Europæiske istidsmennesker vandrede hjem til Afrika

DNA fra et af de tidligste mennesker i Europa gør nu forskerne i stand til at knytte en moderlinje-tråd fra europæere til nulevende mennesker i Afrika.

Modsat strømningen af moderne mennesker ud af Afrika for 50-100.000 år siden tager tråden forskerne med på en rejse den anden vej tilbage til Afrika for cirka 45.000 år siden.

Fundet bekræfter en hypotese om en folkevandring fra det vestlige Asien til Nordafrika i den tidlige stenalder, og forskerne foreslår, at fundet tilhører en sidegren, som drejede af og gik ind i Sydøsteuropa.

Forskningen falder i tråd med flere andre nye studier, hvor forskerne for alvor er begyndt at bruge fossilt DNA fra titusinder år gamle menneskelevn til at læse hidtil ukendte kapitler af vores ældste historie.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Scientific Reports.

Fossilt DNA lader os læse historien

De første moderne mennesker opstod i Afrika for ca. 200.000 år siden og begyndte at kolonisere resten af verden for 50-100.000 år siden.

Via Mellemøsten ankom de første mennesker til Europa for ca. 45.000 år siden og fortrængte vores nære slægtninge, neandertalerne.

Men fra studier af fossilt DNA er forskerne de seneste år begyndt at få et meget mere nuanceret billede af den historie.

De har kortlagt neandertalernes arvemateriale og vist, at vi er efterkommere af krydsninger mellem neandertalere og mennesker.

Og fossilt DNA er begyndt at berette om store folkevandringer såsom agerbrugernes ankomst til Europa for ca. 8.000 år siden og indvandringer af hyrdefolk fra de russiske stepper i bronzealderen, som begge har formet nutidens europæere

Og for bare tre uger siden tog forskerne et spadestik endnu dybere tilbage i historien og lod os læse helt nye kapitler om 30.000 års folkevandringer blandt istidens jæger-samlere.

Det nye studie er ikke helt så stort, men vækker stadig begejstring.

»Vi er blevet lidt forvænte med offentliggørelsen af enorme genom-datasæt, og på den baggrund er dette studie et lidt mere beskedent bidrag, men det er absolut interessant,« siger adjunkt Morten Allentoft ved Center for GeoGenetik, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Han har ikke deltaget i studiet.

Peştera Muierii 1 (PM1) giver indblik i vores forfædres bevægelser

I det nye studie har forskerne udvundet og kortlagt DNA fra tænderne i kraniet af en stenalderkvinde, som de kalder Peştera Muierii 1 (PM1), og som levede i Rumænien for ca. 35.000 år siden.

De har i første omgang kortlagt en lille del af arvemassen fra cellens ’energifabrikker’ - mitokondrierne - som er interessant ved alene at arves via ægcellen, dvs., at mitokondrie-DNA'et (mtDNA) tegner den kvindelige linje (se faktaboks).

Det betyder, at man via mitokondrierne kan trække en lige linje tilbage til vores formødre og følge vores forfædres bevægelser ud over kloden ved at følge trådene fra mor til datter tilbage i tiden.

Tilhører linje, der er vandret tilbage til Afrika

Forskerne leder efter mønstre af mutationer, der er opstået i mtDNA'et og med tiden blevet karakteristiske for bestemte befolkninger.

De mønstre kalder forskerne haplotyper, og når man ser på europæerne, viser det sig, at en gruppe haplotyper kaldet U er de ældste, der menes at være døtre af en kvinde, der levede for ca. 55.000 år siden.

Mitokondrie-genomet af den 35.000 år gamle kvinde fra Rumænien viser, at hun tilhører U-gruppen, men tilhører en lidt gådefuld linje kaldet U6, der som den eneste af de gamle U-typer er fraværende i Europa i dag.

U6 er til gengæld udbredt i Nordvestafrika, og det har ført til den hypotese, at en af U-døtrene i stedet for som de andre at følge strømmen ud af Afrika er vendt om og gået tilbage langs Middelhavets kyst.

Nu bekræfter fundet den hypotese.

Fundet giver forskerne et kig ind i folkevandringerne

Den rumænske kvindes U6-haplotype er nemlig basal i forhold til alle andre kendte U6-typer - den har kun to af de karakteristiske U6-mutationer, så resten må være kommet senere.

Dermed får forskerne et fascinerende kig ind i folkevandringer for mere end 35.000 år siden, som ellers har været vanskelige at opklare, fordi der er så få levn af stenaldermennesker i Nordafrika.

»En basal U6 mitokondrie-variant udenfor Afrika for 35.000 år siden tyder på, at de mere afledte U6-varianter i nuværende afrikanske befolkninger, måske skal forklares med en tilbagemigration fra Eurasien snarere end en U6 oprindelse i Afrika,« siger Morten Allentoft.

»For en mere detaljeret forståelse af sammenhængen har vi dog brug for at få kortlagt kerne-genomet fra dette individ, og jeg vil gætte på, at vores kollegaer her arbejder på højtryk for at løse mysteriet!«

Neandertalere krydsede sporet

Lykkes det at kortlægge genomet, vil det også endegyldigt kunne opklare et andet mysterium.

Kraniet har nemlig en række gådefulde neandertallignende træk i bl.a. tændernes form og en særlig bule i nakken, der tidligere har fået forskere som den amerikanske palæoantropolog, Erik Trinkaus, til at fremsætte idéen om, at mennesker og neandertalere parrede sig - vel at mærke længe inden fossil DNA.

Det nye mitokondrie-genom får ikke Trinkaus’ hypotese om, at kvinden er en hybrid, til at vakle.

»Man skal huske, at mitokondrie-DNA'et kun fortæller en del af historien,« siger Erik Trinkaus ved Washington University, USA.

Kvinden kan sagtens være en neandertal-hybrid med menneske-mitokondrier, og med kernegenomet vil man kunne se, hvor tæt på en evt. neandertal-forfader kvinde er.

I samme hjørne af Rumænien har man tankevækkende nok fundet levn i fossilet af en 40-45.000 år gammel jægersamler i Peştera cu Oase-hulen, som, det fossile DNA viser, er så tæt som oldebarn til et møde mellem neandertal og menneske.

Måske er kvinden en senere efterkommer, eller måske er hun datter af et andet møde, og neandertal-parringer har været langt mere udbredte end antaget.

Med kerne-genomet vil forskerne kunne læse svarene.