Forskere før Özlems TED-talk: Dialogkaffe nedbryder fordomme

Kan en snak over en kop kaffe bygge bro over kulturkløfter og imellem modsatrettede holdninger?

Svaret er ja, hvis man spørger forfatter og debattør Özlem Cekic, der siden 2010 har gjort sig bemærket med konceptet 'dialogkaffe', hvor hun tager hjem for at drikke kaffe med folk, der har sendt hende hademails på baggrund af hendes muslimske tro.

»Overordnet set virker dialogkaffen. Selv de mennesker, der skriver de værste ting til mig på nettet, serverer altid kage til kaffen. Der sker bare noget, når man mødes ansigt til ansigt,« siger Özlem Cekic.

Nu har hendes dialogbaserede konfliktløsning fået international bevågenhed.

I dag skal hun fremlægge dialogkaffe-ideen på en af de prestigefyldte TED-konferencer i New York.

Dermed kommer hun i fornemt selskab med tidligere talere som Bill Gates, Stephen Hawking samt adskillige andre kendte forskere og nobelprisvindere.

Et banalt budskab?

Özlem Cekic er både spændt og nervøs ved udsigten til at skulle tale foran et kæmpestort publikum, selvom hun har holdt adskillige oplæg og foredrag om dialogkaffen, siden hun startede konceptet:

»Men det er også fantastisk at få lov til at komme ud med mit budskab om, at vi skal nærme os hinanden igennem samtale,« siger hun, og fortsætter:

»Det er måske et banalt budskab, men, jeg mener, samtalen er grundstenen i et demokrati, og i de seneste år har jeg oplevet en øget tendens til, at samtalen hører op blandt debattører og politikere,« siger hun.

Det virker måske naivt at tro, at man kan skabe dialog bare ved at snuppe en kop kaffe sammen, men ikke hvis man spørger en forsker.

\ Læs mere

Mennesker vil selv bestemme, om de vil være tolerante

Dialog kan bygge broer

Dialogkaffen er et vigtigt skridt på vejen til at skabe et fællesskaber mellem forskellige grupper i samfundet, mener Line Lerche Mørck, der er professor i forebyggelse af radikalisering og bandeinvolvering ved DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

»Özlems idé er et betydningsfuldt redskab, fordi hun fjerner sig fra offerrollen som modtager af hademails og i stedet bliver en aktør, der rækker hånden frem og inviterer afsenderen til gensidig forståelse,« siger hun.

»Hun skaber et minifællesskab med mailafsenderne ved at møde dem ansigt til ansigt. På den måde kan de se, at hun er et rigtigt menneske, der reagerer følelsesmæssigt på de nedsættende mails.«

Özlem Cekic’ metoder anerkendes af forskere

Line Lerche Mørck forsker i grænsefællesskaber og overskridende læring og udforsker i den forbindelse, hvordan man kan overskride etnisk og social polarisering.

Flere aspekter af Özlem Cekic’ metoder er kendt fra lignende sammenhænge, hvor de har medvirket til, at mennesker kan ændre sig selv og deres menneskesyn i en positiv retning, fortæller hun.

Det gælder for eksempel en metode kaldet dialogisk praksis, hvor man mødes ansigt til ansigt og går i dialog med folk, der har et helt andet verdensbillede end en selv.

I dialogisk praksis bruger man sin egen historie og fortælling til at lave brobyggende arbejde imellem forskellige standpunkter.

\ Læs mere

Vi samarbejder bedre, når vi har fælles mål

Dialogisk praksis

Line Lerche Mørck gør brug af dialogisk praksis i sin egen forskning, dog i en lidt anden kontekst:

Hun forsker blandt andet i bandeexit-processer, hvor hun følger tidligere bandemedlemmer, der deltager i dialogiske fællesskaber, hvor de blandt andet mødes med politifolk.

Her bruger de tidligere bandemedlemmer deres egen personlige historie til at komme med input til, hvordan politiet, Kriminalforsorgen og kommunerne kan forbedre exit-programmerne.

»Den dialogiske praksis har biddraget med ny viden og åbnet op for adskillige samarbejder omkring exit-processer imellem parter så som fængselssystemet og tidligere bandemedlemmer. De samarbejder havde ikke på samme måde været mulige uden det gensidige fællesskab og den læring, der opstår, når parterne mødes og går i dialog,« siger Line Lerche Mørck.

Det skyldes, at man får lettere ved at se folk fra andre grupper af samfundet som individer og ikke bare stereotyper på alle de dårligdomme, man forbinder deres gruppe med, når man står ansigt til ansigt med dem, mener hun.

