Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Flagermus, frøer, tudser og firben fundet i salater i USA

salat klamt dyr fund frø

Hvordan ville du reagere, hvis du fandt sådan en i din salat - levende? (Foto: Shutterstock).

Annonce:

Du har købt en måltidssalat. Du er sulten, så du har glædet dig. Men da du åbner den, bliver du mødt af et klamt syn: En hel frø.

Det scenarie er sket adskillige gange for amerikanere siden 2003. Det viser en opgørelse, som en gruppe amerikanske forskere har lavet, skriver Live Science.

Og frøen er bare et af de dyr, man har fundet - for både tudser, firben og endda en flagermus er også dukket op mellem grønkål og rucola.

Studiet er en opgørelse over sager i medierne, hvor der er fundet dyr i salater - det er altså ikke forskerne selv, der har fundet dem.

I alt fandt forskerne eksempler på 40 salater, som var blevet købt i 20 forskellige stater, der indeholdt uvelkomne dyrefund - og 38 af salaterne blev købt inden for de sidste 10 år.

Her kan du se, hvor dyrene blev fundet - og hvilket type dyr der var tale om. (Foto: D. Hughes/M. Green/J. Warner/P. Davidson)

Forskerne noterede både dato og placering for fundet, typen af produkt, om produktet var i pose eller æske og arten af dyr. Herudover noterede de, om dyret var dødt eller levende ved fundet.

I 10 af tilfældene levede dyrene stadig, da salaterne blev åbnet. Var dyret dødt, noterede man, om det var 'helt' eller 'i flere stykker'.

Annonce:
Over halvdelen - 53 procent - var frøer og tudser. Omkring 23 procent var andre krybdyr, næsten 18 procent var pattedyr og resten var fugle.

Af pattedyr var de fleste rotter, men der var et enkelt eksempel på en flagermus i en salat, der blev fundet i Florida i 2017.

Der var desuden ifølge forskerne tre gange så stor sandsynlighed for at se et dyr i sin salat, hvis man valgte en konventionel frem for en økologisk.

Undersøgelsen kiggede kun på dyr med rygrad, men forskerne nævner, at der også var »adskillige tilfælde« af fund af hvirvelløse dyr.

Undersøgelsen er den første, der kigger på tilbagevendende forekomster af dyr med rygrad i salater, og det er ifølge forskerne »stadig uklart, om disse fund indikerer en fødevaresikkerhedskrise.«

For at finde ud af, hvornår og hvordan dyrene finder vej ind i salaterne, vil det være nødvendigt med observationer af høst- og produktionsprocessen, lyder det fra forskerne.

Studiet blev offentliggjort i Science of the Total Environment.

mho