Forsker: Fare for, at kommunens økonomi styrer anbringelser af børn

Kommunens økonomi påvirker socialrådgiverne i en grad, som de slet ikke selv er klar over. Det viser resultaterne af et nyt forskningsprojekt i hvert fald.

Professionshøjskolen Metropols Institut for Social Arbejde har undersøgt, hvilken rolle budgettet spiller, når der i kommunernes børn- og familieudvalg skal tages beslutninger om, hvordan man bedst hjælper udsatte børn og unge.

Undersøgelsen viser, at spørgsmålet om økonomi altid er til stede, når socialrådgivere diskuterer om for eksempel en anbringelse er nødvendig, eller om familiestøtte kan gøre det.

Sagsbehandlerne er dog langt fra altid bevidste om, hvornår deres argumenter handler om kommunens budget, og hvornår de handler om barnet eller den unges tarv.

»Jeg kan frygte, at det betyder, at økonomien kommer til at styre sagsbehandlerne et sted hen, som de ikke er bevidste om og dermed lede dem til at foretage forkerte faglige beslutninger,« siger adjunkt Ida Marie Schrøder, som har skrevet bogen ’Budgetblikket i socialt arbejde med udsatte børn og unge’ på baggrund af forskningsprojektet.

Hun mener, at hendes undersøgelse vil kunne blive brugt til at efteruddanne socialrådgivere til at tackle de modsatrettede krav fra borgere og politikere, hvor man på den ene side holder hårdt på, at kommunernes budgetter skal overholdes og på den anden side mener, det er etisk forkasteligt, hvis økonomi afgør, om et barn eller en ung skal anbringes eller ej.

Kommuner foretager færre anbringelser efter kommunalsammenlægning

Sammenlægningen af 270 kommuner til 98 kommuner i 2007 betød, at kommunerne ikke længere kan få hjælp fra de nu nedlagte amter til at gennemføre indsatsen over for udsatte børn og unge.

Samtidig har kommunerne i en aftale med regeringen forpligtet sig til at overholde stramme budgetter.

»De seneste tal fra Ankestyrelsen viser, at kommunerne nu foretager 43 procent færre anbringelser af udsatte børn og unge end før kommunesammenlægningen, og at udgifterne til det derfor er faldet. Men om de unge har fået det værre eller dårligere, eller om det i sidste ende kommer til at koste flere penge, det ved vi ikke,« siger Ida Marie Schrøder.

Sagsbehandlere usikre på budgettets indflydelse på beslutninger

Socialrådgiverne har efter kommunesammenlægningen ifølge Ida Marie Schrøder fået mere ansvar for kommunens økonomi. Budgettet styrer nu de faglige prioriteringer, hvor budgetterne tidligere blev tilpasset til det, der blev besluttet.

Derfor skal socialrådgiverne være bevidste om, hvorvidt budgettets styring påvirker deres beslutninger, når de sidder og forvalter ydelser for op mod 20 millioner kroner i hver kommune.

Hvordan det påvirker sagsbehandlerne, viser Ida Marie Schrøders undersøgelsesmateriale.

Ud over at have analyseret kvantitative data fra 150 sager, har hun også lavet 24 kvalitative interviews i tre danske kommuners børn- og familieudvalg. 12 interviews var med kommunernes ledere og økonomikonsulenter, og 12 interviews var med sagsbehandlere i de tre kommuner.

»Når jeg spurgte sagsbehandlerne, hvor meget økonomi fyldte i deres daglige arbejde svarede nogle med det samme, at det intet fyldte, mens andre svarede, at det fyldte rigtig meget,« siger Ida Marie Schrøder og fortæller, at interviewpersonerne vendte rundt på en tallerken i slutningen af interviewet og nu vurderede det modsatte af, hvad de havde lagt ud med.

Forskeren mener, at de forvirrede udmeldinger viser, at sagsbehandlerne slet ikke er bevidste om, hvordan økonomiske overvejelser kan få konsekvenser for deres faglige vurderinger.

’Her og nu effekt’ og pris fylder møder ud

Ida Marie Schrøder foretog i sit studie også observationer af de såkaldte teammøder i de tre kommuners børne- og familieafdeling.

Her kom sagsbehandlernes ubevidste økonomiske overvejelser til udtryk ved, at sagsbehandlerne i de faglige diskussioner sammenlignede 'her og nu-effekten' af det lidt billigere tiltag, familiestøtte, med den dyre løsning, anbringelse, af barnet eller den unge.

»Men man glemte også helt at diskutere sammenhængen mellem prisen, og hvad der var den bedste løsning for barnet på lang sigt,« siger Ida Marie Schrøder.

