På museer kan du bevæge dig gennem visuelle udstillinger fra gamle dage.
Men tænk hvis du samtidig kunne dufte den stærke tobak, motorolie eller de pest-afvisende urter fra Europas fortid, mens du bevæger dig gennem historiske udstillinger på museer eller kulturarvssteder.
Det vil et nyt forskningsprojekt til knap 21 millioner danske kroner kaldet ‘Odeuropa’ nu gøre muligt.
Forskere, historikere og eksperter indenfor kunstig intelligens i Storbritannien og hele Europa vil identificere, beskrive og genskabe de aromaer, som blev indåndet af befolkningen i Europa i det 16. århundrede til det tidlige 20. århundrede, skriver forskerne fra Odeuropa i en pressemeddelelse.
»Den ene ting, offentligheden er interesseret i ved fortiden, er, hvordan det var at være der. Jeg tror, det vil give folk en mere intim oplevelse fra fortiden, men det vil også tilskynde folk til at tænke over lugten omkring dem i dag,« siger Dr. William Tullett, en lugthistoriker fra Anglia Ruskin University og en del af Odeuropa-teamet, til det franske nyhedsbureau AFP.
Målet er genskabe de op til 500 år gamle lugte fra Europa og levere dem til museer, for at de museumsbesøgene kan opleve historien gennem næsen og dermed gøre besøget mere autentisk.
\ Læs mere
Levende oplevelse af fortiden
Christine Jeanneret, som er musikolog, historiker og lektor fra Centre for Privacy Studies ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, er meget begejstret for det nye projekt.
»Det lyder helt fantastisk. Historiske sanseoplevelser skaber et mere levende billede af historien. Lyde og lugte har fundamental indflydelse på, hvordan vi oplever et sted,« siger hun.
Christine Jeanneret leder et nyt forskningsprojekt, hvor sanser også er omdrejningspunktet. I projektet 'SOUND: Soundscapes of Rosenborg' vil forskerne rekonstruere lyden fra hoffet på Rosenborg Slot i det 17. århundrede.
Projektet skal resultere i en udstilling på Rosenborg Slot i 2023, hvor museumsgæsterne ikke bare skal kunne se historien, men også høre de autentiske lyde fra livet på slottet i gamle dage.
»Normalt går du på museet i stilhed, og du kan ikke lugte noget. Det er meget moderne omgivelser med gamle genstande. Men hvis man tilføjer de gamle sanseindtryk - lyde eller dufte - kan man få en ekstrem levende oplevelse af, hvordan det var i fortiden,« siger Christine Jeanneret.
Hendes drøm er at kombinere det fysiske element ved museumsbesøg med både lyde og lugte fra fortiden. Det vil give en fuldkommen oplevelse af at være en del af fortiden, forklarer hun.
Udvikle en 'computernæse'
Første trin i det treårige projekt Odeuropa, som begynder i januar 2021, bliver at udvikle kunstig intelligens til at screene historiske tekster på syv sprog for beskrivelser af lugt, og i hvilken kontekst lugtene er beskrevet. Samtidig forsøger de også at spotte aromatiske genstande på billeder, såsom malerier.
»Vi vil lære computeren at se en lugt. Vores mål er at udvikle en 'computernæse', der kan spore dufte og lugtoplevelser,« siger Peter Bell, som er professor i digital humaniora ved universitetet i Erlangen-Nürnberg i Tyskland og en del af projektet, i pressemeddelelsen.
Algoritmerne skal også scanne for henvisninger til sensoriske kvaliteter, følelsesmæssige betydninger og sociale betydninger af lugte, så Odeuropa-teamet kan opbygge en flerdimensionel beskrivelse af lugte, der spænder over årtier og århundreder. Det vil også være med til at vise, hvordan lugte har formet det europæiske samfund og traditioner.
\ Læs mere
Det lyder som et ambitiøst og svært projekt, siger Thomas Bolander, professor på Institut for Matematik og Computer Science ved DTU Compute.
»Netop fordi det er maskinlæring, kan man ikke forudsige, hvor godt resultatet egentlig bliver. Der er meget, der skal gøres ved deres data. Man kan ikke bare fodre en algoritme med en masse tekster, uden at den har nogen fornemmelse af, hvad den skal finde,« siger han.
Thomas Bolander kommer med et eksempel fra Facebook, hvor man bruger kunstig intelligens til at kunne identificere køn og alder ud fra de opslag, som vedkommende laver. Det kan lade sig gøre, fordi vi ikke er helt så unikke, som vi kunne tro.
»På Facebook snakker stort set alle gymnasieelever om kærester, fester og alkohol. Når algoritmen først har lavet koblingen mellem en bestemt gruppe mennesker, og hvordan de formulerer sig, så kan den også gætte på, hvilken gruppe andre tilhører, når de formulerer sig,« siger han.
Det samme kan lade sig gøre i projektet om dufte, hvor forskerne kan oplære algoritmer til at identificere relevante ord eller formuleringer om dufte.
»De skal spore duftene tilbage til, hvordan duften oprindeligt har været. Og det kan kun lade sig gøre, hvis man har nogle sammenligninger. Man bliver nødt til at have flere beskrivelser eller billeder af duft-kombinationer og følge de spor, som duftene afsætter i de tekster, forskerne undersøger. For så kan man bagefter forsøge at gætte på, hvilken kombination af dufte, der er tale om,« siger Thomas Bolander.
Verdens første historiske encyklopædi
De historiske data om dufte skal bruges til at udvikle verdens første historiske encyklopædi om europæiske lugte, som vil være tilgængelig online for offentligheden.
Leksikonet vil bestå af biografier af særlige lugte sammen med en indsigt i de følelser og steder, der er forbundet med visse dufte.
»Databasen bliver et arkiv for Europas olfaktoriske (vedrørende lugtesansen, red.) arv, der gør det muligt for fremtidige generationer at få adgang til og lære om den duftende fortid,« siger Inger Leemans, Odeuropa-projektleder og professor i kulturhistorie ved Vrije Universiteit Amsterdam, i pressemeddelelsen.
Udover encyklopædien vil forskerholdet også rekonstruere et udvalg af gamle europæiske lugte ved hjælp af kulturvidenskabelige teknikker.
Kemikere og parfume-eksperter vil forsøge at skabe en moderne version af de lugte, der nu er uddøde.
Lugtene vil være alt fra enkle lugte som rosmarin, som folk i det 16. århundrede troede kunne beskytte dem mod pest, til lugtene af store begivenheder som slaget ved Waterloo, der endte med nederlag for Napoleon Bonaparte i 1815.
Når forskerne i samarbejde med museer, kunstnere, kemikere og parfume-eksperter er i stand til at finde en måde at levere lugtene på, vil udvalgte lugte fra mere end 400 års europæisk fortidshistorie blive delt på museer over hele kontinentet.
I videoen kan du se forskerne med ekspertise indenfor datalogi, digital humaniora og parfume forklare projektet og tale om de vigtigste dufte, der har defineret europæisk historie:
\ Læs mere
