Flygtninge frames forskelligt afhængigt af deres hjemland

Var der reelt en forskel på, hvordan danske nyhedsmedier portrætterede flygtninge under ’flygtningekrisen’ i 2015 og de ukrainske flygtninge i 2022?

Dette satte vi, to specialestuderende fra Roskilde Universitet, os for at undersøge i vores netop afsluttede speciale.

Og ja, der er betydelige forskelle i danske nyhedsmediers framing af de to ’flygtningekriser’, konkluderer vi i vores undersøgelse baseret på en analyse af cirka 350 nyhedsartikler fra de to danske aviser med de højeste læsertal, Jyllands-Posten og Politiken.

Framingbegrebet

Men først vil vi konkretisere 'framing'-begrebet. Inden for den akademiske verden er begrebet blevet anvendt bredt og varierende af adskillige forskere, og derfor er det vigtigt at slå vores anvendelse af begrebet fast.

Vi bruger udtrykket som defineret af den amerikanske medieprofessor Robert Entman. Ifølge Entman beskriver framing, hvordan alt i verden indrammes (frames) ved at fremhæve nogle aspekter af en sag, mens andre bliver fravalgt. Udvælgelsen er dermed altid på bekostning af anden information, som kan blive helt udeladt.

Dette er også noget, vi selv praktiserer i vores dagligdag. Når du fortæller en historie til din ven eller kollega, framer du historien; hvad fortæller du videre, og hvad vurderer du ikke er relevant for historien? Alt dette er afhængigt af din histories pointe og din modtager - du bliver derfor nødt til at inkludere noget information og udelade andet.

Dette er også et valg, journalister skal tage, hver gang de skriver en artikel. De er nødt til at prioritere, hvilken information de finder vigtigst for læseren og artiklens pointe, og de vil dermed udelade anden information. Det er den dynamik, der skaber en specifik ramme for nyheden, som er formet efter skribentens perspektiv.

Du undrer dig måske nu over, hvorfor framing er vigtigt. Det simple svar er: Hvordan begivenheder, som tilstrømningen af flygtninge, frames, kan have afgørende indflydelse på befolkningens holdning til disse emner.

Framingbegrebet er en yndet tilgang, når man ønsker at undersøge mediernes dækning af flygtninge. Eksisterende forskning har blandt andet undersøgt, hvordan mediernes framing af flygtninge ændrer sig efter store tragiske begivenheder, for eksempel de mange druknede flygtninge i Middelhavet, den tragiske drukneulykke, som ramte det syriske barn Alan Kurdi, og terrorangrebene i Paris i november 2015.

Dermed er framing en velegnet tilgang til at undersøge forskellene mellem flygtningekriserne fra 2015 og 2022.

Tidsperioden afgør framingen af flygtninge

På baggrund af vores analyse kan vi konkludere, at både Jyllands-Posten og Politiken i 2015 framede flygtninge som et problem og en trussel for Danmark.

Konklusionen stemmer overens med tidligere undersøgelser, der har konkluderet, at mange europæiske lande framede flygtninge negativt og som et problem for modtagerlandet.

Vores konklusion var derfor ikke en overraskelse, og det spændende var dermed at foretage en sammenligning med 2022, hvor kritikken gik på en forskelsbehandling af de ukrainske flygtninge i medierne.

Vores analyse af ​​nyhedsartiklerne fra 2022 konkluderede, at flygtningene fra Ukraine blev skildret som krigsofre fra et europæisk naboland, som derfor fortjente at blive hjulpet og budt velkommen i Danmark.

Begge synspunkter var udbredte i de to aviser og var også den framing, der blev udlagt i stor stil af de danske politikere. Det bliver i vores undersøgelse konkluderet, at politiske temaer dominerede Jyllands-Postens og Politikens dækning af kriserne, da politikere var de mest citerede kilder i publikationerne i begge år.

At artiklerne gengav politiske holdninger, kom til udtryk i det faktum, at kun få artikler præsenterede kritiske vinkler mod politikerne, og de kritiske vinkler var, set i bakspejlet, hovedsageligt at finde i 2022.

Her satte et par håndfulde artikler fokus på forskellen mellem den politiske modtagelse af flygtninge i 2015 i kontrast til 2022 samt forslaget om at sende flygtninge til Rwanda.

