»Valgets tale er klar. Et tydeligt nej.«
Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen ved et pressemøde i går aftes, efter at danskerne torsdag 3. december sagde nej tak til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Statsministeren understregede samtidig, at der nu skal arbejdes for at få en aftale om Europol i hus.
»Når jeg lytter til danskernes nej, så hører jeg ikke et nej til, at dansk politi fortsat skal have muligheden for at deltage i et internationalt samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet,« sagde Lars Løkke Rasmussen.
Ikke desto mindre skal Danmark altså forlade Europol, medmindre politikerne får forhandlet en aftale om at blive i det europæiske politisamarbejde hjem. Og hvorvidt det kan lade sig gøre, er der ingen, der ved, fortæller professor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet Lars Bo Langsted:
»Europol ryger vi simpelthen ud af, når forordningen træder i kraft, medmindre vi inden da kan nå at forhandle en anden løsning på plads. Ingen ved ædrueligt, om det kan lade sig gøre og i givet fald på hvilke betingelser,« siger Lars Bo Langsted, som for nyligt er blevet udnævnt til medlem af Academic Advisory Network, en tænketank under Europol.
Samarbejde på tværs af grænser nødvendigt
Danmark skal dog ikke forlade det europæiske politiagentur øjeblikkeligt. Faktisk kan vi være med i Europol fuldbyrdigt i hele år 2016, fordi det nye grundlag for Europol først træder i kraft engang i år 2017, fortæller Lars Bo Langsted.
Det er dog stadig en god idé at få forhandlet en aftale om dansk deltagelse i Europol hjem hurtigst muligt, mener professoren.
»Den fysiske verdens grænser bliver mere og mere nedbrudt, fordi samhandel og kommunikation foregår digitalt. Jo mere det bliver nedbrudt, des mere nødvendigt er det, at vi kan samarbejde på tværs af landene i forbindelse med efterforskning af straffesager. Danmark kan ikke efterforske på hele internettet, hvis vi har lyst til det. Vi er begrænset af, hvor de forskellige servere står, og hvor de forskellige oplysninger, vi vil have, er. Så længe det er sådan, er det bydende nødvendigt at have så gnidningsfrit et samarbejde som overhovedet muligt. Det er jo lige præcis det, som Europol står for og er dygtige til,« siger Lars Bo Langsted.
Ingen kender grundlaget for det ny Europol
Ender det med, at danske politifolk kan beholde deres kontorpladser i Europol, betyder det også, at dansk politi fortsat vil kunne benytte sig af Europols registre og databaser. I en livechat på Videnskab.dk forklarede postdoc ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Trine Thygesen Vendius det således:
\ Fakta
Europol er navnet på EU’s retshåndhævende organ. Danmark har hidtil været en del af Europol, men vi står til at forlade samarbejdet, når Europol bliver overstatsligt. Europols kerneopgave var oprindeligt informationsudveksling mellem medlemslandene, men i dag er Europol også med til at arrangere fælles politioperationer. I 2013 fik Europol sit eget cybercrime center - European Cybercrime Centre - som blandt andet arbejder på at bekæmpe online forbrydelser mod børn, hackerangreb og identitetstyveri. For nylig lavede Forsvarets Efterretningstjeneste en trusselsvurdering for Danmark, hvor en af de store trusler var cybercrime.
»Lad mig illustrere med et ex., som forklarer lidt, hvad politiets adgang til Europols systemer betyder: Det svarer til, at du skal lave en opgave og søger information i Google. Google indeholder al mulig information - men det er ikke Google selv, som står bag informationen. De laver heller ikke din artikel. Det skal du selv gøre. Men det er et godt redskab - og du kan selv klikke rundt, som det passer dig. Sådan vil dansk politi også kunne fortsætte med at bruge Europols systemer. Og ikke bede andre om lov,« skrev Trine Thygesen Vendius, som har skrevet ph.d. om det europæiske politisamarbejde.
Det er dog svært at sige noget om sandsynligheden for, at Danmark kan få en aftale om fortsat at være med i Europol, fortæller Lars Bo Langsted.
»Ingen ved, hvordan den nye forordning ser ud. Det vil sige, at vi ikke kender grundlaget for Europol, og derfor kan vi af gode grunde heller ikke sige, hvordan man vil kunne lave et fremtidigt samarbejde, fordi det aldrig er prøvet før.«
Ydermere er det set to gange før, at Danmark ikke er lykkedes med at få alternative aftaler i hus. Tidligere har Danmark for eksempel anmodet om at få en parallelaftale om konkursforordningen, men EU's svar hertil var et nej. Konkursforordningen var en af de 22 restakter, som Danmark stemte om 3. december, og som Dansk Industri talte varmt om, fordi den ville sikre danske virksomheder redskaber til at inddrive gæld hos konkursramte partnere.
Det er dog lykkedes fire gange at få et ja til en parallelafte. Blandt andet har Danmark en parallelaftale om dublinforordningen, som er en aftale mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein med regler for, hvor en asylansøgers sag skal behandles.
Danmark bliver ikke isoleret ø uden Europol
Der er dog ikke grund til at pakke kufferten for at emigrere til et andet EU-land, selvom Danmark skulle ende med at forlade Europol. Det betyder nemlig ikke, at vi i fremtiden vil være udelukket for al grænseoverskridende politisamarbejde, fortæller Lars Bo Langsted.
Politisamarbejde foregår også direkte. Når Danmark for eksempel har en efterforskning i Sverige, kontakter de svensk politi direkte, og sådan vil det også være i fremtiden, fortæller professoren.
»Så vi bliver ikke en isoleret ø, selvom vi ikke er med i Europol,« siger Lars Bo Langsted.
