De fleste ved, at palmer kan bruges til at dase under på badeferien, og at de er storleverandører af kokosnødder. Men et nyligt afsluttet projekt i fire sydamerikanske lande, med den danske professor Henrik Balslev i spidsen, viser, at palmen har hele 2.262 forskellige anvendelsesmuligheder.
Mange lokalsamfund har nemlig igennem århundreder opbygget specialviden om, hvordan man kan anvende palmerne til at bygge huse, lave mad, flette kurve og meget andet. Men deres viden er nu i fare for at gå tabt, lyder det fra professoren.
»Alle de her grupper, som vi har besøgt, bliver udsat for forskellige påvirkninger fra udviklingsprojekter, der pådutter dem vestlige normer og idéer. Og så risikerer man, at den oprindelige viden, de har i landsbyerne, går tabt,« siger Henrik Balslev, som er professor i økoinformatik og biodiversitet ved Aarhus Universitet.
Vi mister viden om biodiversiteten
Palmen er vigtig for lokalsamfundene i de latinamerikanske lande, som forskerne har undersøgt. Her bruger man blandt andet bladene til husenes tage, mens frugterne fra de forskellige palmer udgør en væsentlig del af lokalbefolkningens næring.
For at finde ud af, hvordan palmen egentlig kan bruges, har en gruppe forskere med Henrik Balslev og ph.d studerende Rodrigo Cámara-Leret i front de seneste fem år besøgt Bolivia, Colombia, Ecuador og Peru. Her har de har lavet 2.201 interviews blandt 68 befolkningsgrupper om deres brug af palmer.
Den viden, som forskerne indsamlede, har de sammenlignet med allerede eksisterende viden om brugen af palmer fra kendt litteratur.
Og her viste det sig, at der var meget viden om palmer, som var udokumenteret - og det er problematisk, mener Henrik Balslev.
\ Fakta
Biodiversitet betyder mangfoldigheden af arter. Arter tæller alle levende organismer. For at måle biodiversiteten ser man for eksempel på et afgrænset område i naturen, hvor man optæller arterne. På en pløjemark er biodiversiteten lav, men i en skov er biodiversiteten høj. Forskerne mener, at den globale biodiversitet er i krise. De peger på, at hvis biodiversiteten bliver ved med at falde i samme tempo som nu, så vil vi i 2100 have mistet 50 procent af vores arter. Dette skyldes den stigende verdensbefolkning, og dennes krav på plads og ressourcer. Kilde: Den Store Danske, Seniorforsker Ida Theilade,
»Det er et problem, at vi taber viden om biodiversiteten, for hvis vi skal forvalte naturen bæredygtigt, så skal vi vide så meget om den som muligt. Og en stor del af den viden ligger hos lokalbefolkningen,« siger han.
Andre verdensdele har samme problem
Selvom forskerne har påpeget et hul i den dokumenterede viden om palmer i Sydamerika, så mener seniorforsker Ida Theilade, der ikke selv er en del af projektet, at problemet er større andre steder i verden.
»Hvis vi ser på Afrika, så ved man meget mindre om samspillet mellem mennesker og natur, fordi der bliver forsket mindre der. I Sydøstasien ryddes de tropiske skove meget hastigt med den økonomiske udvikling. Her forsvinder de oprindelige kulturer og viden meget hurtigt,« siger Ida Theilade fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Sektion for Global Udvikling på Københavns Universitet.
Den lokale viden skal bruges aktivt
Den viden, som ligger hos de lokale landsbyer og stammesamfund, skal bruges aktivt, hvis Jordens ressourcer skal forvaltes mere bæredygtigt, mener både Ida Theilade og Henrik Balslev.
»Beslutningstagerne skal kende de naturlige ressourcer, hvordan de virker, og hvad de betyder for folk. De skal spørge dem, hvilke værdier der er i skoven, før de fælder den og laver majsmarker, fordi de tror, at folkene i landsbyerne har brug for majs,« siger Henrik Balslev.
Det danskledede projekt er med til at bakke op om FN's konvention om biodiversitet fra 1992, hvor alle lande blev forpligtet til at dokumentere den viden, der er hos det lokale folk i forhold til naturen, de bor i.
