Gældskrisen er skabt af korruption

Korruption er en meget stor del af forklaringen på, at Europa i øjeblikket har kæmpe økonomiske problemer.

Det viser ny forskning, der undersøger korruptions indvirkning på de forskellige EU-lande under gældskrisen.

»Meget tyder på, at den græske krise er tæt forbundet med korruption og de problemer, det afføder. Det har den tidligere græske premierminister sågar sagt til mig til citat,« fortæller professor Bo Röthstein fra The Quality of Government Institute ved Gøteborgs Universitet til Videnskab.dk.

»Og ligesom Grækenland har Italien lav kreditværdighed – de to lande har problemer med at låne penge. Det skyldes, at høj korruption fører til lav kreditværdighed.«

Bo Röthstein er leder af et nyt stort korruptionsprojekt, der involverer forskere fra 16 lande. EU har givet det 8 millioner euro til at kortlægge forhindringerne for, at verden kan komme korruption til livs. Det er den største enkeltbevilling til et samfundsvidenskabeligt projekt i EU-regi hidtil.

Korruption fører til manglende skattekroner

I Grækenland er det almindeligt, at man betaler sorte penge til offentligt ansatte – for eksempel læger. Kun på den måde får man adgang til den offentlige service.

»Derfor er skattefusk blevet en nationalsport. Man vil ikke både betale sort og betale skat. Så derfor ender det med, at man snyder i skat.«

»Af den grund er det svært for Grækenland at få indtægter via skatten. Det er et meget voldsomt problem for landet, fordi det har så stort et budgetunderskud, at ingen tør låne det penge. Det er jo risikabelt at låne penge ud til et land, der ikke kan finansiere sine tilbagebetalinger via skatter,« siger Bo Röthstein.

Korruption skaber mistillid til velfærden

En tidlig del af det store EU-forskningsprojekt har analyseret, hvordan et repræsentativt udvalg af EU-borgere forholder sig til skat og korruption.

»Vi sammenlignede de moderat venstreorienterede borgere i lande med lav korruption – de nordiske lande – med lignende borgere i lande, der har høj korruption – de sydeuropæiske lande.«

»Borgerne blev spurgt, om de ville betale en højere skat for at få mere velfærd. De havde alle den samme ideologiske overbevisning. Men det var kun borgerne i de mindst korrupte lande, der ville betale mere i skat. Borgerne i lande med høj korruption forventede nemlig ikke, at en højere skat ville føre til mere velfærd,« fortæller Bo Röthstein.

Danmark er mindst korrupt

Korrupte lande har altså både tillidsproblemer i forhold til de udenlandske investorer og deres egne borgere. I sidste ende betyder det, at de mindst korrupte lande – som Danmark – klarer sig bedst igennem krisen.

Det fortæller Mette Frisk Jensen fra Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Hun deltager som den eneste dansker i det store EU-støttede forskningsprojekt.

»Mængden af korruption har stor betydning for hele samfundsudviklingen. Derfor er det vigtigt, vi finder ud af, hvordan man får udviklet pålidelige institutioner og en samfundsorden, der skaber mindre korruption.«

»For Danmarks vedkommende blev der allerede i 1800-tallet taget nogle vigtige skridt i den regning. Den forvaltnings- og retshistoriske udvikling, der er grundlagt i de seneste århundreder, er formentlig en væsentlig del af forklaringen på, at Danmark i nutiden er et af verdens mindst korrupte lande,« siger Mette Frisk Jensen.

På globalt plan er korruption indenfor både den offentlige og private sektor mere reglen end undtagelsen. Den meget lave korruption i Danmark og de andre skandinaviske lande er i det lys meget opsigtsvækkende.

Der skal skabes en holdningsændring

Det store forskningsprojekt er kun lige skudt i gang. Men Bo Röthstein har nogle overordnede vurderinger af, hvordan resten af verden kan nå et korruptionsniveau som det danske. Det forhold, som den verdensberømte samfundsforsker Francis Fukuyama har formuleret som: ’The getting to Denmark Problem’.

»Politikerne skal sende så stærke signaler, at alle borgere i samfundet får en anden indstilling. De fleste, der er involveret i korruption, synes, det er meningsløst at ændre kurs, med mindre alle andre også gør det. Så det handler om at skabe en fælles holdningsændring.«

»Men det her er et kompliceret problem, og vi kan ikke bare uden videre udskrive en recept. Vi ved efterhånden noget, men det er stadig for tidligt at gøre vores opfordringer officielle,« siger Bo Röthstein.

Staten skal være troværdig

Den svenske samfundsforsker løfter dog sløret for, hvilke faktorer der ser ud til at have indflydelse på, om et samfund har lav korruption. Det er faktorer som:

• Uddannelse
  
• En omfattende velfærd
  
• Ligestilling mellem mænd og kvinder

»Det er vigtigt, at staten ikke bare er til for den politiske elite – men for alle folk i samfundet. Derfor må staten skabe tillid ved at uddele offentlige goder.«

»Men problemet bidder sig selv i halen: I et korrupt samfund er det svært at overbevise folk om, at de skal betale de skatter, den slags kræver,« konstaterer Bo Röthstein.

Det store EU-støttede ANTICORRP-projekt kommer til at løbe over de næste fem år.