimismen stor, fortæller Hans Jørgen Engbo.

»Jeg fornemmer en vis stolthed hos grønlænderne over, at man fremover kan løse problemerne i Grønland uden at skulle hente hjælp i fængselskapacitet i Danmark. Retsområdet drives af den danske stat, men man vil gerne i Grønland hjemtage retsområdet. Det koster nogle penge, så det kommer nok ikke til at ske lige foreløbig, men en af forhindringerne har man i hvert fald ryddet af vejen nu, for nu har man kapacitet, så man selv kan løse alle opgaverne,« siger Hans Jørgen Engbo.

Også Søren Rud ser positivt på opførelsen af den lukkede anstalt.

»Hvis man lykkes med at skabe nogle ordentlige vilkår, er det meget positivt. Ikke kun fordi man kan undgå, at nogle skal sidde fængslet i Danmark, men også fordi de vilkår, man byder folk at afsone under i dag, er urimelige. Det kan i sidste ende være positivt i forhold til, hvad det er for nogle mennesker, der kommer ud efter en afsoning,« siger Søren Rud.