Globaliseringen ensarter vores viden
Mange af landene har ifølge forskerne gjort forsøg på at dokumentere den lokale viden om anvendelse og bevarelse af naturen, men alligevel er der mange lokale samfund, som bliver glemt på grund af globaliseringen, lyder det fra Henrik Balslev.
\ Fakta
Der er mange af Jordens arter, som endnu ikke er kendt. Man skønner, at der findes mellem 5 og 50 millioner arter, men kun 1,4-1,8 millioner arter er blevet beskrevet. Den kulturelle diversitet er også på vej ned. Her ser man specielt på sprogene i verden. Lige nu uddør cirka ét sprog hver 14. dag, fordi det bliver opslugt af globaliseringen, som beskrevet i denne artikel. Kilde: Ida Theilade
Seniorforsker Ida Theilade fra Københavns Universitet er enig i, at globaliseringen er med til at udviske vigtig viden.
»Lige så snart man kommer ind i en globaliseret verden, bliver vores viden mere ensartet. Hvis vi ser på naturen, så er der lokale anvendelsesmetoder, der går tabt, fordi der for eksempel bliver introduceret materialer som plastik. Der sker derfor et tab af viden og antallet af planter, man bruger,« siger Ida Theilade og kommer med et eksempel.
»Hvis plastik bliver introduceret i et lille stammesamfund, så behøver befolkningen ikke at flette kurve til at hente vand med. På den måde overtager plastik en funktion, og viden bliver langsomt glemt,« siger hun.
Sidste udkald for at dokumentere viden
Men hvad rager Sydamerikas palmer egentlig os i det kolde nord? Rimelig meget, mener professor Henrik Balslev.
»Europa og Danmark har masser af forbindelser med landene i Sydamerika og får mange produkter derfra. Europa skal være oplyst om de tropiske lande og deres natur, og hvordan de forvalter deres natur. Selvom det er langt væk, så er vi på grund af globaliseringen tæt forbundet,« siger Henrik Balslev.
Og netop globaliseringen betyder, at forskerne verden over skal til at igang, hvis de skal have nedskrevet vigtig viden om vores natur.
»Vi står i vadestedet, hvor der er en masse ny viden, som presser på. Det er sidste udkald for at få den oprindelige viden, som vi måske får brug for at se tilbage på,« siger Ida Theilade.
Stammesamfundene i det nordvestlige Sydamerika er afhængige af palmernes blade, som de bruger til at flette kurve af. Her er det den indfødte gruppe Emberá i Rio Purricha reservatet, der fletter kurve, som senere bliver solgt på markeder. (Foto: Rodrigo Cámara-Leret)
Nogle palmearter er vidt udbredt i Sydamerika. Palmen på billedetBactris gasipaes er vidt udbredt, fordi den har mange anvendelsesmuligheder. (Foto: Rodrigo Cámara-Leret)
Blandt palmernes mange tusinde funktioner er de vigtigste forbundet med at bygge huse. Til at bygge et hus, som vist på billedet, skal der fældes flere tusinde palmer af arten Lepidocaryum tenue. (Foto: Rodrigo Cámara-Leret)
Palmen er en af de vigtigste plantefamilier, der sørger for føde til samfundene i de tropiske regnskove. Her er det frugterne fra palmen Mauritia flexuosa, der bliver forarbejdet af det indfødte Macuna folk ved Apaporis floden i den colombianske del af Amazonas. (Foto: Rodrigo Cámara-Leret)
Befolkningsgrupperne i det nordvestlige Sydamerika deler traditionel viden om bestemte palmearter. For eksempel bruger forskellige grupper i Chocó-regionen palmearten Iriartela deltoidea til at at fremstille instrumentet Marimba.
(Foto: Rodrigo Cámara-Leret)
Macuna-stammen i Colombia bruger palmearten Iriartella steigera til at lave pusterør, som de bruger til jagt. (Foto: Rodrigo Cámara-Leret)
Gruppen Cofán i Dureno i den ecuadorianske del af Amazonas høster blade fra palmen Astrocaryum chambira til kurveflet. (Foto: Rodrigo Cámara-Leret)
Palmerne er også en vigtig del af det kulturelle liv. Her er det bladene fra palmen Ceroxylon, der hvert år bliver anvendt til at bygge pynt til Camenstá festen i Sibundoy Valley i de colombianske Andesbjerge. (Foto: Rodrigo Cámara-Leret)
