3. december skal danskerne stemme om at erstatte retsforbeholdet med en såkaldt tilvalgsordning. Men hvad er det nu lige, en tilvalgsordning er? Hvad er det, vi vælger til? Og hvorfor er det lige nu, at vi skal finde vej til stemmeboksen?
Videnskab.dk afholdt tirsdag 1. december en livechat med to forskere om retsforbeholdet.
Postdoc ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Trine Thygesen Vendius har skrevet ph.d. om det europæiske politisamarbejde og kunne derfor svare på, hvorfor vi skal forlade Europol, hvis vi stemmer nej, og hvorfor vi i det hele taget skal være med i det europæiske politisamarbejde.
Adjunkt ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen har skrevet en bog om retsforbeholdet, og han kunne derfor gøre os klogere på, hvad vi stemmer om, og hvor meget suverænitet, Danmark afgiver med et ja.
LÆS OGSÅ: Folkeafstemning om EU-forbehold: Det skal du vide, før du stemmer
Ja-partier vil have tilvalgsordning, nej-partier vil have parallelaftale
Afstemningen om retsforbeholdet har imidlertid fået politikerne til at danne nogle utraditionelle alliancer. På ja-siden står Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre og Konservative Folkeparti. Alle seks partier ønsker en tilvalgsordning, og deres hovedargument er, at vi ved at beholde retsforbeholdet som det ser ud nu, inden så længe vil være tvunget ud af det europæiske politisamarbejde Europol.
På den anden side står Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU og vifter med nej-hatten. De mener, at vi ved at stemme ja til en tilvalgsordning afgiver for meget suverænitet til EU. Derfor ser de hellere, at vi får en parallelaftale, som tillader os at være med i Europol på mellemstatsligt niveau, som vi er i dag.
Men hvor meget suverænitet afgiver vi så? Og hvorfor skal vi forlade Europol, hvis vi beholder retsforbeholdet, som det er nu? Det kan du blive klogere på i livechatten under artiklen, som blev afholdt tirsdag 1. december.