I de dialogiske sammenhænge, Line Lerche Mørcks har fulgt, deltager mange forskellige parter i dialogerne, herunder tidligere bandemedlemmer, forskere, politifolk, muslimer og også personer, der er indvandringskritiske.

Hendes erfaring er, at den dialogiske praksis over tid kan skabe positiv forandring, også når grupperne består af muslimer og indvandringskritiske danskere som ved dialogkaffen.

Repræsentant for hele islam

Når Özlem Cekic besøger de mennesker, der har sendt hende hademails, oplever hun ofte, at folk siger »I« i stedet for »du«.

Det ser hun som et udtryk for, at de opfatter muslimer som én stor samlet gruppe.

»Sidste onsdag var jeg hjemme og drikke dialogkaffe hos en familiefar med to døtre. Jeg har også børn, så umiddelbart var der nogle ting, vi havde til fælles. Men han blev ved med at dæmonisere muslimer som en hel gruppe, ved at sige ting som 'de hører ikke til i vores land, derfor skal vi danskere passe på os selv',« fortæller hun, og uddyber:

»Jeg tror, det er lettest for dem, der sender mig hademails, at tale om muslimer som en hel gruppe end at blive personlige, når de sidder overfor mig. Men jeg bliver ved med at insistere på, at det også er mig, de snakker om, og at det gør mig ked af det, når folk taler sådan.«

\ Læs mere

Mennesker vil selv bestemme, om de vil være tolerante

Dialogkaffen kan skabe et fælles ’Vi’

Kristine Marie Berg, der er lektor i politisk retorik og samfundsdebat ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, har analyseret sproget i mailkorrespondancer mellem Özlem Cekic og dem, der sender hende hademails, i forbindelse med et igangværende forskningsprojekt.

Her genkender hun tendensen til at opdele etniske danskere og folk med indvandrerbaggrund eller muslimsk baggrund i ’os’ og ’dem’:

»Der er mange, der skriver ’vi tænker’ og ’vi synes’, og på den måde sætter de Özlem og andre muslimer udenfor fællesskabet. Det forsøger Özlem at modarbejde ved at skrive ’vi’ om sig selv og andre danskere i sine mailbesvarelser. På den måde inkluderer hun sig selv i fællesskabet,« fortæller Kristine Marie Berg.

’Dem’ og ’Os’ undertrykker muslimer

Ifølge Line Lerche Mørck er det et almenmenneskeligt træk at gruppere sig selv overfor andre, men hun mener, at dialogkaffen har potentiale til at dæmme op for de markante sproglige grupperinger.

»Vi mennesker har en tendens til helt ubemærket at tænke og tale i ’os’ og ’dem’, så nogle bliver en del af et uudtalt ’os’, mens andre bliver udelukket af fællesskabet. Det behøver dog ikke betyde, at vi allesammen er racister, da de sociale kategorier ligger naturligt i sproget. Så det sker, uden at vi tænker særligt over det,« siger hun, og fortsætter:

»Flere etnografiske studier peger på, at når de, der er mørke og går med tørklæde, bliver betegnet som ’dem’ eller ’de andre’, føler de sig mindre værd, mindre velkomne og mindre dygtige i mange sammenhænge. De bliver sat overfor nogle dominerende tænkemåder, som de hele tiden skal forsvare sig overfor.«

Spørger man Kristine Marie Berg, om sproget kan polarisere, er svaret utvetydigt:

»Det er en grundlæggende antagelse i retorikken, at sproget gør en forskel for vores samfund. De grupper i samfundet, som vi sprogligt sætter udenfor fællesskabet, er også udenfor fællesskabet på andre mere håndgribelige måder. Vi kan ikke afgøre, hvad der kommer først, men man må formode, at ekskluderende sprog kan forstærke marginalisering,« siger hun.

\ Læs mere

Vi dømmer hinanden på sproget

Line Lerche Mørck fra DPU og Kristine Marie Berg fra KU er enige om, at dialogkaffens store potentiale ligger i muligheden for at udbrede ideen.

»Özlems dialogkaffe kan ændre noget igennem sit potentiale for at blive spredt. Hun udvider dialogen til nogle andre fora, så andre end hende selv og afsenderen af hademailsene, kan deltage i debatten,« mener Kristine Marie Berg.

Line Lerche Mørck giver hende ret:

»Dialogkaffen er ikke begrænset til en dialog mellem to parter. Özlem spreder sit budskab igennem for eksempel oplæg på biblioteker og på sociale medier og får nu positiv eksponering igennem sin deltagelse i TED-konferencen. Det, mener jeg, kan være til inspiration for lignende projekter,« siger hun.

\ Læs mere

Sexistiske og racistiske fordomme kan mindskes under søvnen

\ Læs mere

Europæere: Indvandrere er nødvendige, men ikke vellidte