Ghettoer skal fjernes fra Danmark, så vi får mindre kriminalitet og flere ikke-vestlige indvandrere på overførselsindkomst i arbejde. Sådan lød essensen af Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale.
Men så simpelt løser man ikke de problemer, der findes i nogle af de almennyttige boligområder. Det konstaterer en række forskere, som Videnskab.dk har talt med.
»Løsningen er ikke at rive boligerne ned eller genhuse folk. Vores forskning viser, at når man boligplacerer flygtninge over hele landet, så flytter en stor andel af dem alligevel forholdsvis hurtigt til mellemstore og større byers boligområder med en høj koncentration af ikke-vestlige indvandrere,« siger Anna Piil Damm, professor på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.
»Det sker især, hvis de bliver placeret i kommuner og boligområder, hvor der mangler andre ikke-etnisk danskere,« fortsætter hun.
\ Ghettoer skal rives ned
Ghettoer har fået et ry for at være arnested for kriminelle og samlested for folk på overførselsindkomst.
Det er udsatte boligområder, som ifølge en række politikere rummer parallelsamfund med andre kulturer end dansk og i værste fald et udemokratisk sindelag.
Men nu skal ghettoerne afvikles, siger statsminister Lars Lykke Rasmussen i sin nytårstale.
»Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op og rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder.«
En professor fra Statens Byggeforskningsinstitut er helt enig.
»Man kan ændre udviklingen i en kortere periode med fysiske ombygninger, men der dukker hurtigt nye problemer op i andre byområder, hvor dem med færrest penge har mulighed for at bosætte sig. Ved at genhuse folk, løser man ikke problemerne, man flytter dem kun,« siger Hans Skifter Andersen, adjungeret professor på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.
Boligområder skal ikke skæres over én kam
Vi er nødt til at se på boligområderne mere nuanceret og detaljeret, hvis vi skal forbedre forholdene, mener Anja Jørgensen, lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet.
»Problemerne med for eksempel kriminalitet er ofte isoleret omkring nogle bestemte boligblokke i området. Derfor bliver man nødt til at lokalisere, hvor problemerne befinder sig i de enkelte boligområder i stedet for at kigge på området som en helhed,« siger Anja Jørgensen.
Hun påpeger, at der samtidig er stor forskel på boligområderne på tværs af landet, og man skal ikke skære dem over én kam.
»Vi skal blive bedre til at se forskellene på de her områder og gå til problemerne i hvert område individuelt,« siger Anja Jørgensen.
For eksempel er der stor forskel på beskæftigelsen fra ghetto til ghetto. I Tingbjerg, København, er 12 procent af beboerne på kontanthjælp, hvor det tilsvarende tal for Vollsmose uden for Odense er 24 procent.
Ghettoer skaber ikke arbejdsløshed
\ Hvad er en ghetto?
Et boligområde med over 1.000 beboere karakteriseres som en ghetto, når mindst tre ud af følgende fem kriterier er opfyldt:
- Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 procent (gennemsnit for de seneste 2 år).
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
- Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 procent af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Kilde: Den Store Danske og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
I ghettoer er der ofte en højere koncentration af folk på overførselsindkomst end andre steder i samfundet.
Samtidig er der ofte flere ikke-vestlige indvandrere og flygtninge blandt beboerne.
Det er dog forkert at tro, at ghettoen holder indvandrerne uden for arbejdsmarkedet.
»Der har været en forestilling om, at der er andre normer for at arbejde i ghettoen blandt ikke-vestlige indvandrere. Men den myte er der ikke hold i – i hvert fald ikke blandt ikke-vestlige indvandrere. Det påvirker hverken beskæftigelsen eller den årlige indkomst at bo i et socialt udsat boligkvarter,« siger Anna Piil Damm og fortsætter:
»Det er lige meget, om de ikke-vestlige indvandrere bor i Mjølnerparken eller det rigere Østerbro, Gellerup eller velhaverkvarteret Skåde, Vollsmose eller det bemidlede Hunderup-kvarter. Det rykker ikke på, hvor hurtigt de kommer i arbejde, eller hvilket arbejde de får.«
\ Læs mere
Forskning peger tværtimod på, at der kan være en gavnlig gevinst i at lade indvandrere bo op ad hinanden.
Flere ikke-vestlige mænd kommer nemlig i arbejde, når de bor i nærheden af andre ikke-vestlige mænd, som i forvejen har beskæftigelse.
Der er altså en positiv effekt i at lade folk samle sig på denne måde.
