Fodbold er ’action’, volleyball er ’hyggeligt’

Prøv at lukke øjnene. Forestil dig så en sportsgren… måske golf.

Tænk på den lidt, og overvej så, hvilke ord du forbinder med den.

Elite-orienteret? Kompliceret? Og hvad med kampsport? Hårdt? Høj skadesrisiko? Og i hvert fald ikke særlig hyggeligt?

Hvis golf og kampsport fik dig til at tænke på nogle af ovenstående udsagn, så minder du om en hollænder. Et hollandsk studie har undersøgt, hvilke ord hollænderne forbinder med 15 forskellige sportsgrene.

»Det er relevant at undersøge billeder og attituder, fordi det kan bruges i markedsføring af sport, for eksempel til at hæve deltagelsen,« siger Paul Hover, der er forsker ved Mulier Instituttet, Centre for Research on Sports in Society i Holland.

»I Holland vil man gerne hæve deltagelsen fra 65 procent til 75 procent over en kort årrække, og hvis man ved, hvad befolkningen mener om bestemte sportsgrene, er det nemmere at målrette markedsføringen.«

4.200 hollændere skulle vurdere sportsgrene

Paul Hover har undersøgt holdningen til de 15 mest populære sportsgrene i Holland (se faktaboks).

4.200 spørgeskemaer blev sendt ud til et repræsentativt udvalg af den hollandske befolkning.

I spørgeskemaet blev deltagerne præsenteret for tre tilfældigt genererede sportsgrene og 11 udsagn, som de skulle fordele på de tre sportsgrene - blandt andet ’godt for helbredet’ eller ’gammeldags’.

Svømning er sundt, gymnastik er svært

Det viste sig, at fodbold bliver opfattet som en ’spændende actionsport’ og ’en mandesport’, mens svømning især bliver set som ’godt for helbredet’.

’Høj skadesrisiko’ bliver især associeret med skiløb, og ’svært at lære’ med gymnastik.

Golf bliver set som ’elite-orienteret’, volleyball er ’hyggeligt’ og løb er ’individualistisk’.

Cykling er ’godt for udholdenhed’, men også ’gammeldags’, og også bordtennis bliver anset som gammeldags.

»Her kan man se, hvordan historiske begivenheder kan påvirke opfattelsen af en sport. Den hollandske by, Utrecht, var vært for VM i bordtennis i 1955, og det kan være en forklaring på, at sporten forbindes med noget gammeldags,« fortæller Paul Hover.

Holdninger og virkelighed er ikke ens

Paul Hovers analyse viser også, at opfattelsen af en sport ikke nødvendigvis hænger sammen med virkeligheden.

For eksempel forbinder deltagerne i studiet sjældent løb med skader, selvom løb faktisk har en af de største byrder af skader i forhold til antallet af udøvere.

Forskellige aldersgrupper har desuden forskellige opfattelser af de samme sportsgrene.

23 procent af de adspurgte 15-34-årige mener, at kampsport som judo og karate er godt for helbredet, mens kun fire procent mener det samme i gruppen over 55 år.

Mænd og kvinder ser forskelligt på skøjteløb

Køn betyder også noget for opfattelsen. Mænd og kvinder er enige om opfattelsen af tennis som relativt elite-orienteret, mens opfattelsen af skøjteløb er forskellig fra køn til køn.

Og så opfattes bordtennis som en sport for kvinder, men i virkeligheden er der langt flere mandlige udøvere, mens skøjteløb bliver opfattet som en mandesport, selv om sportsgrenen har langt flere kvindelige udøvere.

»Viden om attituder og billeder er afgørende for sportsmarketing, blandt andet fordi opfattelserne langt fra altid er sande. Men selvom denne type forskning kan bruges til at markedsføre sport mere effektivt, er det ikke nemt at afgøre, hvilke billeder man skal fremhæve for at tiltrække flere fra en bestemt gruppe,« slutter Paul Hover.

Forskeren præsenterede sin undersøgelse på European Association for Sports Management i Aalborg.