Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forsker: Trumps mur skærer hundredvis af dyrearters habitat midtover

Annonce:

Der er blevet talt meget om, hvorfor Trumps mur langs USA's sydlige grænse er en tvivlsom ide, og nu er der et nyt problem, der bliver skubbet frem i lyset: Diversiteten i grænseområdet.

Det skriver forskeren Jennifer R. B. Miller, der er seniorforsker hos Center for Conservation Innovation hos Defenders of Wildlife, i et blogindlæg i Scientific American.

Sammen med mere end 2.500 forskere fra hele verden stod hun tidligere i år bag et studie i tidsskriftet BioScience, der forklarer, hvor skadeligt det er for dyrelivet i grænseområdet, hvis Trumps mur bliver bygget.

Der lever nemlig mere end 1.500 vilde dyrearter i det område, som muren vil skære midtover, og mange af dem kan ikke bare flyve over muren, hvis der for eksempel er mangel på vand, eller oversvømmelse, der ødelægger dyrenes fødekilder, skriver forskeren i blogindlægget.

Det bliver også sværere for dem at sprede deres gener, og derfor bliver risikoen for indavl større.

»Men muren er meget mere end bare en fysisk mur. Store maskiner kommer til at transportere materialer gennem skrøbelig natur, og lys- og lydforurening vil forstyrre og fordrive både dag- og nataktive dyr,« lyder det blandt andet fra Jennifer R. B. Miller i blogindlægget.

Hun mener derfor, at det er vigtigt, at man tænker biodiversiteten ind i den politiske debat, og hvis muren absolut skal op, at man så i stedet finder en løsning, der også tilgodeser dyrene.

Annonce:
sj