Forskere fra University of Essex har forsøgt at finde stereotypen på den kedeligste person i verden, og svaret er ifølge deres undersøgelser helt tydeligt:
Der er tale om en religiøs dataanalytiker, der kan lide at se TV, og som bor i en mindre by.
Studiet, der blev publiceret i tidsskriftet Personality and Social Psychology Bulletin, viser blandt andet, at de jobs, der anses som de kedeligste i verden, er dataanalyse, revision, rengøring og bankarbejde.
Studiet indikerer også, at mennesker, der lader til at være kedelige, ofte bliver undgået og ekskluderet, fordi folk har fordomme over for dem. Formålet med studiet er nemlig også at undersøge, hvordan mennesker stigmatiserer andre, når, de tror, de er kedelige.
En af forskerne bag studiet, Wijnand Van Tilburg, der er lektor i psykologi, understreger, at studiet er vigtigt af flere årsager.
Det skal blandt andet hjælpe os til at forstå, hvorfor det kan være problematisk for folk, der opfattes som kedelige, ikke at kunne bryde med andre folks fordomme.
»De får ikke en chance for at modbevise folk og for at bryde med de her negative stereotyper. Det faktum, at folk undgår dem, kan lede til, at de bliver socialt ekskluderet og bliver mere ensomme, hvilket virkelig kan påvirke deres liv negativt,« siger Wijnand Van Tilburg til Phys.org.
\ Top-5: De kedeligste og de mest spændende jobs
Her kan du se, hvilke jobs der ifølge studiet blev anset som henholdsvis de kedeligste og de mest spændende:
De fem kedeligste jobs:
- Dataanalyse
- Revision
- Skat og forsikring
- Rengøring
- Bankarbejde
De fem mest spændende jobs:
- Kunstoptræden (spille musik, lave teater, dans, osv.)
- Videnskab
- Journalistik
- Sundhedsperson
- Undervisning
Temperaturmåling på kulturelle tendenser
Einar Baldvin Baldursson er lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet og forsker blandt andet i kedsomhed. Han mener også, at det er vigtigt at undersøge de nuværende negative stereotyper.
»Der er en lang tradition for forskning med fokus på negative stereotyper, og det er utroligt vigtige temperaturmålinger på, hvilken vej især de unges kulturer bevæger sig hen,« siger Einar Baldvin Baldursson.
Idealer er nemlig en størrelse, der er i konstant forandring. Tilbage i tiden var det at være kedelig slet ikke en negativ ting.
»I 1800-tallet var det i stedet forbundet med nogle positive ting, såsom at have et solidt liv og at have stor viden. Dengang var det omvendt negativt at være flamboyant og ekstravagant, fordi det fik en til at virke upålidelig og løs i koderne,« siger Einar Baldvin Baldursson.
\ Læs mere
Vi har måske andre stereotyper i Danmark
Han mener dog også, at vi bør lave lignede studier i Danmark, fordi forskning peger i retning af, at negative stereotyper er anderledes i Danmark.
Et godt eksempel er Einar Baldvin Baldurssons egen forskning i narcissisisme herhjemme.
»Når vi bruger målemetoder, der fungerer i andre lande, finder vi ikke narcissister i Danmark. De er her, men der skal nogle andre målemetoder til at finde dem, fordi der i Danmark er en stærk idealisering af social ydmyghed,« siger Einar Baldvin Baldursson.
I tråd med det mener han, at nogle af de egenskaber, der i studiet fremhæves som kedelige, i Danmark ville være egenskaber, der omvendt indikerer, at man er en, man kan stole på.
»Men det er en teori, så en kopi af studiet i en dansk kontekst kunne være interessant,« siger Einar Baldvin Baldursson.
Skabelsen af en stereotyp
Studiet er baseret på flere spørgeskemaundersøgelser med cirka 500 deltagere. De skulle blandt andet identificere klassiske træk, som de forbandt med kedelige personer, og nævne, hvilke jobs, hobbyer og personlige karakteristika kedelige mennesker i deres optik har.
Den information brugte forskerne til at skabe stereotypen på verdens kedeligste person.
\ Hvad er stereotyper?
Stereotyper er overordnet set voldsomme forenklinger, men sagen er, at vi bruger stereotyper rigtig meget i livet. Også i forhold til os selv, og især når vi møder nogen, vi ikke kender så godt. Vi søger at fremstå på en måde, som andre vil have nemt ved at forholde sig til.
Det fortæller, at vi er alt for komplekse væsener til at forstå hinanden uden sådan nogle hjælpemidler. Derfor laver vi i samspil med hinanden gensidige forenklinger, så vi kan forudsige, hvad der sker, og selv give bud på en forståelse af, hvad der foregår, når vi interagerer med hinanden.
Vi bruger altså helt konkret stereotyper til at forstå hinanden.
Kilde: Einar Baldvin Baldursson
Deltagerne skulle også vurdere stereotyperne, og det viste sig, at de havde temmelig negative opfattelser af dem. De var blandt andet af den overbevisning, at kedelige mennesker er mindre kompetente til deres arbejde, og at de generelt er mindre venlige.
Forskerne fandt også ud af, at de negative opfattelser af kedelige mennesker betyder, at de er mindre vellidte, og at andre mennesker undgår dem.
\ Læs mere
YouTube kan give folk et fællesskab
Forskerne bag studiet har altså undersøgt den nuværende, negative forestilling om identitet, og de kommer frem til, at det at være kedelig er antitypen på succes.
I Einar Baldvin Baldurssons optik negligerer forskerne dog den moderne verdens muligheder, når de fremstiller en stereotyp på verdens kedeligste person.
»Jeg elsker YouTube. Jeg kigger med stor begejstring på kabaler, hvor mennesker faktisk er fantastisk kedelige, men faktisk umådeligt interessant for mig. Muligheden for at opleve, at nogen er interessant, fungerer på egne betingelser,« siger Einar Baldvin Baldursson.
Hvis andre synes, noget er interessant på YoutTube, Facebook eller lignende, som du også finder interessant, bliver du også interessant og altså ikke kedelig. Du kan finde et særligt fællesskab, og det er måske nøglen til at undgå at føle sig mindre vellidt og ekskluderet fra andre mennesker.
»Hvis man vil, kan man finde et fællesskab, som er villige til at bekræfte en, og så er almindelig marginalisering og ekskludering ikke længere den dødsdom, som det var for 30-40 år siden. Man er kun kedelig, når man er alene,« siger Einar Baldvin Baldursson.
Så hvis du er en religiøs dataanalytiker, der kan lide at se tv, og som bor i en mindre by, er du måske ikke så ilde stedt, som studiet konkluderer.
Så længe du har et fællesskab, hvor du kan dele dine interesser, lider du ikke under den stigmatisering, som måske ville have fundet sted.