Ordvalget differentierer afhængigt af tidsperioden

Nyhedsmedier har stor indflydelse på, hvordan vi som modtagere opfatter flygtninge afhængigt af deres oprindelsesland.

Forskellen, hvorpå flygtninge i 2015 og 2022 var framet, kom til udtryk i, hvordan nyhedsmedierne i begge perioder omtalte personer, der ankom til Danmark.

Mens aviserne i 2022 straks stemplede ukrainere som ’flygtninge’, svingede betegnelserne i 2015 mellem begreber som ’flygtning’ og ’migrant’.

Ordvalget ’flygtning’ eller ’migrant’ har en væsentlig betydning for, hvordan opfattelsen af de ankomne mennesker er, da der er store betydningsforskelle på disse ord. Årsagerne til at forlade oprindelseslandet og den juridiske status for disse to grupper er forskellige. Flygtninge er en defineret gruppe, der har ret til beskyttelse i henhold til international lov, mens udtrykket ’migranter’ indebærer en frivillig proces.

Vi argumenterer i specialet for, at når disse termer blandes tilfældigt, kan det forstærke stereotyper, fordomme og underminere solidariteten hos den danske befolkning.

Derfor bidrager det varierende sprogbrug til etableringen af rammer, hvor den ene gruppe flygtninge er anset som problematisk, mens den anden er anset som ønskværdig og fortjenstfuld.

Artiklernes gennemgående temaer indikerer forskel på framingen

Forskellen på framingen ses tydeligt i de mest rapporterede emner, som blev identificeret gennem kvalitativ gennemlæsning og på grundlag af de mest anvendte ord i artiklerne.

I 2015 var de mest omtalte temaer følgende:

• Grænsekontrol
• Humanitarisme
• Foranstaltninger til begrænsningen af flygtningestrømme
• Flygtninge som trussel
• Smuglingsproblematik
• Den danske krise/dilemma
• Flygtninges ønske om at rejse til Sverige

I kontrast var temaerne anderledes i 2022, hvor de mest omtalte temaer var:

• Særlov
• Humanitarisme
• Danmarks tilpasning til flygtninge
• Personlige flygtningeberetninger
• Rwanda-debatten
• Afhentning af flygtninge ved grænsen
• 2015-2022-debatten
• EU’s sammenhold

Overordnet konkluderer vi, at i 2015 var implementeringen af en mere restriktiv immigrationspolitik og grænsekontrol det primære fokus, hvorimod der i 2022 var et behov for at sikre en god modtagelse af flygtningene. Gerne med oprettelsen af en særlov, der sikrede de ukrainske flygtninge i 2022 hurtigere adgang til arbejde og skole.

Krisebegrebet kommer til udtryk i begge tidsperioder

Når den danske regering og de danske medier stempler ankomne flygtninge som en ’krise’, lægger de op til behovet for afgørende lovtiltag, som kunne have været utænkelige før.

Det er tiltag som grænsekontrol, der blev indført i 2015, og oprettelsen af ​​en særlig lov for ukrainske flygtninge. Når kriseretorikken anvendes, bliver behovet for argumenter unødvendigt, og krisefortællingen levner ikke meget plads til uenigheder.

Brug af ​​udtryk som ’flygtningeinvasion’ og ’illegal immigrant’ i de danske medier i 2015 kan anses som problematiske, da det kan bidrage til at underminere solidariteten over for flygtninge.

At udtryk som disse kun er anvendt i 2015, er ydermere en tydelig indikator på forskellen i mediernes framing.

Mange tidligere undersøgelser indikerer, hvordan medier er med til at forme befolkningens opfattelse af virkeligheden og sætte emner på dagsordenen - dåde den politiske og den almindelige danskers.

Derfor har medier et stort ansvar i at være objektive, når alvorlige emner som kriser rapporteres. Denne undersøgelse indikerer, at danske medier bør være mere bevidste om, hvordan de framer flygtninge afhængigt af deres oprindelsesland.

Vores undersøgelse påviser, hvordan flygtninge i meget lille grad blev direkte citeret, selvom artiklerne omhandler dem. Ydermere indikerer de identificerede temaer, at nyhedsmedierne (bevidst eller ej) ikke forholder sig så neutrale til emnet, som de måske selv går og tror.