Hun understreger, at hun fuldt ud anerkender, at det er en vigtig del af socialrådgivernes arbejde at vurdere sammenhængen mellem et tilbuds effekt, kvalitet og økonomiske omkostninger for kommunen.

»Men den dyre løsning kan jo i sidste ende blive den billigste løsning, hvis den er den rigtige,« siger Ida Marie Schrøder.

Sagsbehandlerens fornemmelse er ikke længere et godt argument

Også socialrådgivernes menneskelige fornemmelser bliver trængt af det underliggende fokus på at holde budgettet.

Det viser sig, når de for eksempel skal diskutere, hvilken institution et barn skal anbringes på.

»Når de for eksempel skal argumentere for, hvorfor en leverandør er bedre end en anden, så er det nemmere at argumentere for omfang og typer af ydelser, end for betydningen af en stemning, kemien mellem personalet eller en helt tredje menneskelig fornemmelse.«

»Som jeg skriver i rapporten, så ryger fokus hurtigt over på ydelser frem for på kvalitet, når sagsbehandlerne skal forholde sig konkret til priser. Det er noget skidt,« siger Ida Marie Schrøder.

Sagsbehandlere er klemt mellem forventninger til etik og økonomi

Undersøgelsen viser også, hvordan der er en daglig splittelse i socialrådgivernes arbejde.

Argumentationen for en afgørelse er nemlig helt forskellig, hvis man sammenligner Ida Marie Schrøders observationer fra teammøderne og andre mundtlige møder med den skriftlige dokumentation i kommunen.

Man glemte også helt at diskutere sammenhængen mellem prisen, og hvad der var den bedste løsning for barnet på lang sigt

adjunkt Ida Marie Schrøder

»Når man kigger på sagsdokumenterne vedrørende 150 sager, er økonomi et argument for afgørelsen i tre procent af sagerne. Men i de mundtlige processer og de faglige diskussioner i kommunerne er økonomien hele tiden til stede,« siger Ida Marie Schrøder.

Forskeren forklarer, at socialrådgiverne i dag har en øget bevidsthed om ikke at fremstå som nogle, der rutter med pengene.

Men samtidig er de ikke helt klar over, hvordan denne øgede pengebevidsthed kan påvirke deres faglige beslutninger.

Beslutninger skal træffes på et spinkelt grundlag

Adjunkt i sociologi og forsker på Sociologisk Institut Tea Torbenfeldt Bengtsson er netop ved at lave et lignende forskningsprojekt i samarbejde med Trygfonden.

Forskningsprojektet går blandt andet ud på at undersøge, på hvilket fagligt grundlag sagsbehandlere i børn og familie-afdelingerne tager beslutninger.

»Det er et meget presset felt for sagsbehandlerne at arbejde i. Hvis de laver fejl, har det kæmpemæssige konsekvenser, samtidig skal de træffe beslutninger på noget, der ofte er et spinkelt grundlag,« siger Tea Torbenfeldt Bengtsson.

Forsker: Økonomi fylder mest på ledelsesniveau

Forskeren er ikke overrasket over, at økonomiske overvejelser vægter tungt i kommunernes børn og familieafdelinger i Ida Marie Schrøders forskningsprojekt.

»Jeg vil mene, at det nok mest er på ledelsesniveau, økonomien spiller en rolle, men jeg er ikke sikker på, det fylder så meget, når den enkelte sagsbehandler foretager faglige vurderinger. Deres beslutninger bliver taget ud fra socialt faglige betragtninger. Men det er ikke det samme, som at økonomien ikke betyder noget. Det gør den på samme måde, som de overordnede politiske retningslinjer også betyder noget,« siger Tea Torbenfeldt Bengtsson.

Politik, økonomi og faglighed er bundet sammen

Hun forklarer, at kombinationen af faglige, økonomiske og politiske beslutninger fra ledelsen i kommunens forvaltning kan sætte rammer for, hvilken indsats en socialrådgiver vælger, når et barn eller et ungt menneske har det svært i livet.

»For eksempel kan kommunen have en politik om, at man ønsker færre anbringelser af børn på institutioner, dels fordi det er dyrt, men også fordi man ud fra faglige betragtninger mener, at eksempelvis en plejefamilie i de fleste tilfælde er en bedre løsning,« siger Tea Torbenfeldt Bengtsson.

Tea Torbenfeldt Bengtsson er enig med Ida Marie Schrøder i, at der med kommunalreformen, men også den økonomiske krise er kommet et stort fokus på det offentlige forbrug og fokus på, om de dyre sociale foranstaltninger nu også virker.

»Men hvor ville vi også være, hvis ikke vi også var nødt til at tænke økonomi ind i det her?« siger forskeren og bemærker, at det for eksempel er meget dyrt at anbringe børn uden for hjemmet.