Idéen om at fusioner er lig med overlappende arbejdsopgaver og derfor medfører færre arbejdspladser holder ikke stik. Det viser ny forskning fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Her har lektor Valérie Smeets undersøgt 595 danske fusioner fra årene 1982-1998, og hendes forskning dokumenterer overraskende, at antallet af medarbejdere forbliver uændret efter fusioner, fordi virksomheden, samtidig med at den fyrer en række medarbejdere, ansætter et tilsvarende antal nye. »Nutidens fusioner sigter ofte efter at opnå adgang til nye markeder eller opnå ny viden, og derfor er de overlappende arbejdsopgaver i dag ikke så udbredt, og effektivisering og reducering af medarbejderstaben er ikke længere et mål for virksomheden,« siger Valérie Smeets.
Høje integrationsomkostninger
Forklaringen på at virksomhederne vælger at udskifte et antal medarbejdere under og efter en fusion kan findes i de høje omkostninger, der er forbundet med at skabe en fælles arbejdsrytme og kultur efter fusionen.
»Der er store omkostninger forbundet med at skabe en fælles arbejdsrytme og kultur, blandt andet skal personaleforhold og formelle strukturer revideres under en fusion, hvilket afbryder den normale arbejdsrytme og kræver ny oplæring. Samtidig har det omkostninger at forebygge de konflikter, der kan opstå som følge af modstridende kulturer. Derfor er det til tider ledelsens opfattelse, at det bedre kan betale sig at fyre eksisterende medarbejdere og ansætte nye, der ikke er vant til de gamle forhold,« siger hun.
Hun siger samtidig, at det oftest er medarbejderne i den virksomhed, der bliver opkøbt, der klarer sig dårligst under og efter en fusion, og forskningsresultaterne viser da også, at 25 % af medarbejderne i gennemsnit forlader den opkøbte virksomhed pr. år over en tre års periode efter fusionen, mens kun 19 % af medarbejderne i den opkøbende virksomhed forlader virksomheden pr. år.
Det hænger sammen med, at det oftest bedst kan betale sig at ændre forholdene i den opkøbte virksomhed, fordi den typisk er mindre, og at ændringerne derfor involverer færre medarbejdere.
Et alternativ til fyringer
Til trods for, at forskningen dokumenterer, at de fleste danske virksomheder vælger at afskedige et antal medarbejdere i den mindre virksomhed og ansætte nye, ser Valérie Smeets et alternativ. Blandt andet kan nogle virksomheder med succes vælge at lade virksomhederne fortsætte med at arbejde separat. Et godt eksempel herpå er fusionen mellem den dominerende amerikanske virksomhed Cisco og den mindre virksomhed Linksys, der fandt sted i 2008. Cisco har tidligere haft ry for at udskifte mange af medarbejderne og ændre meget hos de virksomheder, de har opkøbt, men med Linksys har virksomheden valgt den strategi at lade Linksys arbejde som inden fusionen. »Selvom virksomhederne arbejder meget separat og har vidt forskellige kulturer, drager de i dag nytte af hinanden. Cisco har fået indsigt i router-markedet gennem fusionen, mens Linksys har opnået et mere kendt og anerkendt brand. Samtidig er virksomhederne ikke blevet afbrudt i deres arbejde, på grund af nye interne regler, hvilket har betydet, at begge virksomheder har kunnet fortsætte med at arbejde effektivt,« siger hun.
\ Fakta
OM UNDERSØGELSEN
595 fusioner i private virksomheder med mere end fem ansatte er medtaget i undersøgelsen. Fusionerne har fundet sted fra 1982- 1998.
Danmarks Statistiks data omkring arbejdsmarkedet har været brugt som kildemateriale i undersøgelsen.
Det er muligt at undersøge afskedigelser, ansættelser og mobilitet igennem Danmarks Statistik, fordi hver virksomhed er identificerbar gennem et identifikationsnummer af alle afdelinger og et virksomhedsnummer.
Ved fusioner forbliver identifikationsnummeret uændret for alle afdelinger, mens virksomhedsnummeret ændres.
Hvert individ har også et identifikationsnummer, og oplysninger om arbejdsgiver identifikations- og virksomhedsnummer bliver også oplyst.
Lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
