Politisk ledelse udgør grundpillen i ethvert repræsentativt demokrati som det danske. Men i det kommunale er der brug for nye overvejelser om, hvordan vi kan styrke det lokale demokrati.
Kommunalreformen i 2007 har nemlig ikke alene betydet større kommuner og flere opgaver, men også mere afstand til borgerne.
Det medfører nye udfordringer, der i stigende grad kræver løsninger, der går på tværs af fag, forvaltninger og sektorer.
De udfordringer har de administrative ledere, som for eksempel leder børnehaver, skoler og plejecentre i landets kommuner allerede i vid udstrækning tilpasset sig. Derimod har debatten om, hvordan behovet for at udvikle den lokalpolitiske ledelse – altså blandt de politikere der er valgt ind i byrådet – ikke på samme måde været til debat.
Ikke desto mindre kan man i de danske kommuner finde masser af forsøg på at skabe nye veje til bedre politisk ledelse. Og i et nyt studie har vi set nærmere på de forskellige kommunale forsøg og på, hvordan man kan styrke fire former for politisk ledelse ude i kommunerne – det er omdrejningspunktet for denne artikel.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden
Hvad er politisk ledelse?
Politisk lederskab handler dels om at identificere de problemer, som kræver mest politisk opmærksomhed, og om at sikre at fokus rettes derhen.
For at skabe ændringer er der dog også brug for politisk ledelse til at finde løsninger på problemerne.
Sidst, men ikke mindst, handler politisk ledelse også om at mobilisere de ressourcer, der skal til for at realisere løsningen.
Et eksempel kan være ungdomskriminalitet, som både kræver at politikerne prioriterer problemet, finder gode løsninger (det kunne for eksempel være at lave mentorordninger) og ikke mindst kan afsætte økonomien til at det kan lade sig gøre.
Ofte forbinder vi politisk ledelse med dét, politikerne gør.
En vigtig pointe er dog, at også borgere, brugere, foreninger, erhvervsliv eller fagprofessionelle kan være vigtige aktører i forhold til at pege på problemer, finde løsninger eller rejse ressourcerne til at gennemføre en plan.
Politisk ledelse kan altså forstås bredere end det, der klares af de folkevalgte.
Fire former for politisk ledelse
De danske kommuner eksperimenterer ivrigt med nye former for politisk ledelse. Vi skal nu se på fire forskellige former for politisk ledelse, som har rødder i forskellige demokratiske idealer og ideer om, hvor meget magten bør spredes.
Indenfor demokratiske idealer kan man skelne imellem et repræsentativt ideal, som har fokus på at styrke de folkevalgtes ledelse, og et deltagende ideal, som breder forståelsen af politisk ledelse ud: Her kan dét at styrke politisk ledelse også handle om at styrke inddragelsen af andre aktører end folkevalgte politikere – det kan være borgere, brugere, frivillige eller andre med aktier i en politisk problemstilling.
Derudover kan man også tale om forskellige idealer for magtspredning:
Er det godt med en begrænset magtspredning, hvor kun særligt udvalgte politikere får en stærk platform for at løse samfundsmæssige problemer?
Eller er det godt at sprede magten ud blandt mange af de folkevalgte, så man sikrer sig nuancerede perspektiver og bredere ejerskab til løsningerne?
Toppolitisk ledelse: Når magten samles blandt få politiske ledere
Den toppolitiske ledelse har sit fokus på at styrke den øverste, politiske ledelse såsom borgmesteren eller udvalgsformændene. Her handler det altså om at give et rygstød til de politikere, som helt legitimt har fået en formel lederposition i byrådet.
Det kan for eksempel gøres ved at give dem administrativ støtte, ved at arrangere jævnlige møder imellem topledelsen eller ved at give dem særlige rettigheder til at indstille punkter i udvalg eller byråd.
Man samler altså magten blandt en mindre gruppe af politiske topledere, som gives særlig gode betingelser for at få deres beslutninger igennem.
Én fordel ved denne form for politisk ledelse er, at beslutningshastigheden kan sættes op, fordi koordination og forhandlinger blandt færre aktører alt andet lige er lettere.
