Ikke mange universiteter kan prale af at have en hyggeforsker, men antropolog og forbrugsforsker Jeppe Trolle Linnet fra Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet er en af de få i verden, som har specialiseret sig i hygge.
Egentlig er han i gang med at skrive en ph.d.-afhandling om forbrugskultur i familier, men hygge blev et centralt perspektiv, efter en af hans interview-personer sagde, at han ikke havde lyst til at bo på et dyrt hotel, fordi det gerne skulle være hyggeligt.
Sætningen blev en inspirerende øjenåbner for Jeppe Trolle Linnet.
Det underliggende budskab om, at man ved at spare på hoteludgifterne kunne opnå mere hygge, satte gang i en større udforskning omkring hyggens væsen. Han begyndte at læse alt, hvad der findes af undersøgelser og litteratur om emnet, han interviewede familierne igen for at snakke om hygge, og han opsøgte middagsselskaber og andre sammenhænge, hvor der var lagt op til hygge, både for at observere og for at interviewe. Det viste sig, at det var en almindelig udbredt opfattelse i Danmark, at hygge ikke forbindes med velstand, men nærmere med lidt ydmyge kår.
»Avanceret borddækning, finere madlavning og fornem påklædning signalerer festlighed, men ikke hygge. Når vi skal hygge, må iscenesættelsen ikke stjæle opmærksomheden. Hygge er et felt, man bevæger sig ind i for at slippe for overflade og spil for galleriet. Et sted, hvor man kan have paraderne nede, som flere af mine interviewpersoner udtrykker det,« fortæller Jeppe Trolle Linnet.
Hyggen står ifølge den udbredte opfattelse i modsætning til jagten på høj social status og materiel rigdom. Den er noget, man vinder, hvis man giver køb på forstillelse og travlhed, og således betaler karriere-mennesker og velhavere en pris for deres livsstil i form af manglende hygge. Altså mener mange danskere, uanset hvilket socialt trin de selv tilhører, at længere oppe ad stigen er der mere kulde og distance mellem mennesker.
Jeppe Trolle Linnet nævner Per Flys film Arven som en afspejling af den opfattelse. Men hyggen kræver samtidig et vist niveau af materiel komfort og tryghed. Mennesker hygger altså på alle sociale niveauer, men selve ideen om hygge passer perfekt til de idealer om social lighed, hjemlig ordentlighed, følsomhed og intimitet, som karakteriserer middelklassen.
Andre kulturer hygger også
Det er ofte hævdet i den almindelige debat, at hygge er noget særligt dansk, og at vi skulle være det eneste land i verden, der har et specielt ord for det.
Jeppe Trolle Linnet er ikke overbevist om rigtigheden af de udsagn:
»Der findes blandt andet en canadisk undersøgelse af »homeyness« eller hjemlighed, hvor rammen er en intim og beskyttet sfære, hvor mennesker omgås på en uformel måde, som ligger tæt op ad, hvad vi forstår ved hygge. På engelsk vil man ofte bruge ord som cosy eller convivial, men Danmark er måske det eneste sted i verden, hvor man har et ord, der er så specifikt for det, og som bruges så ofte til at beskrive mange sociale situationer med,« siger Jeppe Trolle Linnet.
Han mener også, at det er unikt, at danskerne opfatter hygge som en del af deres egen nationalkarakter.
Flere amerikanske antropologer, som har studeret de danske omgangsformer, skriver også om, at der findes en uformel, dansk stemning, som ikke kan opleves andre steder.
Historisk disponeret for hygge
Hyggeforskeren ser det som et spejl af det land, vi bor i. Et rigt land, som historisk set ikke har involveret sig i verdens store konflikter.
Allerede under Første Verdenskrig skrev Jeppe Aakjær: »Du puslingland, som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge«, så konfliktskyhed og fredelighed har en lang tradition i dansk kultur, som disponerer os for at gøre hygge til noget stort i vores selvforståelse.
Avanceret borddækning, finere madlavning og fornem påklædning signalerer festlighed, men ikke hygge. Når vi skal hygge, må iscenesættelsen ikke stjæle opmærksomheden.
Jeppe Trolle Linnet
Også den danske tro på lighed og det, at alle skal kunne komme til orde, og det, at ingen må dominere, udgør en god grobund for en kultur med hygge i højsædet, fordi de samme værdier indgår i vores opfattelse af hygge.
»Velfærdsstaten er en manifestation af vores tro på lighed, og derfor kan man sige, at der går en direkte linje fra velfærdsstaten til vores dyrkelse af hyggen,« mener Jeppe Trolle Linnet.
I andre lande, som er mere hierarkisk opbyggede, og hvor man ikke har noget tabu i forhold til at udtrykke ambitioner og tro på egne evner, er der i mindre grad lagt op til at give hyggen en central placering i nationalkarakteren. Men hyggen har også en bagside, som mange er opmærksomme på. De forbinder dansk hygge med klaustrofobi, inerti, jantelov, konfliktskyhed og fravær af intensitet.
»Kritikken af hyggen er lige så etableret i Danmark som hyggen selv,« siger Jeppe Trolle Linnet.
Julen er den store eksamen
Danskerne hygger gerne hele året, men når julen nærmer sig, skal deres hyggeevner for alvor stå deres prøve.
»Julehyggen er en stor ting i vores kultur. Når vi deler den med hinanden, realiserer vi familien som ideal. Og julehyggen er blevet endnu mere vigtig, fordi intimitet og kærlighed til børnene er blevet familiens vigtigste funktion. Så hvis vi ikke kan holde en hyggelig jul, føler vi, at familien dumper,« siger Jeppe Trolle Linnet.
Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, SDU
