Glemte vi at tænke abstrakt, da vi sagde ja til el-løbehjul i gaderne?

Den seneste tid har flere medier berettet om uheld med el-løbehjul herhjemme og i udlandet. Nogle af disse uheld med døden til følge.

Måske synes du ikke, at el-løbehjulets indtog i samfundet virker vigtigt sammenlignet med klimaforandringer, Brexit, militære konflikter og så videre. Men el-løbehjulets ankomst på gader og stræder og de konsekvenser, der hører med, illustrerer ikke desto mindre på glimrende vis vores forståelse – eller mangel på samme – af forholdet mellem teknologi og mennesker.

Pointen er, at vi på den ene side har en forståelse af teknologi som instrument og genstand, designet og behersket af mennesker, samtidig med at teknologier bliver ved med at vise sig at have konsekvenser, som vi ikke havde forudset.

Hvorfor ikke bare drøne derud ad?

Nogle husker måske, at tidligere transportminister Ole Birk Olesen gav grønt lys for en forsøgsordning med el-løbehjul.

Det handler om folks frihed til at lade sig transportere, som de ønsker, og så måtte vi finde ud af det der med reglerne hen ad vejen. Lad os bare få dem ud at køre med det vuns, synes Ole Birk at have tænkt. Hvorfor tænke mere over det?

Og el-løbehjulene er jo en individuel frem for en kollektiv transportform, hvilket går fint i spænd med den daværende ministers liberale sindelag.

Nu viser det sig så, at det, som Ole Birk ser som udfoldelse af den enkeltes frihed, for nogle har den konsekvens, at de (ufrivilligt) kommer til skade eller dør under bedriften.

Men Ole Birk er ikke den skyldige her. Det handler ikke – kun – om en bestemt ideologisk tankegang, men derimod om en generel og mere overordnet forståelse af teknologi og dens rolle i samfundet – eller snarere mangel på forståelse.

El-løbehjulets udbredelse og de uheld, det fører med sig, skyldes, at vi har brug for mere nuancerede forståelser af teknologi. Og det kræver et opgør med vores vanetænkning om teknologi.

LÆS OGSÅ: Nyt studie: El-løbehjulet er ikke så klimavenligt endda

Abstrakt viden eller vanetænkning?

Det er vigtigt, at vi opnår en mere nuanceret teknologiforståelse, hvis vi vil minimere risici, problemer og omkostninger forbundet med teknologier som for eksempel el-løbehjul.

Hvis vi kort sagt vil handle som de fornuftsvæsner, vi ofte hævder at være.

Men for at nå dertil kræver det, at vi tilegner os nogle forståelser som nogle vil anse for at være obskure, abstrakte, ja måske ligefrem akademiske og elitære. Hvis vi ikke gør det, benytter vi blot vores vanetænkning.

Problemet er, at den enkeltes vanetænkning jo ikke er ensbetydende med, at man ser tingenes rette sammenhæng, men jo blot er en indskrænket og bekvem måde at anskue verden på. Her er der brug for mere abstrakt, videnskabelig tænkning.

Prik hul på 'vidensboblen'

Videnskabelig viden er ikke per definition bedre eller mere sand end anden viden, blot fordi den er videnskabelig. Der findes masser af indskrænket videnskabelig viden, som den belgiske videnskabsforsker Isabelle Stengers har vist.

Stengers pointe er, at viden og videnskab i bund og grund handler om at bringe forskellige indsigter og perspektiver i dialog for på den måde at opnå en rigere forståelse af verden og for at undgå, at vi ender i hver vores egen lille 'vidensboble'.

Ifølge Stengers opstår problemet netop, hvis vi insisterer på, at vores egen viden er tilstrækkelig og uovertruffen. Og det er noget som såvel pensionisten, gymnasielæreren og forskeren kan gøre sig skyldig i.

Pointen er altså, at vi må berige vores forståelse af teknologi, og at vejen går gennem det, som nogle vil betegne som abstrakt og obskur viden.

I det følgende vil jeg forsøge at udlægge en sådan mere abstrakt og kompleks teknologiforståelse for at vise, hvorfor den er nødvendig, når det handler om eksempelvis el-løbehjulet.

Kan man overhovedet adskille menneske og teknologi?

Inden for feltet videnskabs- og teknologistudier (ofte betegnet STS for Science, Technology and Society-studies) findes en stor mængde forskning, der beskriver konsekvenserne af teknologi og videnskab for samfundet.

