Spor fra tre gårde omkranset af en landsbygrøft markerer det, arkæologer tolker som centrum af en middelalderlandsby ved navn Tollerup.
Landsbyen ligger i det sydøstlige Frederikssund på Sjælland, som du kan se sidst i artiklen.
Gamle skrifter vidner om, at gårdene angiveligt tilhørte byens magthavere. En af kældrene til den største gård er formentlig blevet anvendt til opbevaring af inddragede skatter i form af naturalier.
»Det interessante ved fundet er, at vi har nogle meget gamle skriftlige kilder, der åbner op for en helt anderledes forståelse af fundet, end det vi kan tolke alene ud fra udgravningen,« siger Gunvor Christiansen, der er arkæolog ved Roskilde Museum (ROMU).
Landsbyen er fra senmiddelalderen og renæssancen – altså fra år 1400 til 1600. Ifølge Gunvor Christiansen er der ikke gjort mange lige så velbevarede fund af kældre uden for de store købstæder i Danmark.
Landsbyen der forsvandt
I dag ved man ikke, hvorfor Tollerup blev opgivet, men en række gamle kilder vidner om, at byen eksisterede.
Blandt de gamle kilder, der måske kan knytte sig til fundet, er et brev fra kong Knud den 4., som gav landsbyen i gave til biskoppen i 1086.
Det passer med, at husene på udgravningsstedet er bygget i årene derefter. Derudover er der en række skattelister fra Tollerup, der omtaler seks gårde og en hovedgård, som muligvis er brugt til opbevaring af inddraget skat.
Ved siden af de tre gårde ligger en grusgrav, som ifølge Gunvor Christiansen kan være årsagen til, at arkæologerne ikke kan finde de resterende tre gårde.
»Sammenligner vi med andre gårde fra samme periode, må en af gårdene være den hovedgård, der omtales i skrifterne. Det er et kvalificeret bud, fordi gården er så stor, som den er,« siger hun.
De tre gårde er omkring fem meter brede og 15-20 meter lange, men hovedgården har et kælderareal på 50 kvadratmeter. Hovedgården har også ydervægge med så stærkt et fundament, at der må have været en førstesal, forklarer Gunvor Christiansen.
Særdeles velbevaret fund
\ Derfor har vi kun få fund fra middelalderen
Før middelalderen byggede man huse af træ, hvor store lodrette stolper dannede ramme om huset. Læs for eksempel om, hvordan arkæologer har fundet adskillige stolpehuller, der danner rammen om en gård fra stenalderen.
I middelalderen var der fældet så meget træ i landet, at kongen med lov forbød folk at fælde træer i så udstrakt grad.
Det betød, at man begyndte at bygge huse på et let stenfundament, en såkaldt syld, og den type huse er sværere at finde, fordi stenene let fjernes, når området efterfølgende dyrkes – modsat stolpehuller, der er gravet dybt i jorden.
Det, der typisk er bevaret af gårde fra middelalderen. er brønde og kældre, fordi de stikker dybt i jorden.
Kilde: Nils Engberg, museumsinspektør, Nationalmuseet.
Selvom landsbyen af en ukendt grund er blevet opgivet, er kældrene blevet liggende. Til stor glæde for arkæologerne ligger kældrene så langt nede i jorden, at plove fra landbrugsudstyr gennem tiden ikke har ødelagt dem, fortæller hun.
En anden arkæolog, der ikke har været med til udgravningen, finder fundet interessant.
\ Læs mere
»Vi har masser af udgravninger fra tidligere perioder. For eksempel stenalderen og bronzealderen. Men desværre ikke fra middelalderen, fordi husene blev bygget på en anderledes måde (se faktaboks, red.). Så det hører til sjældenhederne at finde en landsby som denne,« siger Nils Engberg, der er museumsinspektør ved Nationalmuseet.
Kristendommen vinder indpas i samfundet
Arkæologerne kan se, at kældrene har været fyldt op med ting. Blandt andet to kværnsten fra en mølle, plovskærere og en masse andre brugsting fra landbrug, forklarer Gunvor Christiansen.
Derudover har arkæologerne fundet spor af lergulve, ovne og brudstykker af kakkelovnsfliser med religiøse motiver – herunder en præst.
\ Læs mere
»Det var meget typisk for perioden i 1500-tallet, at man havde religiøse motiver,« forklarer Gunvor Christiansen. Den forklaring støtter Nils Engberg op om. Overordnet er middelalderen kendetegnet ved, at det var den tid, hvor kristendommen tog til i styrke.
»Det er i denne periode, vi får en fast kongemagt og en centraladministration. Vi får landet inddelt i bispedømmer som eksempelvis Roskilde og Lolland Falster Stift. Snart bliver der dannet en regering, og vi begynder derfor så småt at se en samfundsstruktur, som den vi kender i dag,« forklarer han.
Roskildes biskop havde forbindelser til Tollerup
Hvis arkæologerne har ret i, at fundet er det samme, som omtales i de gamle skrifter, har hovedgården hørt under Roskilde Stift.
»Biskoppen i Roskilde inddriver skatter i denne periode, og han kan godt have lejet hovedgården og ladet en lensmand bestyre den. I sidste ende gik alle skatter fra Tollerup altså til biskoppen i Roskilde lige indtil reformationen, hvor kongen overtog det hele,« siger Gunvor Christensen.
\ Læs mere
Hun understreger dog, at det endnu ikke er sikkert, om fundet udgør den forsvundne landsby, Tollerup. Arkæologer og historikere skal nu i fællesskab tolke videre på fundet.
Her kan du finde Tollerup
På Bonderupvej i Frederikssund kan du finde udgravningerne.
I samme område skal der opføres en ny by ved navn Vinge, som både kommer til at have en S-tog-station, et stort idrætsanlæg og en svømmehal.
