»Dette er det tidligste, klare eksempel på oliemalerier i verden,« siger Yoko Taniguchi, som leder forskergruppen.
»Hærdende olier blev brugt endnu tidligere af oldtidens romere og egyptere, men kun til medicin og kosmetik,« siger hun i en pressemeddelelse fra European Synchrotron Radiation Facility (ESRA).
Sprængte Buddha-statuer
I 2001 var en chokeret verden vidne til at Taliban-regimet i Afghanistan sprængte de enorme Buddhaer i Bamiyan-dalen nord for hovedstaden Kabul. Bag disse statuer findes der huler, som er dekoreret med malerier fra 400-tallet til 900-tallet.
Hulerne blev også beskadiget ved selve sprængningen og efterfølgende af at være udsat for det barske vejrlig. Nu er de imidlertid centrum for en ny opdagelse. Malerier derinde blev nemlig malet med oliemaling, flere hundrede år før denne teknik ifølge historie- og kunstbøger blev opfundet i Europa.
Dette er nu dokumenteret af japanske, franske og amerikanske forskere, som har brugt yderst avanceret teknologi for at analysere prøver taget fra vægmalerierne. Analyserne blev udført ved European Synchrotron Radiation Facility og involverede en række forskellige teknikker indenfor røntgen og spektroskopi.
Oliemaling
Oliemaling fremstilles ved, at farvestoffer blandes med en hærdende olie - for eksempel linolie. Forskerne, som har undersøgt vægmalerierne i Bamiyan-dalen, har identificeret hærdende olier i nogle af de prøver, som blev taget fra hulerne.
Disse vægmalerier blev malet i midten af 600-tallet og viser scener med Buddha-figurer i cinnoberrødt. Buddhaerne sidder med korslagte ben blandt planteblade og mytiske væsner. Forskerne fandt frem til, at 12 af de 50 huler var bemalet med oliemalingsteknik, muligvis med hærdende olier fra valnød eller valmuefrø. Vægmalerierne ligger i flere tynde lag ovenpå hinanden, og forskerne har analyseret hvert enkelt af disse lag.
Pigmenter
Resultaterne viser, at de kunstnere som malede vægmalerierne brugte en række forskellige pigmenter og hærdestoffer. Foruden oliebaseret maling var nogle af lagene lavet med naturharpiks, proteiner og i nogle tilfælde af et harpikslignende laklag.
Proteinbaseret materiale kan indikere brugen af lim, lavet af gelatine fra dyr eller æg. Imellem de forskellige pigmenter fandt forskerne meget blyhvidt. Blykarbonater blev ofte brugt fra antikken og helt frem til moderne tid, ikke bare i malerier, men også i kosmetik for at opnå et blegt ansigt.
Silkevejen
Malerierne i Bamiyan blev sandsynligvis malet af kunstnere, som rejste langs med Silkevejen, den gamle handelsrute fra Kina, gennem ørkenerne i Central-Asien til Vesten.
»Af politiske årsager er malerier i Central-Asien ikke blevet udforsket ret meget. Vi var heldige at få denne mulighed via UNESCO som en del af et konserveringsprojekt for Bamiyan, der tilhører verdens kulturarv,« siger Taniguchi. »Vi fik muligheden for at undersøge disse prøver, og vi håber at fremtidig forskning kan give en dybere forståelse af male-teknik langs Silkevejen og i Eurasien.«
Reference:
Cotte M. et al; Journal of Analytical Atomic Spectrometry; 2008, 23, DOI: 10.1039/b801358f.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