Omvendt har det også en pris, hvis magten centraliseres for meget: Hvis der opstår et stærkt A-hold, opstår risikoen for, at de øvrige politikere i byrådet føler sig som et afkoblet B-hold uden indflydelse.
Kollektiv politisk ledelse: Når byrådet som helhed styrkes
Kollektivt politisk lederskab handler derimod om at styrke den brede gruppe af folkevalgte politikere i deres lederskab.
Det kan handle om at træne, støtte eller uddanne politikerne i forhold til deres muligheder for at sikre sig indflydelse og udvikle politik. Men ofte forsøger man at styrke kollektiv ledelse ved at ændre på mødeformen og samarbejdet politikerne imellem i byråd og udvalg, så flere bliver involveret i mange forskellige beslutninger.
For eksempel planlægges udvalgsmøderne i Hedensted Kommune på samme tid og sted, så der er mulighed for smidigt at tage problemer op på tværs af udvalg.
Flere kommuner supplerer også de formelle byrådsmøder med mere uformelle dialogmøder. På disse møder er dørene lukket for pressen, og dagsordenen er mere åben, afsøgende og præget af et tværgående fokus. Det giver mulighed for i højere grad at udvikle politik på tværs af byrådet.
Selvom der ikke kan træffes beslutninger på den slags møder, understøtter de et kollektivt lederskab, hvor løsninger i højere grad kan udvikles i fællesskab.
Interaktiv politisk ledelse: Politikere og borgere finder løsninger sammen
Interaktiv politisk ledelse handler om at involvere borgere og andre relevante aktører i de politiske beslutningsprocesser.
Én central metode, som anvendes i en lang række kommuner, er opgaveudvalg. Hvor kommuners faste fagudvalg er lukkede for almindelige borgere og er stramt opdelt mellem de politiske områder såsom for eksempel økonomi og kultur, er opgaveudvalg midlertidige, tematiske og gør det muligt at invitere borgere eller andre centrale aktører ind i udvalget.
Det er for eksempel tilfældet i Gentofte kommune som har nedlagt flere af de faste udvalg og i stedet inviterer borgere med i opgaveudvalg om for eksempel udvikling af børn og ungepolitik.
Mange kommuner arbejder også aktivt med såkaldt samskabelse, hvor politikere, borgere og andre aktører som for eksempel erhvervsliv eller foreningsliv samarbejder om at finde fælles løsninger på lokale udfordringer eller om udvikling af den lokale politik.
Fælles for alle initiativerne er, at der lægges op til et mere direkte samarbejde imellem borgere og eksterne aktører for at skabe mere robuste beslutninger.
Distributiv politisk ledelse: Når borgerne går forrest
Distributiv politisk ledelse har også som ambition at involvere andre aktører end lokalpolitikerne i udviklingen af kommunen.
Her er der ligefrem et spring i retning af ikke bare at lade ikke-valgte borgere tage del i politiske beslutninger sammen med lokalpolitikere, men ligefrem at sprede eller uddelegere magten til dem.
Distributiv, politisk ledelse handler ofte om mere samspil med lokale aktører og lokalråd.
I Hedensted og Guldborgsund har man for eksempel lavet byudviklingsprojekter, hvor små lokalsamfund med hjælp fra kommunen eller politikerne understøttes i at finde løsninger på udfordringer som faldende indbyggerantal, butiksdød eller genopretning af forfaldne områder.
Helt central er ambitionen om at styrke borgernes betingelser for selv at definere udfordringer og finde løsninger på de lokale problemer.
Politisk ledelse er ikke enten eller – men både og
Alle de fire former for politisk ledelse har både deres styrker og potentielle svagheder.
Derfor kan det lokalt være værdifuldt at drøfte, hvilke former for politisk ledelse der er brug for at styrke og måske kombinere i kommunen.
Selvom politikerne allerede kigger nysgerrigt over hækken til nabokommunerne, kan der være stor værdi i at dele viden om- og erfaringer med forskellige måder at arbejde med politisk ledelse.
Ikke fordi der er ét rigtigt svar, der vil fungere i alle politiske kontekster, men fordi myriaden af forskellige tiltag kan udgøre et godt skud inspiration til at styrke politisk ledelse i det kommunale.