Denne forskning udfordrer en udbredt forståelse af teknologi, nemlig forståelsen af at teknologi er et nyttigt instrument for mennesket. Dette er vanetænkningen om teknologi.

De fleste er enige om, at vi har stor gavn af teknologi og en central pointe inden for STS-feltet er netop, at vi ikke kan adskille menneske og teknologi.

Vi har gennem årtusinder skabt og anvendt teknologi i takt med at teknologi og videnskab har formet os. Vores nutidige vestlige samfund er gennemsyret af teknologi. Teknologi omgiver vores eksistens i et sådant omfang, at de færreste kan begribe det.

Så argumentet her er altså ikke teknologikritisk eller teknologi-pessimistisk, a la 'hvis bare vi afskaffede al teknologi, så ville verden være et bedre sted'. Nej, dette ville være en mareridtstilstand. I en sådan tilstand ville langt de fleste af os næppe leve mere end en uges tid.

Vanetænkning får el-løbehjul til at løbe løbsk

Problemet med vores vanetænkning om teknologi er således ikke teknologien som sådan, men forestillingen om, at den blot er et instrument for menneskelig handling og vilje.

Det er forestillingen om, at teknologien bare er et middel – at vi helt og fuldt behersker teknologien – der er problemet.

En instrumentel forståelse kan også betegnes som 'teknologideterminisme', dvs. at teknologiens egenskaber er fastlagte og afgrænsede. Det er på grund af en sådan instrumentel forståelse, at Ole Birk og andre beslutningstagere har sluppet el-løbehjulet løs (og sikkert også fordi man mener, at det vil være en god forretning; noget der sætter gang i hjulene, som man siger).

Det er altså ironisk nok på grund af vanetænkningen om, at teknologi er behersket af os, at el-løbehjulene løber løbsk.

LÆS OGSÅ: Ændrede politiske vaner kræver nytænkning i partierne

Vi har aldrig fuld kontrol over teknologien

En ting er, at vi gerne så, at vi beherskede teknologi, og der er skam også mange interesser forbundet med at fastholde og reproducere en sådan forståelse. Teknologiproducenter og -udviklere har en åbenlys interesse i at fastholde en forståelse af, at den teknologi, de producerer, opfylder nogle specifikke krav og opfører sig præcist som foreskrevet.

Men også politikere på tværs af hele det politiske spektrum har en interesse i at fastholde og gentage forsimplede instrumentelle forståelser af teknologi. Det har de, fordi teknologi og særligt IT anses som et enormt stærkt redskab til styring og organisering af det moderne samfund.

Men en ting er altså forestillinger om teknologi, en ganske anden er praksis og virkelighed.

Ja, vi så gerne at for eksempel atomkraft var en teknologi, som vi beherskede fuldt og helt, men i den virkelige verden er kontrollen ikke fuldstændig. Tænk bare på de fatale atomkatastrofer Three Mile Island, Tjernobyl og Fukushima.

LÆS OGSÅ: Tjernobyl er blevet et tilflugtssted for vilde dyr 33 år efter ulykken

Hvordan skal vi så forstå teknologi?

Inden for STS-feltet foreslå man, at vi ser teknologi som en aktør, der handler og skaber forandringer – og dermed også som noget, der kan overraske os.

Den franske STS-forsker Bruno Latour taler om, at der i mødet mellem mennesker og teknologi sker en sammensmeltning af egenskaber. At der opstår hybrider - vi kender fabeldyr fra myter, såsom kentauren (menneskeoverkrop og hesteben) eller sfinksen (menneskehoved og kattekrop).

Latours pointe er, at når mennesker og teknologi mødes, opstår en ny samling af egenskaber. Mennesker bliver i stand til at handle på nye måder, og teknologi bliver brugt på måder, som er overensstemmende med deres design. Men ofte vil konsekvenserne også række udover intentionerne bag designet og derfor være uforudsete.

Latour peger også på, at vi i dag i et stadigt højere tempo, befolkes af nye hybrider som kontinuerligt skaber nye løsninger, men også problemer.

Vi må derfor blive bedre til forholde os til hybriddannelsen og opøve vores evner til at fremelske visse hybrider og begrænse andre.

Mennesket skal 'ud af centrum'

En sådan forståelse er et opgør med en foretrukken forståelse inden for megen moderne og humanistisk tænkning, nemlig forståelsen af mennesket som en central aktør i verden. En aktør som behersker teknologi og natur og som er menings- og kulturskabende.

