Forskere kaster nyt lys over bronzealderfolkets dagligdag: »Det her er lidt af et gennembrud!«

Bevares, penge er ikke alt. Men hvad end du måtte mene om dem, har de en kæmpe betydning for måden, din hverdag fungerer på.

Forestil dig for eksempel, hvordan din dagligdag ville se ud, hvis du skulle bytte dig til alle varer frem for at betale for dem. Eller hvis Kong Frederik, din borgmester eller lokalområdets rigmand ejede alle varer og fordelte dem efter forgodtbefindende.

Sådan har man, i grove træk, længe ment, at økonomien så ud i den europæiske bronzealder (år cirka 2.000-500 f.v.t.).

Men et nyt studie, der netop er udkommet i tidsskriftet Nature Human Behaviour, argumenterer nu for, at alle husholdninger over hele Europa administrerede deres egen økonomi.

»Jeg mener, at vi med det her studie har vist, at almindelige mennesker i bronzealderen havde en indkomst og selv besluttede, hvad de ville købe og sælge i hverdagen,« udtaler postdoc i arkæologi Nicola Ialongo til Videnskab.dk.

Dansk seniorforsker er begejstret over studiet:

»Jeg har i årevis sagt, at bronzealderen er begyndelsen på den moderne tid. Det her nye studie er et grundigt og håndgribeligt bevis,« siger seniorforsker Kristian Kristiansen.

Nye tendenser dukker op

Bronzealderen er først og fremmest kendetegnet ved, at mennesket begyndte at producere metaller, navnlig bronze, der kunne bruges til at fremstille værktøjer, redskaber, våben, smykker og kunst.

Over hele Europa har vi masser af fund af ‘depoter’, hvor folk har gravet deres ejendele ned i jorden, men af den ene eller anden grund aldrig gravet dem op igen.

Det kan være nogle af de ovennævnte metalgenstande, man flere tusinde år senere har fundet og dateret.

Men ifølge forskerne bag studiet, Nicola Ialongo og Giancarlo Lago, kan man se, at der på et tidspunkt i bronzealderen begyndte at dukke nye ting op i jorden:

»Vi har kunnet se en tendens i hele Europa, hvor der blev begravet enorme mængder af små metalfragmenter. Det interessante er, at det begyndte at ske relativt pludseligt,« fortæller Nicola Ialongo, der er netop er ansat som postdoc ved Aarhus Universitet, men som udførte sin forskning hos Göttingen Universitet i Tyskland.

De europæiske bronzealderfolk begyndte altså inden for en kort periode at klippe deres metal i mindre stykker fra omkring år 1.500 f.v.t.

Det skete i øvrigt nogenlunde samtidig med, at balancevægten kom til Europa – en teknologi, som allerede blev brugt i Nærøsten og Ægypten til at veje sølv, der blev brugt som betalingsmiddel i områderne.

Altså: Prisen for en le var et givent antal gram sølv, så køber måtte klippe sit sølv op i mindre stykker, så antallet af gram matchede prisen. 

Pengene passer

Nicola Ialongo og Giancarlo Lago begyndte at indsamle data på, hvad de mange ‘nye’ metalfragmenter i Europa vejede, for at blive klogere på, om der kunne tegne sig samme billede af et betalingssystem som syd- og østpå.

Og det kunne der.

»De fulgte alle sammen et mønster af 10 grams-enheder, som blev brugt i hele Europa på samme tid. Man hakkede metallet ned til de nøjagtigt samme måleenheder,« forklarer Nicola Ialongo.

Der var altså noget, der kunne tyde på, at europæerne allerede for 3.500 år siden begyndte at bruge vægtenheder af metal som betalingsmiddel.

Ud fra de mange fund af fragmenter havde forskerne også en hypotese om, at betalingsformen ikke kun var forbeholdt eliten, men at også helt almindelige mennesker handlede indbyrdes med datidens svar på penge.

For at underbygge det kørte forskerne den store datamængde – vægtenhederne, antallet af metalstykker og fordelingen af dem – igennem en række algoritmer, fortæller Nicola Ialongo.

»Vi brugte simuleringer og statistiske analyser, der viser, at det følger samme økonomiske kurve som i dag. Der var udbud og efterspørgsel, og almindelige mennesker stod for størstedelen af forbruget.«

Hvor sikker føler du dig på, at I har påvist, hvordan den økonomiske hverdag så ud i bronzealderen?

»Lad mig sige, at jeg føler mig temmelig sikker på vores data og resultatet af beregningerne. Jeg tror ikke, at vores analyse vil ændre sig i en nær fremtid, fordi vi bogstavelig talt har samlet alt tilgængeligt materiale,« svarer Nicola Ialongo.

»Så jeg mener, at vores teori forklarer rigtig meget. Men hvis man en dag finder langt mere materiale, og nogen laver en ny teori, der kan forklare endnu mere – ja, så må vi jo ændre vores teori.«

»Lidt af et gennembrud«

Den danske seniorforsker i arkæologi ved universitetet i Gøteborg, Kristian Kristiansen, føler sig også overbevist om, at Nicola Ialongo og Giancarlo Lago har fat i den lange ende med deres teori.

»Jeg er overbevist og ikke spor overrasket. Jeg har fulgt de her forskeres arbejde gennem flere år, og studiet bekræfter min egen teori om, at bronzealderen er begyndelsen på moderne økonomi,« siger han efter at have læst den videnskabelige artikel for Videnskab.dk.

»Det er ikke bare de lokale høvdinge, der har været forbundet i handelsnetværk. Næ, metallerne har været ude i hver en lille gård og hver en lille husholdning i hele Europa.«

Han roser blandt andet studiet for dets grundighed og for at bruge så forskellige analysemodeller til at påvise teorien:

»De bruger virkelig solide data og har vejet ufatteligt mange af de her depoter af metaller for at vise, at det er en måleenhed, der går igen over hele Europa. Og så bruger de komplicerede statistiske analyser til at vise, at det ikke bare er tilfældigt,« siger Kristian Kristiansen og konkluderer:

»Det her er lidt af et gennembrud!«

Mener du, at vi med baggrund i det her nye studie bør omskrive historiebøgerne?

»Jeg vil i hvert fald sige, at økonomisk historie skal skrives om. Teorien er ikke ny, men studiet leverer beviser for, at moderne tid og moderne økonomi starter allerede i år 1.500 f.v.t.«