Fire arbejdsomme og nysgerrige gymnasieelever modtog i fredags hver en pris for at være årets nye forskerspirer.
Vinderne repræsenterede hver især kategorierne: samfundsvidenskab, naturvidenskab, biovidenskab/sundhedsvidenskab og humaniora.
Prisen blev overrakt af undervisningsminister Tina Nedergaard, og med til prisen fulgte 20.000 kr., som er møntet på, at spirerne kan forske videre.
De fire prismodtagere var Signe Andersen fra Holstebro Gymnasium, Philip Miguel Kofoed fra Skt. Annæ Gymnasium, Christian Hedeager Krag fra Herlufsholm Gymnasium og Freja Ek Sindberg fra Odsherred Gymnasium.
»Det har været svært, fordi jeg har skullet passe min skole imens. Men det har godt kunnet lade sig gøre med lidt planlægning og masser af engagement,« siger prismodtager Signe Andersen, hvis vinderprojekt er en synopsis til et forskningsprojekt om, hvordan internationale erfaringer kan afhjælpe problemer i det såkaldte udkantsdanmark.
Signe Andersen er tilsyneladende ikke den eneste, som synes, forskerspirerkonkurrencen var hårdt at gennemføre. Kun 64 ud af de 164, som tilmeldte sig Projekt Forskerspirer i år, gennemførte rent faktisk også konkurrencen.
Stort frafald ikke overraskende
Koordinator for Projekt Forskerspirer Laura Lyng Munkø medgiver, at det er et stort frafald, men hun er på ingen måde overrasket over det.
»Det er et kalkuleret frafald. Projektet ligger i den periode, hvor eleverne går fra 2.g til 3.g, og i 3. g får de meget travlt. Det er elever med et ekstra gear, som deltager i det her, og nogle af dem vælger at tage et ekstra A-niveau fag i 3.g. Så vi har regnet med et stort frafald, og vi synes derfor ikke, at det er alarmerende på nogen som helst måde,« siger koordinatoren.
Mere opbakning blandt forskere med tiden
Gymnasielærere kritiserede i en artikel på Videnskab.dk i 2008 Projekt Forskerspire for, at arbejdspresset var for stort for eleverne i 3. g til også at kunne klare forskerspirekonkurrencen. Underviserne mente desuden, at der var for lidt opbakning til konkurrencen i forskermiljøet, hvor gymnasieeleverne selv skal finde deres faglige vejleder blandt forskerne.
»Nu ligger projektet på Københavns Universitet, så vi har selvfølgelig haft mandat til at ruske lidt op i vores egne forskere. Men derudover har vi udstyret forskerspirerne med et brev herfra, som forklarer projektet i klare vendinger. Brevet kan de give til de forskere, som de henvender sig til,« siger Laura Lyng Munkø og fortsætter:
»I takt med at Projekt Forskerspirer vokser år for år, så er der også flere forskere, der har prøvet at vejlede en gymnasieelev før. Og de vil gerne være med i igen.«
Koordinatoren mener således, at der med tiden vil være flere og flere forskere, som har lyst til at være vejledere for en gymnasieelev i Projekt Forskerspirer.
Prismodtager fandt selv sin vejleder
Prismodtager Signe Andersen siger, at hun har indtryk af, at mange finder deres forsker-vejleder igennem deres lærer på gymnasiet eller igennem personlige kontakter.
»Men jeg kendte ikke nogen. Så jeg sendte bare en mail til Aarhus Universitet, hvor jeg forklarede lidt om Projekt Forskerspirer og mit projekt. De fandt så en forsker til mig,« siger gymnasieeleven, hvis forskervejleder på vinderprojektet var professor Jens Blom Hansen fra Institut for Statskundskab.
Signe Andersen synes, det har været spændende at få lov til at fordybe sig i et emne over så lang tid. Hun vil selv læse statskundskab. Derefter vil tiden vise, om forskerspiren vælger at gå forskervejen.
