Det brugergenererede netleksikon Wikipedia er blevet en vigtig kilde til information for mange. Og netstedets egen målsætning er at være en nøjagtig og pålidelig ressource. Derfor har grundlæggerne bag succesen lavet regler for at sikre informationernes kvalitet.
En af disse regler siger, at ansatte, som arbejder med PR eller kommunikation i en virksomhed, ikke selv kan redigere informationen om virksomheden.
Som udgangspunkt skal forbuddet sikre, at læserne får et balanceret billede af den virksomhed, de søger information om. Men nu mener forsker Marcia W. DiStaso fra Penn State University, at reglen ikke virker, som den skal.
Mange fejl på Wikipedia
Marcia DiStaso har interviewet 1.284 PR- og kommunikationsmedarbejdere fra små og store forretnings- og konsulentvirksomheder, ikke-kommercielle virksomheder, statslige virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
De svarede på spørgsmål om deres forhold til Wikipedias opslag om arbejdsgiveren.
Det viste sig, at hele 60 procent af Wikipedia-opslagene indeholdt faktafejl. Men at rette dem var ingen smal sag.
Wikipedia reagerer langsomt
Én mulighed var at skrive om fejlene på den diskussionsside, som følger med hver Wikipedia-artikel.
Men på spørgsmålet om, hvor lang tid det havde taget, før de fik svar på deres sidste henvendelse, opgav mange af deltagerne, at de måtte vente dage eller uger. 24 procent havde ikke modtaget nogen respons i det hele taget.
Kommunikationsmedarbejderne må altså heller ikke redigere artiklerne selv. Samtidigt har grupper med potentielt modstridende interesser, som konkurrenter eller aktivister, fuld adgang til at foretage ændringer.
Dette er bare at bede om spredning af fejlinformation, skriver Marcia Distaso i Public Relations Journal.
Firmaer kendte ikke deres egen side
Status quo kan ikke fortsætte. En høj andel af faktafejl fungerer ikke for nogen, særligt ikke for publikum, som sætter deres lidt til, at de finder nøjagtig og balanceret information på Wikipedia
Marcia DiStaso
Resultatet af reglerne er, at publikum får unøjagtig, forældet og mangelfuld information om selskaberne, mener Marcia DiStaso.
»Status quo kan ikke fortsætte. En høj andel af faktafejl fungerer ikke for nogen, særligt ikke for publikum, som sætter deres lidt til, at de finder nøjagtig og balanceret information på Wikipedia,« siger hun i en pressemeddelelse.
Når det er sagt, så virkede det ikke, som om de 1.284 PR-folk, der var med i Marcia DiStasos undersøgelse, var specielt ivrige efter at ændre Wikipedia-informationen om arbejdsgiveren.
Hver fjerde kendte faktisk ikke til netleksikonets opslag om virksomheden.
Ser ikke reglerne
Oveni var det under 21 procent af de adspurgte, som kendte til og havde forstået reglerne om, at de ikke selv kunne ændre i informationerne. Tværtimod troede mange, at det var helt almindeligt, at PR-folk redigerede i opslagene.
Af de 35 procent, som havde forsøgt at ændre i opslagene, havde de fleste faktisk redigeret teksten direkte. Forbavsende mange af disse ændringer var blevet stående på trods af forbudet.
Noget må der gøres, mener Marcia Distaso.
Wikipediaerne – folk, der skriver og redigerer Wikipedia-opslagene – må lave bedre ordninger, som gør, at kommunikationsmedarbejderne hurtigt kan få rettet op på fejl ved at melde fra på diskussionssiderne, skriver hun.
Desuden skal PR-folkene have en bedre oplæring i mulighederne og begrænsningerne, de har, når det gælder om at bidrage til bedre Wikipedia-information om de virksomheder, som de arbejder for.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
