Studier afslører gang på gang: Når industrien foretager eller betaler for forskning, har resultaterne en tilbøjelighed til at vise, at lægemidlerne virker.
På samme tid er industrien dybt involveret i de fleste dele af systemet omkring udvikling, godkendelse og brug af medicin.
Det, mener en gruppe eksperter fra otte vestlige lande, bør ændres.
De mener, at industriens indflydelse samt dens økonomiske interesser forvrænger processer omkring både udvikling og brug af lægemidler.
Det skader patienterne og er spild af sundhedsvæsenets ressourcer, skriver forskerne. De foreslår en række tiltag, der har til formål at løsne medicinalindustriens jerngreb om lægemidlerne.
Universiteterne sætter igang, industrien afslutter
Ganske enkelt forklaret fungerer det nuværende system for udvikling af lægemidler nogenlunde som følger:
- Forskere ved universiteterne rundt omkring i verden finder stoffer, som måske kan bruges til medicin. De tester dem på dyr og celler.
- Når forskerne ved universiteterne finder noget, som er lovende nok, tager industrien over.
- Medicinalvirksomhederne køber patenterne på de lovende stoffer og påbegynder tests på mennesker. Når et stof har tilstækkelig god effekt og få bivirkninger, fremstiller virksomheden et færdigt produkt, som kan sælges til patienter og hospitaler.
- Vejen fra lovende stof til færdig medicin er lang og bekostelig, og langt de fleste produkter bliver forkastet undervejs.
»Udviklingen af et lægemiddel tager typisk 10 til 12 år og koster flere milliarder. Det har kun industrien råd til at gøre,« siger Steinar Thoresen, medicinsk direktør i medicinalvirksomheden AbbVie og medlem af Norges Lægemiddelindustriens Forsknings- og Udviklingsudvalg, i en artikel fra 2017 hos forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Publicerer positive resultater
Problemet er imidlertid, at kommercielle interesser styrer for meget af udviklingen og brugen af lægemidler i dag, skriver Ray Moynihan fra Bond University i Australia, sammen med forskere fra syv andre lande, blandt andet Norge.
Udspillet er publiceret i forskningstidsskriftet BMJ.
Studier har for eksempel afsløret, at medicinalvirksomhederne oftere publicerer resultater fra deres studier, når de viser, at lægemidlerne virker.
Resultater, som ikke viste en god effekt, blev derimod oftere liggende i skuffen. På denne måde kan et lægemiddel fremstå som meget mere effektivt, end det i virkeligheden er.
Det er også blevet bevist, at studier, som er sponsoreret af industrien eller ledet af forskere, som har økonomisk tilknytning til medicinalvirksomhederne, oftere ender med mere positive resultater end uafhængige studier.
Desuden er flere af institutionerne, som skal regulere brugen af lægemidlerne, også afhængige af penge fra medicinalindustrien.
Det gælder for eksempel European Medicines Agency (EMA) og USA's føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed, US Food and Drugs Administration (FDA).
Involveret i uddannelse og retningslinjer
I mange lande er industrien også involveret i uddannelse af sundhedsfagligt personale, og det er gerne virksomhederne selv, som publicerede information om lægemidlernes effekt og bivirkninger.
Desuden er forskere med tilknytning til industrien ofte med til at udforme retningslinjer for behandling af forskellige sygdomme.
Industrien kan bidraget med værdifuld viden og arrangementer, hvor lægerne kan få faglig information.
Men der er også problemer knyttet til den stærke kobling mellem kommercielle medicinalvirksomheder og udvikling og brug af lægemidler.
Industrien, patienterne og sundhedsmyndighederne har ikke altid sammenfaldende interesser.
Uprofitable lægemidler
For eksempel har verden et desperat behov for nye antibiotika til brug mod bakterier, som er blevet modstandsdygtige og resiliente mod de nuværende lægemidler.
Men udviklingen går uhyggeligt langsomt, fordi det ikke kan betale sig for industrien.
Medicinalvirksomhederne er heller ikke videre interesserede i at foretage studier, som viser, at medicin bliver brugt unødigt, eller at den kan erstattes af anden behandling.
