Fire kvikke gymnasieelever modtog tirsdag prisen for at være de mest talentfulde forskerspirer indenfor humaniora, natur-, samfunds- og sundhedsvidenskab. Undervisningsminister Bertel Haarder mødte op og overrakte præmien på 20.000 kr. til de glade vindere.
Dermed blev der sat punktum for årets Forskerspirerkonkurrence, som er en del af et større projekt, som har til formål at gøre det muligt for elever i ungdomsuddannelserne at prøve kræfter med forskningens verden.
Men de fire vindere er cremen af en meget lille talentmasse. Kun 44 ud af kun 97 tilmeldte gennemfører konkurrencen. Gymnasielærere fortæller, at problemet er det store arbejdspres for eleverne i 3. G, og at forskerne på universiteterne ikke viser velvilje overfor de unge spirers projekter.
Ifølge Projekt Forskerspirer, henvender ordningen sig til alle nysgerrige elever, som har lyst til at yde en ekstra indsats i deres fritid. Erfaringer fra deltagere i projektet viser dog, at det ofte er gymnasieelever med en akademisk baggrund eller med private kontakter på universitetet, som klarer sig igennem konkurrencen. Dermed er projektet reelt set kun et tilbud til de elever, som i forvejen har indsigt i universitetsverden.
Stor arbejdsbelastning
Gymnasielærer Sara Mac Dalland bekræfter, at eleverne falder fra på grund af et for stort arbejdspres og manglende kontakter til forskerverden. Hun er koordinator for forskerspirerne på Skt. Annæ Gymnasium deriblandt Amalie, som vandt prisen indenfor biologi og sundhed. Hun siger om 3. G'ernes muligheder for at deltage i konkurrencen:
»De er så arbejdsbelastet i forvejen, at det kræver, at de får opbakning hjemmefra.« Hun forklarer videre, at gymnasiereformen gør det vanskeligt for eleverne både at lave deres lektier og arbejde med forskerspirer-projektet i deres fritid. Kun de, som virkelig vil, gennemfører projektet. Sara Mac Dalland har indtryk af, at der er en overvægt af deltagere i konkurrencen, som har et akademiske bagland.
Derudover har eleverne haft problemer med at finde en forsker i tide. Koordinatoren siger, at flere af hendes elever oplevede, at forskere slet ikke svarede tilbage, eller først svarede flere måneder senere, når spirene havde bedt dem om at være vejledere. Derfor kom deltagerne alt for sent i gang til at kunne nå at gennemføre konkurrencen.
Det er et synspunkt, som svarer til Dorthe Rosing-Schows bud på, hvorfor eleverne falder fra. Hun er koordinator på Ordrup Gymnasium og siger, at elevernes chancer for at gennemføre afhænger af deres kontakt i forskerverdenen.
»Spørgsmålet er også, om de finder den rigtige vejleder. Nogle elever falder måske fra, hvis vejlederen giver dem noget materiale, der er for svært for en gymnasieelev.«
Gode kontakter er afgørende
En forsker, som deltog i projektet, kan genkende problemet med at vejlede på elevernes niveau. Lasse Chr. Aarboe Sonne er PH.D. studerende ved Københavns Universitet og vejledte Bjørn Viinholdt Nielsen, som vandt prisen inden for humaniora med et projekt om lyrikken i musikgenren 'Heavy Metal'.
»Det største problem var, at jeg ikke havde nok 'gefühl' med, hvordan niveauet er i gymnasiet. Kunne jeg give ham en 100 siders engelsk tekst om 'Heavy Metal' kultur, eller var det for svært?« siger Lasse Sonne.
Bjørn Viinholdt Nielsen havde kontaktet andre forskere på universitetet for at høre, om de kunne være vejledere på hans projekt. Men han mødte en afvisende holdning blandt forskerne. Lasse Sonne siger, at årsagen kan være, at Bjørns projekt ligger lidt ved siden af, hvad forskerne normalt beskæftiger sig med.
Gymnasieeleven kontaktede til sidst Lasse Sonne, som han kendte privat. Religionshistorikeren har været Bjørns lektiehjælper i matematik. Og de to deler musiksmag. Forskeren og hans elev mødtes herefter jævnligt for at diskutere projektbeskrivelsen.
Lasse Sonnes erfaring er, at det er nødvendigt at vejlederen også er villig til at investere noget tid i projektet privat. Eller at eleven på anden måde har et akademisk bagland, som kan behjælpelig.
»Hvis ikke man har private bekendtskaber, så vil man måske møde en mur fra universitetsverdenen,« mener han.
Forskeren er selv usikker på, om han selv kunne have gennemført projektet, da han i sin tid gik i gymnasiet. For dengang havde han ikke kontakter i forskningsverdenen.
Projekt med 'good will'
I styregruppen for Projekt Forskerspire kan Lisbeth Ihlemann ikke genkende billedet af, at forskningsverden er lukket for elever uden akademisk baggrund. Hun sidder til dagligt på Københavns Universitet og koordinerer projektet.
»Forskerne skal være godt forberedt til projektet, og det vil vi gøre endnu mere ved næste år. Men det er klart, at nogle forskere har meget travlt. Og derfor mener de, at de ikke har mulighed for at tage en ekstra opgave ind. Det, vi skal fortælle forskerne er, at vejledningen af eleven ikke er et langvarigt og krævende forløb,« siger hun og fortsætter: »Mit generelle indtryk er dog, at forskerspireprojektet møder rigtig meget 'good will' blandt forskerne.«
Lisbeth Ihlemann bekræfter, at forskerspirerkonkurrencen henvender sig til alle elever, som er interesserede i at fordybe sig i deres fritid. Og som er villige til at yde en stor indsats. Kriteriet er blot, at eleverne skal have lyst til at bide skeer med, hvad det vil sige at forske.
Hvad angår tendensen til, at deltagerne har en akademisk baggrund, svarer Lisbeth Ihlemann, at projektet vil forsøge at nå ud til en bredere gruppe af gymnasieelever. Det vil man gøre igennem kontakten til lærerne, da det er dem, som har mulighed for at få øje på de dygtige elever. Derfor var der i år også en pris til den lærer, som var den bedste koordinator for sine forskerspirer.
»Vi vil forsøge at være mere opmærksomme på at støtte mønsterbrydere i projektet i de næste år, « siger Lisbeth Ihlemann.