Løft kvaliteten af institutionerne
\ Ghettoer og kontanthjælp
Antallet af beboere i ghettoerne på kontanthjælp svinger fra 12 procent til 24 procent, ifølge tal fra 2016.
De områder, hvor flest beboer er på kontanthjælp, er Vollsmose et stykke uden for Odense og Korskærparken ved Fredericia. Her er henholdsvis 24 og 23 procent af beboerne på kontanthjælp.
Ghetto-områderne, hvor færrest er på kontanthjæp, er Tåstrupgård, Tingbjerg og Skovgårdsparken med henholdsvis 12 og 14 procent af beboerne på kontanthjælp.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Ghettoer er dog ikke lutter positive beretninger. De har også en række ulemper.
For eksempel lader kvaliteten af daginstitutionerne og skolerne i de udsatte boligområder til at halte efter flere steder, så man kan argumentere for, at det vil være bedre for børn fra flygtninge-indvandrerfamilier at bo i et dansk villakvarter med mere velfungerende daginstitutioner, siger Anna Piil Damm.
\ Læs mere
Omvendt kunne man også overveje at gøre daginstitutioner og skoler tæt på ghettoerne bedre.
»Man kan arbejde målrettet på at løfte kvaliteten af institutionerne og lade skolerne lære af hinanden, som man også har gjort i Londons udsatte boligområder med stor succes,« siger Anna Piil Damm.
»Man skal sætte nogle parametre op, som man kan måle kvaliteten af skolerne på, og så skal man lade de mindre gode finde inspiration fra de skoler, der klarer sig bedst.«
Få fat i de kriminelle, før de får fat i børnene
Kritikere hæfter sig også ved, at ghettoer er kendetegnet ved ofte at have højere kriminalitetsrate end andre boligområder. Og kriminaliteten kan endda sprede sig til unge under den kriminelle lavalder, viser forskning.
»Det smitter af på flygtninge-indvandrerdrenge, og smitteeffekten er ret stor, ifølge vores undersøgelse. Det taler for, at der kan være en vis effekt i at sprede beboere fra de områder, men det er ikke sikkert, da vi endnu ikke har solid forskning på dette område,« siger Anna Piil Damm.
Det er en relativt lille gruppe af beboere, der er involveret i kriminaliteten, bemærker Hans Skifter Andersen.
»Det er en mindre samling af mennesker, der er kriminelle, og det er dem, man skal have fat i – ikke hele boligområdets beboere. Andre i boligområdet kan meget vel kan være velfungerende borgere,« siger Hans Skifter Andersen.
I 2016 var der 25 ghettoer og i 2017 var der 22. Faldet fra 25 til 22 ghettoer skyldes primært faldende kriminalitet.
Vi skal beskytte andre beboere i området
Vi skal i det hele taget passe på med at være for fjendtlige over for de positive fællesskaber, der findes i de udsatte boligområder.
\ Ghettoer får indvandrere til at stemme
Videnskab.dk har tidligere skrevet om, at når ikke-vestlige indvandrere og flygtninge fra samme land bor tæt på hinanden, øger det deres valgdeltagelse og dermed også deltagelse i demokratiet, sammenlignet med, hvis de bor spredt blandt andre med forskellige ophav.
»Bosætning i moderne storbyer altid har været præget af, at sociale og etniske grupper søger sammen og leder efter social, etnisk og kulturel identifikation i forbindelse med bosætning. Det gælder ikke kun indbyggere i ghettoområder,« siger Anja Jørgensen.
Hun forklarer, at hvis man vil ændre sådanne mønstre, må man fare med lempe.
»Social tilknytning har jo store kvaliteter, såsom ejerskabsfølelse og tryghed. Boligområder og fællesskaber kan betragtes som levende størrelser, som man ikke bare skal rive op med rod, da man så også tager det positive med oven i købet,« siger Anja Jørgensen på baggrund af sin forskning.
Sociale indsatser i ghettoerne skal understøttes
Det er vigtigt at støtte sociale indsatser, hvor man får unge væk fra gaden og ind i ungdomsklubber, og at man forbedrer arbejdet med foreninger og fællesskaber i stedet for rive ghettoerne ned, mener Anja Jørgensen.
»Vi skal interessere os for dem, der arbejder med lokalsamfundeti disse boligområder, og understøtte deres arbejde,« opfordrer Anja Jørgensen.
»Man skulle jo gerne bevare det positive, tryghedsskabende og ejerskabsgivende sociale liv, når man forsøger at fjerne kriminalitet og andre problemer fra områderne,« tilskynder hun.
