Det danske spillemarked blev liberaliseret i 2012, og siden er der kommet flere udbydere på markedet og bedre muligheder for online-spil. Danskernes forbrug på spil om penge - fratrukket gevinster - steg således fra 6,5 milliarder kroner i 2011 til 8,4 milliarder kroner i 2015.
Men trods det større udbud er der ikke flere danske unge, som spiller pengespil. Tværtimod. Faktisk er der i dag færre unge mellem 12 og 17 år, som 'gambler', end i 2007, skriver Socialforskningsinstituttet (SFI) i en pressemeddelelse.
Det viser en ny SFI-rapport, der belyser udviklingen i unges spilleadfærd.
LÆS OGSÅ: Derfor kan ludomaner ikke styre sig
Heller ikke de unges risiko for at miste kontrollen over deres spilletrang - altså udvikle ludomani - er påvirket af liberaliseringen. I 2016 havde cirka 1,5 procent af de unge en risikal eller problematisk spilleadfærd, hvilket er på samme niveau som i 2007.
»Unges risikable spilleadfærd kan udvikle sig til at blive problematisk. Men vi kan også se, at 4 ud af 5 af de unge, der tilbage i 2007 havde en risikabel spilleadfærd, ikke har det i 2016,« siger Torben Fridberg, der er seniorforsker hos SFI og leder af undersøgelsen, i pressemeddelelsen.
LÆS OGSÅ: Ludomani kan ses i hjernen
LÆS OGSÅ: Derfor bliver vi afhængige af spil og alkohol
lsd





