Det er også mere profitabelt at forske i nye lægemidler for vestens kroniske sygdomme end medicin, som kan kurere sygdomme, der oftest rammer mennesker i udviklingslandene.
Magt nok til at kunne forhandle med medicinalindustrien
Priserne på lægemidlerne er et andet spørgsmål.
I lande, hvor medicinalindustrien har stor magt - som i eksempelvis USA - koster lægemidler op til 10 gange så meget som i Norge. I Norge og andre europæiske lande har sundhedvæsnet heldigvis magt nok til at kunne forhandle med medicinalvirksomhederne.
Overordnet set har de kommercielle aktører en tilbøjelighed til at overdrive fordelene og underdrive ulemperne ved forskellige lægemidler, argumenterer Ray Moynihan og co.
Nu vil de gerne se andre boller på suppen.
Norge er et godt eksempel
Forskerne mener, at myndighederne bør kræve, at uafhængige forskere fremlægger den nødvendige dokumentation for at bestemme hvilke lægemidler, der skal bruges.
»De personer, der træffer beslutninger, rådgiver og udarbejder retningslinjer for behandling, bør ikke have økonomisk tilknytning til medicinalindustrien,« skriver Ray Moynihan og fortsætter:
»Kommercielle interesser bør ikke spille nogen som helst rolle i uddannelsen af sundhedsfagligt personale.«
Forskerne bag udspillet fremhæver Norge som et godt eksempel. Den norske lægeforening har nemlig bestemt, at industrisponsorerede møder og kurser ikke tæller som formel uddannelse. De norske myndigheder får også ros for at finansiere tjenester med uafhængig informationer om lægemidler.
I Danmark må læger, som rådgiver medicinalindustrien, ikke deltage i udformningen af de nationale retningslinjer for behandling.
Mere offentlig forskning
Ray Moynihan og co. udelukker ikke, at et offentlige overtager mere af arbejdet med at udvikle lægemidler.
Muligheden er ikke helt uden fortilfælde. Eksempelvis har de italienske myndigheder beskattet medicinalvirksomhederne og brugt skattepengene til at finansiere offentlig forskning.
I løbet af de seneste 15 år har Drugs for Neglected Diseases-initiativet fået penge til udvikling af lægemidler i offentligt regi.
Fællesnævneren for disse projekter er, at arbejdet er drevet af patienternes behov.
Øget offentlig finansiering af forskning kan muligvis til dels blive kompenseret af reducerede priser på lægemidlerne samt mindre unødig medicinering, skriver forskerne.
Strengt reguleret branche
Medicinalindustrien argumenterer derimod, at det offentlige ikke har de nødvendige ressourcer til at udvikle nye lægemidler og minder om, at der er blevet gjort et stort stykke arbejde for at rydde op i fortidens synder, og at langt størstedelen af data fra medicinalindustriens studier bliver gjort tilgængelig i dag.
»Ikke mange brancher er lige så strengt regulerede, og der er foretaget en række tiltag, som skal sikre åbenhed. I dag bliver resultaterne fra hele 93 procent af alle industrisponsorede kliniske studier i nye lægemidler offentliggjort,« skrev Katrine Bryne fra Norges Legemiddelindustrien i et debatindlæg hos forskning.no i 2018.
Hun skriver, at studier har vist, at medicinalindustrien faktisk er bedre til at rapportere om resultaterne fra studierne end forskerne fra universiteterne.
Langsom forandring
Ray Moynihan og hans kolleger vedkender, at der flere måder at se på situationen.
»Det er en debat om, hvor grænsen mellem værdifuldt samarbejde og forhold, der ikke tjener patienter eller offentligheden, ligger,« skriver de i BMJ.
Ikke desto mindre er de ikke i tvivl om, at det er nødvendigt, at medicinsk forskning bliver mindre afhængig af kommercielle interesser.
En sådan transformation vil sandsynligvis ske langsomt, tror de. Men den kan lige så godt vise sig at være vanskelig at stoppe.
»Fordi menneskers sundhed, vores sundhedssystemer og tilliden til medicinsk forskning vil vinde på det.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