I stedet er det mere retvisende at se os som 'de-centrerede' aktører i verden, hvor vi indgår i en kontinuerlig dans med teknologier og materialitet, men hvor ingen af parterne fører eller styrer den anden fuldt.

LÆS OGSÅ: Forsker: Bevar det menneskelige i den digitale fremtid

El-løbehjulet som hybrid

Lad os vende tilbage til hvor vi startede: De famøse el-løbehjul.

Med en STS-forståelse er el-løbehjulet ikke blot et instrument til transport, men dannelsen af en hybrid. El-løbehjulet er en aktør, der kan producere uforudsete konsekvenser.

Ville man derved have kunnet forudse, hvad der ville ske? Nej, selvfølgelig ikke, ingen videnskab kan det. Men det gør en betydelig forskel, om ens udgangspunkt er, at verden forbliver uforandret, eller om uforudsete ting vil ske som følge af el-løbehjulet.

Mere konkret vil man med en med STS-tilgang se på, hvordan el-løbehjulet anvendes i praksis for at se på, hvilke nye egenskaber denne hybrid har. Hvad den kan og ikke kan.

Derved ville man nok hurtigt kunne konstatere, at det er næsten umuligt ikke at styrte på et el-løbehjul, hvis man slipper med den ene hånd for at signalere, at man vil svinge.

Endvidere ville man nok også have været opmærksom på, at når el-løbehjulene udlejes på fortovene, får mange mennesker nem adgang til dem og i situationer, som ikke lover godt for trafiksikkerheden (for eksempel under påvirkning af alkohol og stoffer).

Er hybriden fulde mennesker og løbehjul en ønskværdig aktør i trafikken?

Den passive el-løbehjulskrop

Men el-løbehjulet er heller ikke bare et løbehjul med strøm til. For hvor det almindelige løbehjul bidrager til at skabe styrke og motorisk udvikling hos brugeren og derfor også skaber en anden menneskelig krop, appellerer el-løbehjulet til en anden krop, nemlig en mere inaktiv og passiv krop.

Konsekvensen bliver også en krop, der er dårligere stillet til at forudse og modvirke uheld, når de pludselig sker – og endda ved en højere hastighed.

Disse er blot nogle overordnede pointer, som en STS-forståelse ville bidrage med.

LÆS OGSÅ: Fire grunde til, at cyklister er de gladeste pendlere ifølge forskning

STS er ikke verdensfjernt – tværtimod

STS-feltet bliver af nogle betegnet 'socialkonstruktivistisk' (af dem, som kun har et meget overfladisk kendskab til feltet) eller 'postmoderne', 'posthumanistisk', 'konstruktivistisk' eller 'dekonstruktivistisk'. Og som nævnt er det også kritiseret for at være abstrakt, verdensfjernt, unødigt akademisk eller obskurt.

Men spørgsmålet er jo, hvad der egentlig er mest obskurt, abstrakt og verdensfjernt i en virkelighed med klimaforandringer, atomulykker, flystyrt, togulykker, it- og data-skandaler… og el-løbehjul:

At teknologi skaber hybrider og uforudsete konsekvenser, eller at teknologi blot er et instrument for vores vilje?

I en virkelighed, hvor vi hele tiden oplever, at teknologier har konsekvenser, der overskrider vores forventninger og intentioner, er det derfor vigtigt at beslutningstagere agerer med retvisende – og ikke forsimplede, idealistiske eller ideologiske – forståelser af virkeligheden.

Vi skal acceptere, at vi ikke kan vide alt

I det lys er det nærliggende at sammenligne Ole Birk med sovjetledelsen og ledende medarbejdere på atomkraftsværket i Tjernobyl, der ikke evnede at se katastrofen i øjnene, da den indtraf, fordi det stred mod deres forståelse af Sovjetstatens fortræffelighed.

Men som antydet ovenfor er problemet ikke blot et spørgsmål om uvidenhed, og om at tingene ville være bedre, hvis bare politikere og beslutningstagere vidste bedre.

Problemet er i stedet, at der er betydelige interesser i at holde fast i en forsimplet teknologiforståelse, og dernæst at beslutningstagere og politikere måske bør være bedre til anerkende grænserne for deres egen viden.

LÆS OGSÅ: Vi former teknologien – men den former også os

LÆS OGSÅ: Forskere: 5 grunde til, at ny teknologi næppe vil løse klimaproblemerne