Er du enig eller uenig i, at 'Landforeningen til fremme af ungdomshuse' er en vigtig organisation?
Måske svarer du, at du er meget enig. Måske at du er uenig. Men under alle omstændigheder er der stor sandsynlighed for, at du har en holdning til spørgsmålet. Også selvom organisationen ikke findes.
Henning Olsen, som er adj. docent ved Växjö Uuniversitet og underviser i samfundsvidenskabelige metoder ved Aalborg Universitet, mener, at ovenstående er et godt eksempel på, at holdninger ikke er så faste, som mange tror. For kan man kalde en holdning til en organisation, som ikke findes for fast?
Med sin nye bog 'Holder holdninger?' håber han at kunne skabe større klarhed om, hvordan man kan håndtere forskning i svært håndterbare holdninger. En vigtig pointe er, at forskere skal gøre sig klart, hvilken opfattelse af begrebet 'holdning', de læner sig op af i deres undersøgelser.
Henning Olsen har afklaret sin egen opfattelse af, hvad holdninger er. I bogen peger han på, at holdninger både kan findes som noget mentalt, grundlæggende i mennesket. Og som noget, der først opstår i det øjeblik, mennesker afkræves en holdning til et eller andet.
»Jeg hælder til, at nogle holdninger er så relativt robuste over tid, at vi må regne med, at i det mindste visse holdninger findes i den menneskelige hukommelse. Andre holdninger er derimod rene ad hoc-konstruktioner, som mennesker så at sige opfinder i det øjeblik, de bliver bedt om en holdning,« siger Henning Olsen.
Holdninger opstår
Nogle holdninger opstår altså først, når vi bliver bedt om at have dem. Det underbygges af et forsøg, som Henning Olsen offentliggjorde i 2001.
Han gennemførte en holdningsundersøgelse, hvor han spurgte voksne danskere, hvad de mente om en række organisationer. Men ingen af organisationerne eksisterede i virkeligheden. Henning Olsen havde selv fundet på navnene.
Sjovt nok havde langt de fleste adspurgte en holdning til de falske organisationer.
»Op imod 80 procent af de voksne danskere havde for eksempel en holdning til 'Landsforeningen af arbejdsløse', som ikke eksisterede. Det viser, at visse holdninger opstår situtionelt. Når man kan have en holdning til fiktive fænomener, kan vi udlede, at nogle holdninger ikke eksisterer, før vi bliver bedt om at have dem,« siger Henning Olsen.
Faste og flydende holdninger
Han mener imidlertid ikke, at alle holdninger så at sige trækkes ud af ærmet, når vi bliver bedt om at formidle dem. Nogle holdninger kan være mere faste, mens andre er flydende.
Som eksempel på at det er tilfældet, nævner han den relativt stabile holdning i befolkningen til spørgsmålet: 'Hvis der var folketingsvalg i morgen, hvad ville du så stemme?'.
»Politiske meningsmålinger er et eksempel på, at holdninger er relativt konstante, men også at de kan ændre sig. I alle meningsmålinger ser vi, at nogle partier gennemgående er meget store og andre meget små. Næppe nogen tror, at Enhedslisten pludselig får 25 procent af stemmerne, eller at Venstre falder til Enhedsliste-størrelse. Så selvom holdningerne kan bølge lidt, er der en relativ robusthed. Selvfølgelig flyder politiske holdninger, men kun til en vis grad«, siger Henning Olsen.
Holdninger kan ikke vejes
Henning Olsens opfattelse af, at holdninger er en blanding af noget fast og noget flydende, er kun én opfattelse blandt flere i forskningsverdenen. For eksempel kan en forsker både forstå en holdning som en følelse, en opfattelse eller noget et menneske er parat til at gøre.
Forskellige opfattelser findes side om side. Men Henning Olsen fortæller, at det er umuligt neurologisk at bevise, hvilken opfattelse af begrebet 'holdning', der er den mest rigtige.
Det ligger nemlig i holdningers natur, at de kun kan optræde i to sammenhænge, som udelukkende kan måles og vejes indirekte:
- Hvis nogen ytrer en holdning, for eksempel hvis nogen siger: 'Kødpølsen er så ulækker, at den bør smides ud'.
- Eller hvis nogen fører holdningen ud i livet, for eksempel hvis nogen smider kødpølsen ud, fordi de synes, den er ulækker.
»Det ville være rigtigt rart, hvis man kunne gå til en hjerneforsker og spørge: 'Kan du ikke lige tage nogle røntgenbilleder af hjernen, så vi kan finde ud af, om holdninger overhovedet eksisterer, og hvad der i givet fald kendetegner dem?' Det kan man desværre ikke. Holdninger er altid noget, der viser sig enten som et udsagn eller som en handling. Der kan derfor ikke føres neurologisk bevis for, at holdninger overhovedet eksisterer,« siger Henning Olsen.
Forsker, kend din holdning!
Fænomenet holdninger eksisterer imidlertid. Vi har dem alle, og de har betydning for, hvordan vi agerer og indretter samfundet. Derfor er det også vigtigt, at de bliver undersøgt.
Men ligesom der blandt forskere er flere forskellige opfattelser af, hvad holdninger er, er der også mange opfattelser af, hvordan de skal undersøges. Derfor bliver det ofte svært for forskere at forholde sig til deres kollegers resultater.
Holdningsmålinger kunne imidlertid gøres en del mere gennemskuelige, hvis alle forskere klart gjorde rede for, hvilken opfattelse af holdningsbegrebet der ligger til grund for netop deres undersøgelse.
»Når holdningsbegrebet ikke er en fast størrelse, er det helt nødvendigt, at det bliver gjort klart, hvad jeg mener med det i min undersøgelse. Nok kan jeg ikke føre definitivt bevis for, hvad den 'rigtige' opfattelse af holdninger er. Men jeg kan i starten af en undersøgelse i det mindste gøre opmærksom på, hvilken opfattelse der danner basis for den,« siger Henning Olsen.
Det er hans håb, at den netop offentliggjorte bog vil åbne forskere og studerendes øjne for, at det er vigtigt at gøre opmærksom på hvilken opfattelse af begrebet 'holdninger', som man arbejder ud fra. Først hvis alle gør sig deres position klar, får andre mulighed for at forholde sig redeligt til holdningsundersøgelsers resultater.
