Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forskere: Seks spørgsmål afslører, om du har karisma

Annonce:

En simpel test på bare seks spørgsmål er overraskende god til at forudsige, om du er mere eller mindre karismatisk end gennemsnittet.

Det fortæller i hvert fald canadiske forskere fra Univesity of Toronto i et nyt studie, skriver The Wall Street Journal.

Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Journal of Personality and Social Psychology.

Forskerne brugte i alt 966 forsøgspersoner til studiet, der var delt op flere dele.
Blandt andet viste spørgeskemaer, at forsøgspersonerne var gode til selv at vurdere, hvor karismatiske, de var.

Med andre ord fik forsøgspersonerne gennemsnitligt den samme karakter af andre, som de havde givet sig selv igennem testen.

»Studiet viser os, at, hey, vi kan se karisma i andre, det kan identificeres, vi kan endda udpege det i os selv, og måske kan vi begynde at screene for det,« siger psykologiprofessor Howard Friedman fra University of California, Riverside, til The Wall Street Journal.

Hvis du selv vil tage testen, skal du give dig selv en karakter på 1-5 for hver af de 6 følgende sætninger:
Jeg er en person, der...
  1. Har mærkbar tilstedeværelse i et lokale
  2. Kan yde inflydelse på folk
  3. Ved, hvordan man leder en gruppe
  4. Gør folk mere veltilpas
  5. Ofte smiler til folk
  6. Kommer godt overens med alle

Du skal lægge alle dine point sammen og dele resultatet med seks.

Hvis dit resultat er højere end 3,7, er du formentlig mere karismatisk end gennemsnittet, fortæller forskerne ifølge The Wall Street Journal.

Annonce:
on