Vintermånederne i Grønland præges af streng kulde og fuldstændigt mørke det meste af døgnet. Siden de første mennesker indvandrede til landet - for omkring 4.500 år siden - har det derfor været af afgørende betydning at sikre sig lys og varme. Træ til brændsel var særdeles sparsomt, så spæklamper var kritisk nødvendige i de grønlandske fangersamfund.
Lamper, potter og andre brugsgenstande udformet i fedtsten afslører meget om, hvordan man har håndteret livet i det arktiske i før-moderne tider, fortæller post doc Martin Appelt fra SILA, Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning. Han har blandt andet forsket i, hvordan man dengang har fremstillet fedtstenslamper i Grønland.
Forståelse for det praktiske
»Vi prøver at forstå den praktiske del. Altså, hvordan det helt konkret er foregået,« siger Martin Appelt.
Selvom der er bevaret eksempler på fedtstenslamperne fra Nuuk, ved forskerne ikke med sikkerhed, hvordan og med hvilke redskaber lamperne blev fremstillet.
Sammenligner affald
De eksperimenterer derfor med at skære i fedtsten efter, hvad der angiveligt er den gamle Inuit-tradition. De kan for eksempel sammenligne det affald, de får fra arbejdsprocessen med, hvordan spor af affald fra fedtstensproduktion, fundet i bopladser i Grønland, ser ud. Og de kan sammenligne redskabsspor i forsøgsmateriale med de originale lamper.
Spæklamperne har altid været lavet af fedtsten, som findes i mindre partier spredt over enorme geografiske afstande. Fedtsten består helt overvejende af grundstoffet talk, som karakteriseres af at være blødt (1 på molskalaen) og derfor let at bearbejde. Desuden er fedtsten en meget dårlig varmeleder. Det betyder, at lamperne, efter de var slukkede, længe afgav en behagelig varme.
Under Kulturnatten den 10. oktober kan man få et indblik i forskernes arbejde, når Martin Appelt sammen med Mikkel Sørensen, der ligeledes er post doc ved SILA på Nationalmuseet, fra klokken 18 skærer i fedtsten hos Dansk Polarcenter på Nordatlantens Brygge i København.
Den bedste kvalitet af fedtsten i Grønland findes i området omkring Nuuk. Fedtstenslamperne har gennem historien været en vigtig handelsvare for befolkningen. Nogle af de tidligste vidnesbyrd om fremstilling af brugsgenstande i fedtsten kommer også fra dette område.
På den baggrund har Martin Appelt og hans forskerkollegaer i forbindelse med et forskningsprojekt, der skal afdække, hvad der driver historiske processer, gennem tre somre fra 2005 undersøgt forhistoriske fedtstensbrud i Nuuk-området.
Forskerne har set på lamper fra Saqqaq-kulturen, den første gruppe, der kom til Nuuk i omkring år 1600 før vores tid. De har set på hele processen, der omfatter fremstilling af fedtstenslamper. Lige fra, hvor fedtstenen findes, over hvordan den bliver brugt, og til hvordan den ender som kasserede skår.
Ved at eksperimentere med at rekonstruere de forhistoriske fedtstenslamper får forskerne mulighed for eksempelvis at sammenligne redskabsspor og på den måde sandsynliggøre de forhistoriske fremstillingsmetoder.
