Du kender det godt: Et gab smitter. Og ikke bare mellem mennesker, men også på tværs af arterne, viser forskning.
I et nyt studie har den danske evolutionspsykolog Elainie Madsen, ph.d. ved Lunds Universitet, demonstreret, at chimpanseunger gaber, når de ser mennesker gabe.
Men det kan de først, når de har nået en alder omkring fem år, viser hendes undersøgelse. Det antyder, at de smitsomme gab er et tegn på, at chimpanseungerne gradvist udvikler empati, dvs. evnen til at sætte sig ind i andres følelser, når de er små, siger Elainie Madsen.
»Vi ved, at der er en sammenhæng mellem empati og smitsom gaben, men spørgsmålet er så, om det er empatien, som skaber den smitsomme gaben,« siger hun.
Med det nye studie, der netop er publiceret i tidskriftet PLOS One, håber Elainie Madsen at være kommet i hvert fald et lille skridt nærmere at kunne besvare det spørgsmål.
Forældreløse chimpanser skulle smittes med gaben
Tidligere har Elainie Madsen vist, at hunde begyndet at gabe smitsomt, når de er omkring syv måneder gamle, og for menneskebørn ligger skellet omkring fireårs-alderen.
For at finde ud af, hvornår chimpanseunger begynder den kopierende adfærd, rejste Elainie Madsen til et chimpansereservat i Sierra Leone. Her bor lidt over 100 chimpanseunger – de er forældre- og flokløse, fordi der drives krybskytteri på chimpanser.
Men ved reservatet får chimpanseungerne en surrogatmor, Mama Posseh, der leger med dem, fodrer dem, putter dem og endda nogle gange sover med dem, og på den måde har hun opbygget et meget nært forhold til chimpanserne.
Og det forhold gjorde chimpanserne særligt egnede til Elainie Madsens forsøg.
Gab smittede først chimpanser efter bestemt alder
33 chimpanser deltog i eksperimentet. 12 ’småunger’ i alderen 1 til 4 år og 21 mellem 5 og 8 år.
Hver chimpanse deltog i to undersøgelser: først en kontroltest efterfulgt af tre forsøgsrunder, hvor enten en fremmed, Elainie Madsen, og en velkendt, Mama Posseh, på skift gabte, åbnede og lukkede munden eller tørrede næsen.
\ Fakta
Hvorfor gaber vi overhovedet? Vi har faktisk ikke nogen god forklaring på, hvorfor mennesker eller dyr gaber. Rent evolutionshistorisk må der være en grund til det, men der er stadig et væld af ubesvarede spørgsmål, forklarer Elainie Madsen. Derfor er der også et væld af forklaringer, men den bedste teori lige nu er, ifølge Elainie Madsen, at gabet fungerer som en temperaturregulering. Undersøgelser har nemlig vist, at hjernens temperatur stiger, når vi bliver søvnige – blot en grad eller to – og når vi gaber, så har det faktisk en kølende effekt.
Chimpanseungerne under 4 år blev ikke smittet af ét eneste gab, mens den ældre gruppe i alt gabte 24 gange. Altså en indikation på, at den smitsomme gaben først indtræffer mellem 4 og 5-årsalderen i chimpanseungerne.
»Og det er næsten præcis samtidig med menneskebørn, som begynder at reagere på smitsom gaben omkring fireårsalderen,« siger Elainie Madsen og uddyber med, at fireårsalderen hos menneskebørn er en helt speciel periode, hvor børnene begynder at vise tegn på at forstå andres følelser, og hvad de tænker. Altså tegn på en form for empati, tilføjer Elainie Madsen.
Chimpanseunger var ligeglade med den gabende
Men forsøget viste også, at chimpanseungerne slet ikke skelnede mellem Elainie Madsen eller Mama Posseh.
Faktisk syntes det overhovedet ikke at have nogen indflydelse på chimpanserne, om de kendte personen eller ej, de var lige tilbøjelige til at blive smittet af gabene.
Og det er interessant, forklarer Elainie Madsen:
»For mennesker er mere tilbøjelige til at gabe, når det er personer, som de kender, der gaber. Og det samme gælder for bonoboer, bavianer og ældre chimpanser,« forklarer hun.
Så hvorfor det ikke gjaldt for de unge chimpanser, rejser selvfølgelig nye spørgsmål.
Måske opfører chimpanser sig anderledes over for mennesker
Elainie Madsen mener, at der er to mulige forklaringer på, hvorfor de unge chimpanser ikke skelner mellem fremmede personer og personer tæt knyttet til dem.
»Enten er det et udviklingsmønster i de yngre chimpanser, at de simpelthen kopierer alles adfærd – hvilket er ganske sandsynligt,« siger hun.
Alternativt sker der det, at chimpanserne simpelthen opfører sig anderledes, når de har at gøre med mennesker, end når de har at gøre med artsfæller.
»Det er muligt, at chimpanserne bruger en mere generel empati over for mennesker, mens det over for deres egen art er mere målrettet at skabe tilhørsforhold,« siger Elainie Madsen.
