Hvis du stemmer ja til en tilvalgsordning, giver du EU lov til at bestemme mere over Danmark, og det er et problem, lyder det på den ene side fra nej-partierne.
På den anden side siger ja-partierne, at du bør stemme ja til en tilvalgsordning, fordi Danmark så fortsat kan være med i det europæiske politisamarbejde og være med til at bekæmpe børneporno og terror.
Men handler valget i virkeligheden ikke bare om, hvorvidt danskerne vil have mere eller mindre EU, spurgte vores læser Winnie i en livechat om retsforbeholdet med to forskere på Videnskab.dk i går, tirsdag 1. december:
»Er detaljerne i virkeligheden ikke ligegyldige? Hvis man f.eks. grundlæggende synes, at det er godt med samarbejde i EU om de store, grænseoverskridende problemstillinger, kan man så ikke stemme ja med sindsro, selv om man ikke forstår alle detaljerne?«
Svaret fra adjunkt ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen var ganske simpelt:
»Det er min opfattelse, at detaljerne er fuldstændig ligegyldige. Jeg har tidligere argumenteret for, at det absolut mindst interessante er de 22 retsakter,« skrev juristen, som også er forfatter til en bog om retsforbeholdet.
Valget handler om Danmarks forhold til EU
Men hvad handler valget ifølge juristen så om, hvis ikke vælgerne skal forsøge at forstå alle 22 retsakter, som Danmark vælger til med et ja til tilvalgsordningen?
Det kunne man også blive klogere på i livechatten, da Kia E. spurgte, hvad de største misforståelser i debatten er.
»Efter min opfattelse er den største misforståelse, at vi er endt i diskussioner om for eller imod pædofili, fælles kriminel lavalder osv. Det handler grundlæggende om Danmarks forhold til Europa, og hvordan vi vil administrere tilvalgsproceduren,« skrev Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.
Han var den ene af to forskere, som greb til tasterne for at gøre Videnskab.dks læsere klogere på valget 3. december. Den anden forsker var postdoc ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Trine Thygesen Vendius, som har skrevet ph.d. om det europæiske politisamarbejde Europol.
Dansk politi vil vente på løsning, hvis Danmark ikke får parallelaftale
Ja-partiernes hovedargument for, at du skal stemme ja til en tilvalgsordning, er, at Danmark ellers er tvunget til at forlade det europæiske politisamarbejde, Europol.
Nej-partiernes svar hertil er, at Danmark bare kan søge om lov til at få en parallelaftale, som tillader os at være med i Europol på mellemstatsligt niveau, som vi er i dag.
Men sådan en parallelaftale tror Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen ikke på, at Danmark kan få i hus, skrev han i livechatten.
»Det er min opfattelse, at det stort set er umuligt at få parallelaftaler. Det er en meget omstændig procedure, vi har rigtig dårlige erfaringer med proceduren, og de andre lande har tilkendegivet, at vi fremover må regulere vores forhold ved tilvalgsordningen. Parallelaftaler er ikke umulige, men ekstremt svære,« skrev juristen.
Men hvad så hvis vi stemmer nej, og vi, som juristen spår, ikke kan få en parallelaftale? Er der så et alternativ? »Eller vil det være umuligt at komme med i Europol?« spurgte Shanne.
»Det er et godt spørgsmål. Danmark har jo et godt ry i Europol, hvor danske politifolk har sat deres fingeraftryk på bl.a. Europols cybercrime center. Og Europol har netop optaget den danske strafferetsprofessor Lars Bo Langsted i deres advisory board i deres cybercrime center. Danske politifolk i Europol vil nok være længe om at pakke sammen, hvis de skal forlade Europol, og de andre vil nok ikke brokke sig over det.......med andre ord, flyve under radaren og holde lav profil, indtil der kommer en løsning,« skrev Trine Thygesen Vendius.
Ja til tilvalgsordning: Politi skal ikke bede om lov til at bruge databaser i Europol
Chatten bød også på en forklaring på, hvad det vil sige, at Danmark med et ja til en tilvalgsordning fortsat vil have adgang til Europols databaser, da Anne spurgte om, hvordan politiets situation bliver, hvis det bliver et dansk ja 3. december.
»Så har de fortsat adgang til Europols databaser og analyser og den tekniske bistand og koordination i forhold til opklaringen af den grænseoverskridende kriminalitet,« skrev Trine Thygesen Vendius og uddybede:
»Lad mig illustrere med et ex., som forklarer lidt, hvad politiets adgang til Europols systemer betyder: Det svarer til, at du skal lave en opgave og søger information i Google. Google indeholder al mulig information - men det er ikke Google selv, som står bag informationen. De laver heller ikke din artikel. Det skal du selv gøre. Men det er et godt redskab - og du kan selv klikke rundt, som det passer dig. Sådan vil dansk politi også kunne fortsætte med at bruge Europols systemer. Og ikke bede andre om lov. Men det er stadig poltiet selv, som skal efterforske forbrydelsen. Uanset hvad vi ender med at stemme,« skrev Trine Thygesen Vendius.
Et ja til at bekæmpe kriminalitet på tværs af grænser
Nysgerrige læsere ville også gerne høre forskernes vurderinger af, hvad der er bedst for Danmark. Blandt andet spurgte Mette:
»Vil det være en ulempe for Danmark, at lovgivningen kommer til at foregå på et overstatsligt niveau, og at lovgivningen har direkte indvirkning i Danmark?«
Det var dog ikke helt let at hive meninger ud af Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.
»Det er svært at svare entydigt på. Hvis man grundlæggende mener at det tjener Danmark bedst at deltage i et tæt, europæisk samarbejde, så er svaret et nej. Hvis man grundlæggende mener, at Danmark kan klare sig bedre alene og derefter indgå aftaler med andre lande, så er det et ja,« skrev juristen, som også var urokkelig, da Frode spurgte ind til, hvor forskernes eget kryds skal sættes.
»Jeg vil gerne holde for mig selv, hvad jeg stemmer - jeg vil ikke spændes for en ja-vogn eller nej-vogn. Men jeg kan afsløre, at jeg har været meget i tvivl og først bestemte mig i sidste uge, hvor jeg var nede for at brevstemme.«
Her var Trine Thygesen Vendius mere velvillig omend noget kryptisk:
»Jeg stemmer for, at vi er med i bekæmpelsen af kriminalitet på tværs af grænser - og her er samarbejde afgørende. Vi er med i det indre marked om de 4 friheder - personer, varer, tjenesteydelser og kapital i et EU uden grænser. Så jeg går ind for, at vi også skal bekæmpe kriminalitet på tværs af grænser,« skrev hun.
Du kan læse mange flere spørgsmål og svar - blandt andet om det ny Europol får indflydelse på strafferammer i Danmark - i artiklen ‘Forskeres svar på spørgsmål om retsforbehold, tilvalgsordning og Europol’.
