Forsker: Forbud mod bandeord i Formel 1 kan være dårligt nyt for racerkørerne

Det internationale bilsportsforbund Federation Internationale de l'Automobile (FIA) har ikke udelukket at udvide det seneste forbud mod bandeord til også at omfatte Formel 1's holdkommunikation over radioen, den såkaldte 'teamradio'. Sidste måned sagde FIA-præsident Mohammed Ben Sulayem, at organisationen kunne »slukke teamradioerne ved livetransmitteret kommunikation«.

Ved første øjekast virker det måske som et mindre vigtigt spørgsmål om at agere professionelt. Når alt kommer til alt, forventer vi jo, at idrætsudøverne i de fleste sportsgrene styrer deres ytringer og sprog.

For mange kan det virke lidt unødigt, at FI-kørere har brug for at svovle og bande, mens de kører, for man kan jo få afløb for tanker og følelser på mange andre måder og med mange andre ordvalg.

De fleste af os må jo heller ikke bande på jobbet, så hvorfor skulle F1-racerkørerne være en undtagelse?

Dybt forbundet med følelsesmæssig regulering

Men forskning peger på, at forbud mod at bande i løbet af et ræs kan have vidtrækkende effekter, og det kan forstyrre måden, racerkørerne regulerer deres følelser i Formel 1's ekstreme miljø.

Det kan også påvirke måden, racerkørerne kommunikerer effektivt med deres teams, og måden de former deres identitet som racerkørere – det er alle funktioner, som bandeordene tjener i livekommunikationen i løbet af et ræs.

Racerkørerne har hidtil hævdet, at deres banden og svovlen ikke blot er en uheldig effekt, men en nødvendighed som følge af det ekstremt store pres og adrenalinen i deres sportsgren.

Forskning understøtter denne påstand, for studier viser, at banderi er dybt forbundet med følelsesmæssig regulering.

Både eksperimentelle og laboratoriebaserede studier peger på, at bandeord bearbejdes anderledes end andre ord. De er blevet koblet til hjerneregioner, der er ansvarlige for behandling af følelser, sporing af trusler og overlevelsesinstinkter.

Naturlig reaktion på stress

F1-racerkørerne arbejder i et intenst miljø, hvor livet i bogstavelig forstand er på spil, så hurtig beslutningstagning og trusselsvurdering er afgørende. Denne kobling peger på, at banden og svovlen er en naturlig reaktion på stress og på det at være under pres.

Flere studier peger også på, at banderi aktiverer kroppens kamp-eller-flugt-reaktion ('fight-or-flight response'), hvilket udløser fysiologiske ændringer som højere puls, hurtigere vejrtrækning og udskillelse af adrenalin.

Kamp-eller-flugt-reaktionen er en instinktiv mekanisme, der hjælper os med at reagere på en trussel eller fare.

For F1-racerkørerne, som skal være i alarmberedskab, mens de træffer vigtige beslutninger ved ekstreme hastigheder, kan denne forbindelse mellem banderi og fysiologisk ophidselse spille en rolle i at holde fokus og præstere under pres.

Ud over kognitiv og følelsesmæssig regulering kan banden og svovlen også øge smertetolerancen, hvilket er en klar fordel for F1-racerkørerne, der udsættes for g-påvirkning, mental belastning og lang tid bag rattet på meget lidt plads.

Et forbud mod bandeord kan forstyrre kørernes instinktive mekanisme til at klare de ekstreme forhold i ræsene.

Bandeord og kommunikation

Ud over disse mere 'rensende' og befriende funktioner spiller bandeordene formentlig også en afgørende rolle i den interne teamkommunikation, især i det meget stressende miljø forbundet med liveræs.

I Formel 1, hvor beslutninger på et splitsekund kan afgøre resultatet af et ræs, skal kommunikationen mellem kører og mekaniker være kortfattet, klar og utvetydig.

Forskning peger på, at bandeordene, langt fra blot at være et følelsesmæssigt udbrud, tjener adskillige pragmatiske funktioner, der kan forbedre kommunikationen i disse miljøer.

En nøglefunktion ved at bande i den interne kommunikation er, at det i den grad fanger opmærksomheden.

Studier viser, at bandeord har mere et såkaldt mere kognitivt fokus end neutrale ord, hvilket betyder, at de effektivt skærer igennem støj og fanger opmærksomhed, når det virkelig gælder.

'Rensende' og befriende funktion

For racerkørere kan en besked fyldt med bandeord være en umiddelbar måde at gøre mekanikere og det øvrige team opmærksomme på, at køreren skal prioriteres.

Racerkørernes stærke respons kan også afspejle forbindelsen mellem sprog og identitet, så forbuddet mod bandeord kan på et dybere plan udfordre, hvordan man konstruerer sin identitet som racerkører.

F1-kørerne bliver hvirvlet socialt ind i sporten, ofte fra en ung alder. De lærer ikke bare at køre ræs, men hvordan man snakker og interagerer som racerkørere.

Måske som følge af den 'rensende' og befriende funktion i teamkommunikationen er banderi måske endt som en måde at præstere og påtage sig identiteten som racerkører.

Folk (og fællesskaber) modsætter sig påtvungne ændringer af deres sprog, især hvis det bliver opfattet som en måde at ændre, måden de fremstiller sig selv.

Set på denne måde er det foreslåede bandeforbud mere end blot et spørgsmål om professionalisme. Det er et eksternt forsøg på at forandre, hvordan kørere konstruerer og ‘præsenterer’ deres identitet i sporten.

Hvad med underholdningsværdien?

Det er også værd at nævne et bandeforbuds potentielle effekt på underholdningsværdien. En af de største ændringer i moderne F1 har været, at ​​teamets radiokommunikation er blevet transmitteret til offentligheden.

Engang var den en privat kanal for strategi og beslutningstagning, nu er den en del af underholdningspakken – transmitteret, redigeret og afspillet for millioner af fans.

Det har givet publikum indsigt i ræsets intensitet, men det har også ændret betydningen af ​​racerkørernes kommunikation og forvandlet funktionelle udvekslinger til offentlige forestillinger.

Men teamets radiokommunikation er ikke designet til underholdning: Det er den altafgørende, tovejs-informationsstrøm i løbet af et ræs.

Så enhver beslutning om, hvad der bliver kastet ud til offentligheden, bør være en forhandling, ikke en politik, der bliver pålagt.

Sporten bliver 'stueren'

Det er desuden vigtigt at sikre, at tv-selskaberne imødekommer miljøets normer snarere end omvendt.

Bilsportsforbundet FIA's tilgang behandler det som et lovgivningsmæssigt spørgsmål snarere end et spørgsmål om transmission til offentligheden, der lægger restriktioner på racerkørerne og teams i stedet for at genoverveje offentlig adgang til privat kommunikation.

Set i denne sammenhæng kan dette forbud utilsigtet skabe en modsigelse i F1's overordnede mediestrategi.

Sporten ønsker ægtheden af ​​'rå' og ikke-redigerede radioudvekslinger, men ikke besværet og generne forbundet med ufiltrerede følelser.

Med et forbud mod at bande risikerer Formel 1, at transmissionen af teamkommunikationen føles 'stueren' og iscenesat, hvilket mindsker selve følelsen af at have en særlig adgang til den, der gjorde den fængslende og spændende i første omgang.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.